Skip to main content

Er du kvinde, kan du få ...

Både Danmark og EU etablerer ligestillingstiltag i tildelingen af forskningsmidler i et forsøg på at fremme det kvindelige islæt i den – stadigvæk – mandsdominerede videnskabelige verden. Det sker ikke uden protest.

Illustration: Datagraf Communications
Illustration: Datagraf Communications

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

3. dec. 2013
10 min.

Da formanden for Danmarks Grundforskningsfond, professor, klinikchef, dr. med. Liselotte Højgaard, var ung forsker, fik hun engang del i midlerne fra det nu hedengangne FREJA program, som havde til formål at fremme kvinders forskningskarriere.

Programmet blev oprettet i 1998 og løb over fire år, hvor 16 forskningsprojekter blev støttet med i alt 78 mio. kroner.

Det satte spor hos Liselotte Højgaard.

”Jeg var så ung, da jeg fik de penge. Dengang syntes jeg overhovedet ikke andet, end at der var nogle penge, og dem hentede jeg til noget spændende forskning. Men jeg blev opmærksom på forskellene i muligheder og på problemer, som jeg ikke havde haft tid til at tænke over”, siger hun.

Effekten var, at Liselotte Højgaard f.eks. blev mere støttende over for kvindelige forskere, hun mødte senere i karrieren. Og i dag, hvor hun sidder i spidsen for en af de tunge fonde – Danmarks Grundforskningsfond – har hun sat ligestilling på dagsordenen.

”I øjeblikket er vi i gang med et udredningsarbejde, hvor vi har det som tema sammen med vores Centers of Excellence”, siger hun.

Fakta 1
Fakta 2

Centers of Excellence er de eliteforskningssteder, der modtager størstedelen af fondens uddelinger på ca. 400 mio. om året i gennemsnit.

Udredningsarbejdet i fonden består i, at forskerne og centerlederne bliver spurgt om, hvorvidt de anser, at der er problemer forbundet med at være kvinde og forsker. Både mænd og kvinder bliver spurgt, og de bliver også bedt om bud på løsninger af eventuelle problemer.

Meningen er at lave, hvad Liselotte Højgaard kalder ”et katalog”, som så skal danne basis for vurdering af, om der skal iværksættes et tiltag, og hvad det i givet fald skal bestå af. Indtil videre er ca. halvdelen af centrene blevet analyseret på denne måde.

Har du et indtryk allerede?

”Det er mangefacetteret, om man synes, der er et problem eller ej. De fleste (kvinder, red.) synes ikke, der er et problem i den måde, de selv bliver behandlet på i centrene. De føler sig ikke diskrimineret. Men der er nogle generelle samfundsproblemer, f.eks. med barselsorlov, hvor man dekobles fra forskningsmiljøet i lang tid. Det fylder. Der er måske også en iboende forskel på, hvordan mænd og kvinder agerer. Kvinder er måske en lille smule mindre pushy og selvsikre. Men det er præliminære indtryk”.

Hvad synes de om kvindefremme?

”Alle vil gerne have et mentorsystem og karriereplanlægning. Det er noget af det vigtigste. Pigerne siger, at de generelt ikke bryder sig om at blive positivt forfordelt med særligt øremærkede programmer. De vil meget hellere klædes på til opgaven. Vi har f.eks. snakket om empowerment. I Tyskland hos Robert Bosch Fonden har de empowerment kurser, hvor man lærer at være stærk”.

Kunne du forestille dig, at grundforskningsfonden får øremærkede forskningspenge til kvinder?

”I vores egen politik kigger vi kun på excellence. Vores formål er den excellente forskning, og der skal hverken være den ene eller den anden, som skal fremmes, for så skrider det”.

Hvad med andre tiltag?

”Vi er jo ikke statiske. Vi kan jo også flyttes. Vi skal adaptere vores instrumenter hele tiden, så vi raffinerer, hvordan den bedste forskning i Danmark støttes”.

Hvad mener du selv?

”Det vil jeg ikke sige noget om nu. Jeg vil have kataloget først. Vi samler kataloget hen ad foråret, og så laver vi en anbefaling”.

Midt i tidsånden

Overvejelserne i Danmarks Grundforskningsfond er på ingen måde alenestående. Faktisk ligger de lige midt i tidsånden.

F.eks. er der netop blev indgået en aftale om YDUN, der godt kan betegnes som FREJAs arvtager. Programmet indeholder 70 mio. kroner fra den såkaldte forskningsreserve, som er et beløb, der hvert år fastsættes på finansloven med henblik på at videreføre globaliseringsindsatsen inden for forskning og uddannelse. For 2014 skulle 859 mio. kroner fordeles til prioriterede initiativer inden for forskning og innovation.

Dertil kommer 40 mio. kroner, som Det Frie Forskningsråd bidrager med, så hele YDUN-puljen er på 110 mio. kroner.

Både mænd og kvinder kan søge midler fra puljen, men kvinder har forrang, hvis ansøgere af begge køn er lige kvalificerede.

I Det Frie Forskningsråd, som har taget initiativet til YDUN, findes der i forvejen en ligestillingspolitik.

Her står bl.a., at rådet vil arbejde for, at kønssammensætningen blandt ansøgerne ”nogenlunde svarer til kønssammensætningen i de faglige miljøer”, og der står også, at ”alle ansøgninger om bevilling til større forskningsprojekter skal redegøre for kønssammensætningen i den forskergruppe, der etableres”.

Antallet af mænd og kvinder i forskergrupperne er dog ikke et egentligt kriterium. Meningen er at skabe større bevidsthed om kønsproblematikken, som der står.

EU-niveauet

Det er ikke kun i Danmark, der tænkes køn, når der skal forskes. Det sker også på EU-plan, hvor det nye Horizon 2020 program på 525 mia. kroner netop er blevet vedtaget.

Her er der for første gang indføjet en artikel – nummer 16 – som handler om ligestilling. Den lyder sådan her: “Horizon 2020 skal sikre effektiv fremme af ligestilling mellem kønnene samt kønsdimensionen i forsknings- og innovationsindholdet”.

Britta Thomsen, som er medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, har været med til at få den passus igennem, idet hun er medlem af både ligestillings- og forskningsudvalget i parlamentet.

”Hvis ikke man forsker med køn for øje, så mangler videnskaben viden. Det bliver en pauver videnskab”, siger hun og fortæller, at flere lande har indført programmer til fremme af kvinder inden for forskning på lignende måder, f.eks. Irland, Italien og Canada.

At få EU's medlemslande med var ikke helt så svært i denne sammenhæng som f.eks. ved initiativer til at få flere kvinder ind i virksomheders bestyrelser.

”Det er altid svært, men her stod EU-Kommissionen og parlamentet sammen, og vi havde prestigefyldte forhandlere”, siger Britta Thomsen med henvisning til de politikere, der stod i spidsen for processen fra parlamentets side.

”Fra parlamentet vil vi nu holde øje med implementeringen af lovgivningen”, siger hun.

Ikke noget krav, men….

Detaljerne i Horizon 2020 er i skrivende stund endnu ikke helt formuleret på plads og offentliggjort, men det står fast, at der flere steder kommer referencer til ligestilling. En af de vigtigste handler selvsagt om tildeling af midler.

Forskningsprojekterne får tildelt point efter en række kriterier, som bedømmer, hvor tæt de kommer på at opfylde kravene til støtte, og her vil det blive sådan, at hvis to projekter får lige mange point, er der en række hensyn, der guider bevillingsgiverne, og antallet af deltagende kvinder er et af dem.

”Det er ikke noget krav for støtte, at der deltager kvinder. Rammer et projekt kriterierne rent, og forskergruppen kun består af mænd, så kan man stadig få støtte”, siger chefkonsulent Melanie Büscher fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Men man skal ikke tage fejl af intentionerne bag.

”Selv om det ikke er et krav, så er det helt klart hensigten at have mange kvinder med i forskningsprojekterne. Så min anbefaling vil faktisk være også at have kønsfordelingen med i tankerne, når man skriver en ansøgning”, siger hun.

En anden hensigt med programmet er at få sat flere kønsaftryk på de ting, der forskes i – inden for den lægefaglige verden kan det f.eks. være medicins forskellige virkning på mænd og kvinder, som da også nævnes specifikt flere steder i det arbejdsprogram, der implementerer Horizon 2020. Der bliver også et øget kønshensyn i de grupper, der udvælger, hvilke projekter, der skal nyde støtte.

Programmet kan næsten ikke undgå at få afsmittende virkning på forskermiljøerne, herunder også virksomhederne. I Danmark regner f.eks. Novo Nordisk med at blive involveret i Horizon 2020 via virksomhedens deltagelse i Innovative Medicines Initiative, som er et samarbejde mellem industri, universiteter og offentlige myndigheder. Her kommer den ene halvdel af budgettet fra industrien og den anden fra EU.

”Vi vil naturligvis overholde eksisterende lovgivning, og vi mener ikke, det vil være et problem”, siger Søren Bregenholdt, Corporate Vice President for R&D, External Relations.

Virker det?

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om sådanne kønstiltag virker. Virkede FREJA f.eks.? Svaret er ikke helt entydigt.

Ifølge den evaluering, som Dansk Center for Forskningsanalyse lavede af bl.a. FREJA i 2010, følte de begunstigede kvinder subjektivt, at de var blevet hjulpet godt på vej i deres karriere som forskere, men effekten kunne ikke påvises objektivt.

”Analyserne har ikke kunnet påvise nogen komparative effekter i forhold til sammenligningsgrupperne, når man sammenligner karriereresultater for modtagerne af K-midler (midler øremærket til kvinder, red.) med andre tilsvarende forskere”, står der i evalueringen.

Men det resultat betyder ikke nødvendigvis, at kvindepengene er virkningsløse, fremgår det. Måske har der bare været for få kvinder i for uens situationer til, at der kan påvises en virkning.

”Fravær af effekter kan være reel, men er formodentlig primært forårsaget af det lille samples store heterogenitet”, som der står.

Evalueringen drejede sig for øvrigt ikke blot om FREJA men også om fire andre programmer mellem 2006 og 2008, som beløbsmæssigt var næsten lige så store som FREJAs 78 mio. kroner. De fire – kvindelige Steno-stipendier, midler beregnet til yngre kvindelige forskningsledere, kvindelige Skou-stipendier og midler målrettet yngre kvindelige forskere – blev i alt i den periode støttet med 74 mio. kroner fordelt på 26 bevillinger.

For og imod

Den positive særbehandling af kvinder vinder nok frem og er svær at komme uden om, men det sker ikke uden protest.

Ledende overlæge, professor, dr. med. Jacob Rosenberg, som er Ugeskrift for Lægers videnskabelige redaktør, har tidligere i tidsskriftet udtalt sig imod f.eks. økonomiske incitamenter til øgning af antallet af kvindelige professorer, og særlige kvindekriterier for tildeling af forskningspenge er han også imod.

”Det er helt forrykt. Det er helt urimeligt at se på kønnet som en betydende faktor – måske lige regelret kønsforskning undtaget. Jeg synes faktisk, at det er en pinlig sag for vores politikere og derved for os som borgere”, siger han.

”Skal vi også have ligelig fordeling af religiøse tilhørsforhold, partipolitisk overbevisning, seksuelle præferencer, og alt muligt andet? Nej, under ingen omstændigheder. Vi bliver nødt til at holde fast i, at man tildeles forskningsmidler efter faglige kriterier”.

Andre synes, kvindefremmende tiltag ganske enkelt er nødvendige. Bl.a. forskningsleder, dr. med. Tine Jess fra Statens Serum Institut, som også er adjungeret professor på Aalborg Universitet.

”Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt. Men de rå tal viser jo med al tydelighed, at der stadig er brug for initiativer for at fremme kvinders placering i toppen af dansk forskning”, siger hun.

Løser det sig ikke over tid, nu hvor så mange unge kvinder er på vej i systemet?

”Det kan ikke bare forklares som et tidsmæssigt problem. Dertil er andelen af kvinder simpelt hen for lav. Der er stadig skæv rekruttering, skæv uddeling af fondsmidler og skæv forfremmelse af folk bagefter”.

Måske er der ikke tale om diskriminering?

”Der er nogle grundlæggende ting, som gør sig gældende – bl.a. den implicitte bias. I et studie fra Yale University i USA gav man en række både mandlige og kvindelige højtstående akademikere enslydende cv’er på ”John” og ”Jennifer” og bad dem vurderes de tos egnethed som laboratorieledere og i så fald angive deres lønniveau. Både mænd og kvinder anså konsekvent ”John” som bedre kvalificeret og anbefalede højere løn, selv om cv’erne var ens. Vi kommer kun problemet til livs ved at være opmærksomme på det”.

Risikerer "kvindemidler" ikke at få det til at se ud, som om kvinder ikke har fortjent dem?

"Bestemt, hvis det har den konsekvens. Men så er der brug for en holdningsændring. For såkaldte kvindemidler er nødvendige for at komme mandsfavoriseringen til livs. Det er lidt det samme, som at man giver penge til unge forskere - man ved godt, at de ikke søger på samme vilkår som en professor. På samme måde skal man se midler til kvinder som en nødvendighed, så længe implicit bias eksisterer. Det gælder ikke om at få kvinder frem for deres køns skyld, men om at få de bedste talenter i spil. Hvis det er nemmere at blive forfremmet som mand end som kvinde, kan man jo frygte, at toppen af dansk forskning ikke er besat med de bedst kvalificerede kandidater".

Hvornår ved man, at målet er nået?

"Når man objektivt kan måle, at forholdene har ændret sig. Det er ikke nødvendigt med en 50-50 fordeling, men man skal kunne se, at kvinder og mænd har lige muligheder for at nå toppen".