»Er det akut, når en gravid frygter spontan abort?«

6.15 Morgenen begynder med et langt, varmt bad. Det er nødvendigt i min alder, før jeg stiller op til dagens dont, lige som det lange tilløb med avisen og nyheder på tv. Så er man klædt på til dagen. Efter at børnene for længst er flyttet, er der tid til den slags.

7.30 Møder i konsultationen på Jagtvej efter et kvarter på cykel i fint vejr trods skummel vejrudsigt. Gennemgår mails og holder en lille morgenkonference med min gode kollega, Anders. Taler også lidt om mødet hos advokaten i morgen - vi er ved at sælge vores praksis, som vi har drevet sammen siden 1974.

8.00-9.00 Telefontid. Planlægning af konsultationer og udskrivning af recepter. Mandag morgen er normalt travl, men i dag er det rimeligt.

9.00 Aftalte konsultationer og enkelte akutte patienter. Vi kører normalt på fuld damp hele dagen - den gamle garde, der ikke holder pauser, men kan høvle en masse af, når det skal være. Men vi kan også give os god tid, som jeg gør med Irene på 94 år. Hende har jeg kendt, siden jeg overtog praksis i 1974, og det er en lidt trist sag i dag. Familien har anmodet om en demenstest, og jeg ved, at hun vil være ked af det. Demenstest hos en 94-årig?

Jeg har det godt med de gamle patienter, fordi jeg selv er så gammel - 71 år - så vi bliver gamle sammen, selv om der også kommer nye. Da jeg overtog praksis, afløste jeg en læge i Nannasgade. Han havde også siddet der i 40 år, siden før krigen, så han og jeg har dækket Nørrebroslægter i næsten 80 år. Nogle har jeg i fjerde og femte generation og er tæt forbundet med dem i tid og historie.

13.00-14.00 Administrativt arbejde: løn, skat, ambi osv. Derefter et enkelt sygebesøg tæt på det gamle ungdomshus - baby med høj feber.

15.00 Køber ind til aftensmad - kylling. Kan lige nå en lur på en halv time.

17.00 Min første vagt i den nye sundhedsklinik for udokumenterede migranter (hvilket navn!) på Vesterbro. Jeg er meget spændt efter al den virak, der har været om klinikken. Det bliver faktisk en stor oplevelse rent menneskeligt. Og rystende. Det er en travl aften uden pauser. En af patienterne er en ung afrikaner med et seks dage gammelt kødsår efter en påkørsel. Han bliver sårskiftet og instrueret i sårrensning, vask og skift til tør forbinding. Han fortæller, at det bliver svært af følge mine instruktioner, fordi han sover i en park uden adgang til vand, bortset fra regnvand. Sådan er Danmark altså også. Det var en rystende historie.

18.30 Men der er også opmuntring - graviditeterne. En har haft en graviditet, der endte med abort for et år siden. Hun har trykken over blæren og er bange for at abortere igen. En anden er en førstegangsgravid 37-årig fra Eritrea. Det slående er, at de begge med en lille indsats - et lille tryk i hånden, en lille undersøgelse af urin, blodtryk og blodsænkning, som viser, at graviditeten er normal - kunne gå herfra med en vished om, at de ikke behøver at være bange og nervøse, og en rådgivning om, hvordan de kan komme videre. Hvad er akut og hvad er ikkeakut? Er det akut, når en førstegangsgravid har trykken over blæren, og kan hun have urinvejsinfektion? Ja, det mener jeg, men hun kan ikke gå ind på en fødeafdeling, før hun skal føde, hvis hun ellers er sund og rask. I de mellemliggende 7-8 måneder bliver hun ikke undersøgt, da hun ikke betragtes som akut patient. I den situation vil hun gå og være usikker og bange. Der føler jeg faktisk, at jeg har gjort en forskel i aften.

20.30 Hjemme hos fruen, der har tilberedt kyllingen. Bagefter melon. Tv-avis igen, og mere valgsnak. Vi har to overnattende børnebørn, så det bliver en hyggelig nat.