Content area

|

Er senfølgeklinikker til COVID-19-patienter den rigtige prioritering?

Senfølgeklinikker til COVID-19-patienter er en forkert prioritering, lyder kritikken fra kræftlæge og centerleder. Han bakkes op af sundhedsøkonom.
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

Sundhedsstyrelsen har bedt de fem regioner om at oprette tilbud til patienter med komplekse senfølger efter COVID-19.

Det drejer sig blandt andet om patienter med åndenød, hoste og påvirkning af lunger, hjerte, kar samt smags- og lugtesans.

Men det er ude af proportioner, når et så lille antal patienter skal optage plads og ressourcer, mener Christoffer Johansen, professor og centerleder for Nationalt Center for Senfølger blandt kræftoverlevere på Rigshospitalet.

Han mener, at det store fokus på COVID-19 fjerner fokus fra alle de andre danskere, der oplever senfølger efter alvorlig sygdom.

Han peger på, at Danmark er et samfund af kronikere, og at der er hundredtusindvis af andre patienter, der har alvorlige senfølger.

»Der er patienter, der har haft senfølger i måske 20-30 år, men dem har vi ikke gjort noget systematisk for. Det er himmelråbende. Der er brug for at gøre noget. Når man siger »corona«, kan man skrive artikler i alle aviser, man kan få penge på finansloven, og regionerne stiller straks klinikker til rådighed. Men siger man »overlever efter hjertesygdomme, diabetes og kræft«, har det overhovedet ingen ben at gå på, og regionerne er tilbageholdende med at oprette senfølgeklinikker til trods for, at vi ved, at omkring 60 procent af overleverne efter kræft har senfølger. Det er en forkert prioritering«.

Nogle ville nok have samme kritik af kræftområdet – at når man siger kræft, så udløser man penge på finanslov osv. Har kræft ikke haft nok fokus de seneste par år?

»I kampen om, hvorvidt en enkelt sygdom har et for stort fokus, skulle man hellere koncentrere sig om, hvad det er, vi ikke har godt nok styr på i Danmark, bredt set. Det er kræft. Vi kender ikke risikofaktorerne for mange af tilfældene og har først lige opnået en overlevelse, der er lige så god som de andre nordiske landes. Hjerte-kar-sygdomme og diabetes har vi godt greb om, både årsag, behandling og opfølgning. Men vi er usikre på kræftområdet. Derfor er det ikke et spørgsmål om at få nok. Det drejer sig om, hvordan man prioriterer sine midler«.

LÆS OGSÅ: Nye senfølgeklinikker: »Patienterne klager over hoste og åndenød i måneder efter covid-19«

Er senfølger efter COVID-19 ikke alvorlige nok til, at der skal være en selvstændig klinik?

»Vi ved ikke, om det er senfølger, eller om det er en måde, sygdommen langsomt ebber ud på, og det i efterforløbetviser sig som nogle problemstillinger, som bliver bedre med tiden, så der er en længere rekonvalescens. Det er godt, at man hjælper folk, der har sygdomme, og under COVID-19-epidemien er det vigtigt at følge op. Men der er lige nu omkring 85.000, der har haft sygdommen, omkring 5.000 har været indlagt. Vi har 350.000 kræftoverlevere og 40.000 nye tilfælde om året, hvert år. Det er en stor sundhedsmæssig problemstilling«.

Men det er jo ikke de samme læger – det er ikke sådan, at man tager læger fra kræftområdet og sætter dem til at behandle senfølger efter COVID-19?

»Nej, det handler om fordeling af ressourcer, hvor skal man have kliniske funktioner, og hvor skal man ikke have det. Det er en allokering af arbejde og penge i en stor fabrik«.

Patienter med senfølger efter COVID-19 er der vel i systemet, selvom lægerne ikke behandler dem i en klinik?

»Der er altid patienter, der har problemstillinger, man skal tage sig af. Men lige nu er kræftområdet én af de største behandlingsinstitutioner i sundhedssektoren. En lang række initiativer er gennemført politisk, og man behandler kræft efter regler og garantier. Den sidste del, der handler om, hvordan vi følger op på de sygdomme, som behandlingen fremkalder, ved vi ikke meget om, når det kommer til, hvem der er i risiko, hvordan vi bedre forebygger, tidligt opsporer og behandler. Senfølger er bredt set en åben mark«.

Sundhedsøkonom: Forhastet beslutning

Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen bakkede den 17. november 2020 Christoffer Johansens op i radioprogrammet P1 Morgen.

Her sagde han, at det ikke giver mening at oprette klinikker til patienter med coronasenfølger.

»Jeg tager det som udtryk for, at der er meget opmærksomhed politisk omkring corona, og vi skal gøre alt for at hjælpe coronapatienterne. Det er efter min opfattelse en forhastet beslutning og en utrolig opprioritering af coronapatienter på bekostning af andre patientgrupper«.

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) sagde i samme program, at hun er enig i, at det er vigtigt at hjælpe mennesker, der har senfølger efter kræft.

»Det er en sjov tese, at det ene udelukker det andet. Vi har fået som opgave at oprette senfølgeklinikker på opdrag fra de retningslinjer, der er kommet fra Sundhedsstyrelsen. Det har været efterspurgt fra mange parter, og det kan jeg sagtens forstå, fordi det er en ny sygdom, hvor det er svært at vide, hvad der kommer til at ske. Vi er gået til opgaven med krum hals og tænker ikke, at det kommer til at betyde, at der er andre ting, vi ikke kan have fokus på«, sagde Stephanie Lose til P1 Morgen og forklarede, at der er en særskilt regning til corona, fordi den indsats ikke må fortrænge andre indsatser i sundhedsvæsenet.

Mange kræver struktureret opfølgning

Ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital, Anne Øvrehus, siger, at der ikke er nogen tvivl om, at mange patienter med mange forskellige lidelser kunne have brug for en mere struktureret opfølgning.

Hun har siden den 1. november behandlet patienter med senfølger efter COVID-19 i senfølgeklinikken på OUH.

»Men vi må have respekt for, at det er en ny sygdom, og hvis vi vil vide mere om følgerne efter sygdommen, bliver vi nødt til at se systematisk på dem, der ikke kommer sig ordentligt«, siger Anne Øvrehus. Hun fortsætter:

»Det kan godt være, at vi om et år ender med at konstatere, at senfølger ikke er et problem, men at vi kan give vores viden videre til de praktiserende læger og fortælle, hvad de kan forvente og gøre ved det. Men den store faglige begrundelse for at have senfølgeklinikker er, at det er en ny sygdom«.

  • Der er patienter, der har haft senfølger i måske 20-30 år, men dem har vi ikke gjort noget systematisk for. Det er himmelråbende.

Christoffer Johansen, professor og centerleder for Nationalt Center for Senfølger blandt kræftoverlevere på Rigshospitalet.

Før senfølgeklinikken blev oprettet, så de patienter, der havde været på fire forskellige afdelinger. Men der var ikke sat noget i værk, for der var ikke fundet noget specifikt.

»Hvis man ikke har et setup, hvor nogle har et tovholderansvar, kan man godt bruge mange ressourcer på at sende folk rundt i systemet, fordi der ikke er nogen, der har det fulde billede eller den fulde viden om, hvad der er forventelig, og hvad vi kan gøre ved det«.

Er senfølgeklinikker ligefrem ressourcebesparende?

»Det har jeg ingen data til at styre på, men hvis vi skal se det fra et patientperspektiv, er det aldrig godt at have forløb på fire forskellige afdelinger, uden at der er nogen, der er tovholder«, siger Anne Øvrehus.

Michael Dalager-Pedersen, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, mener, at det er for tidligt at sige, om vi er ved at bruge for mange ressourcer på senfølger efter COVID-19. Han tilføjer:

»Der har været et stort fokus igennem mange år på kræftpatienter, og det skal der også være. De har også en stærk patientforening, og der skal være gode tilbud til kræftpatienterne. Jeg vil egentlig hellere gøre opmærksom på, at vi har en stor gruppe af patienter, der har været indlagt med svære infektioner igennem årene og ikke har fået samme tilbud, som vi nu er ved at tilbydes COVID-19-patienter. Der er mange patienter indlagt med lungebetændelse hvert år, og der kunne man argumentere for, at der skulle være fokus på senfølger blandt andre patienter med
infektion«.

Blad nummer: 

Right side

af Stefan Svendsen | 30/07
3 kommentarer
af Leo Kirkegaard Winther | 28/07
17 kommentarer
af Ann-Christina Skyttebo Scheffmann | 26/07
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 23/07
10 kommentarer
af Susanne Mejlby Nielsen | 19/07
2 kommentarer
af Toke Seierøe Barfod | 17/07
1 Kommentar
af Betina Damsgaard | 12/07
1 Kommentar
af Preben G. Berthelsen | 12/07
1 Kommentar
af Eskild Boeskov | 11/07
6 kommentarer