Erfaringer med kursus for uddannelsesansvarlige og ledende overlæger i Region Syd

At det drejede sig om noget nyt og fremmedartet fremgik tydeligt på Vejle Amts årlige møde for uddannelsesansvarlige overlæger og andre interesserede i november 2003, hvor 85 læger mødte op for at drøfte implementeringen af den store reform.

To ting blev her helt klare. For det første usikkerheden over for alle de nye tiltag og mulighederne for at føre dem ud i livet. Dernæst den uddannelsesansvarlige overlæges generelt ringe status og den dermed forbundne beskedne interesse for at påtage sig opgaven, som nu måtte forekomme vigtigere end nogensinde.

Efter drøftelse med det Regionale Råds sekretariat og Videreuddannelsesrådet i Vejle Amt, besluttede amtet at finansiere og etablere to pilotkurser for dets uddannelsesansvarlige overlæger i foråret 2004.

Da mange havde peget på nødvendigheden af et tæt samarbejde mellem de uddannelsesansvarlige og de ledende overlæger, blev kurset bygget op med et to-dages-internat for uddannelsesansvarlige overlæger med en opfølgningsdag, hvor de pågældendes ledende overlæger blev indbudt til at deltage.

I det ene pilotkursus deltog kolleger fra de skærende specialer og anæstesi, i det andet fra de ikkeskærende, idet vi antog, at væsentlige problemstillinger kunne være forskellige. Erfaringerne blev brugt i de følgende kurser, der blev udbudt til alle afdelinger i Region Syd.

Der er nu afholdt i alt otte kurser med deltagelse af 122 uddannelsesansvarlige overlæger og 47 ledende overlæger.

Kursets struktur er uændret i løbet af de to år, men indholdet er løbende tilpasset de erfaringer, der er gjort undervejs. Hovedemnerne er de samme, og i alle kurser er det første modul blevet afsluttet med en opgave, der skulle løses hjemme, og som blev diskuteret sammen med de ledende overlæger på opfølgningsdagen.

Kursusplanen i store træk for det sidst afviklede kursus i foråret 2006:

Modul 1. Internat med en overnatning for de uddannelsesansvarlige overlæger:

Dag 1

• Den uddannelsesansvarlige overlæges opgaver, kvalifikation og udvikling

• Målbeskrivelser, logbøger, kursusaktivitet og forskningstræning

• Den lægelige videreuddannelses implementering

• Barrierer mod implementering

• Videreuddannelsessekretariatet

Dag 2

• Pædagogiske principper - herunder lærings- og evalueringsprincipper

• Ledelse og arbejdstilrettelæggelse

• Introduktion til opgave til opfølgningsdagen

Opgaven havde tre elementer (her forkortet)

• Forløbsplan for en yngre læges opnåelse af målbeskrivelsens kompetencer

• Måden, hvorpå kompetencerne kan opnås

• Hvordan det sikres, at kompetencerne er opnået

Modul 2. Ca. fem uger senere. Eksternat for uddannelsesanvarlige og ledende overlæger:

• Arbejde med den udleverede opgave

• Ledelse, økonomi og videreuddannelse

Kurset var tilrettelagt med fokus på, at der skulle være en høj grad af deltageraktivering. Undervisningsformen var derfor centreret omkring gruppearbejder og diskussioner i plenum men omfattede også katedrale lektioner. Underviserne har været professor Knut Aspegren, Syddansk Universitet, 1. reservelæge Mads Koch Hansen, Odense Universitetshospital (OUH), sekretariatschef Steen Tinning, Det Regionale Råd, Region Syd, afdelingslæge Erik Jylling OUH, afdelingslæge Magnus Petersen OUH, overlæge Karen Skjelsager, Storstrømmens Sygehus Næstved og denne artikels forfattere.

Enquete blandt de tidligere kursister

Efter endt kursusforløb i foråret 2006 skønnede vi, at 70-80% af de uddannelsesansvarlige overlæger og ca. halvdelen af de ledende overlæger i Region Syd havde deltaget i kurserne. Det så på det tidspunkt ikke ud til, at der var et større, aktuelt behov for yderligere kurser af samme art. Forfattergruppen besluttede derfor at sende et spørgeskema til de tidligere kursister for at vurdere hvilke kursusdele, der havde haft indflydelse på deltagernes daglige arbejde med videreuddannelsen. Vi ville også gerne vide, om der var emner, det ville være relevant at tage op eller uddybe. Emnerne var givet på forhånd på en liste i spørgeskemaet. Desuden blev de uddannelsesansvarlige overlæger bedt om at videresende et skema til højst fem hovedvejledere i deres afdelinger. Hovedvejlederne fik samme »ønskeliste«.

Spørgeskemaet blev udsendt i april 2006 i elektronisk form til alle uddannelsesansvarlige og ledende overlæger, som havde deltaget i de afholdte kurser, og hvis e-mail-adresser umiddelbart var til at finde. I alt indkom 114 skemaer. Vi fik svar fra 37% af de deltagende uddannelsesansvarlige og 60% af de ledende overlæger.

Kursets indhold

Tabel 1 viser, at evaluering, arbejdstilrettelæggelse, anvendelse af logbog og håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb har høj prioritet. Den viser også, at de uddannelsesansvarlige har brugt deres erhvervede viden om logbøger, men ikke ønsker yderligere uddannelse i emnet, som til gengæld er meget aktuelt for hovedvejlederne. Kun fire kursister havde ønsker om lektioner i yderligere emner.

Behovet for kurser

Tabel 2 viser, at der er behov for yderligere uddannelse, men også at det måske ikke er så påtrængende. Det kan virke lidt overraskende, at kun en fjerdedel af hovedvejlederne mener, at de har et stort behov for et kursus. Til gengæld mener kun godt 10% af alle svarende, at de slet ikke har brug for mere viden om videreuddannelsen.

Kursets form

Både de uddannelsesansvarlige og ledende overlæger fandt, at kursets form og varighed var passende, nemlig 2 +1 dag for de uddannelsesansvarlige og en enkelt dag for de ledende overlæger. Længden af internatdelen og deltagelsen af de ledende overlæger i en del af kurset var der stor tilslutning til.

De uddannelsesansvarlige overlægers position og samarbejdet med de ledende overlæger

16% af de svarende mente ikke, at den uddannelsesansvarlige overlæges stilling var blevet styrket siden reformen trådte i kraft, halvdelen af de øvrige mente, at stillingen var blevet lidt styrket, mens godt en tredjedel mente, at den var blevet meget styrket.

17 ledende overlæger svarede, at der var meget samarbejde mellem parterne, ti at der kun var lidt. For de uddannelsesansvarlige var tallene hhv. 23 og 17, mens fire ikke fandt, at der var noget samarbejde. Over halvdelen af alle besvarende opfattede den uddannelsesansvarlige overlæge som den, der tog sig af administrationen af videreuddannelsen, lidt færre som en overlæge, der også var vejleder. Kun i ganske få tilfælde, ca. 6%, lød besvarelserne på, at den uddannelsesansvarlige overlæge alene tog sig af stort set al vejledning. Det skal bemærkes, at også afdelinger med ganske få yngre læger var med i undersøgelsen.

Diskussion

Der har tilsyneladende været et erkendt behov for kurser af denne art i gruppen af uddannelsesansvarlige overlæger, da der ikke har været nogen særlig markedsføring undtagen af pilotkurset. Kun de sidste to kurser har været lidt tyndt besat, formentlig fordi det aktuelle behov er ved at være dækket. Det har sikkert også betydet noget, at den pædagogiske funktion under Region Syd har holdt ca. 55 eftermiddagskurser a tre timer om enten vejledning og feedback eller evaluering. Der er ikke holdt traditionelle vejlederkurser for seniore læger i perioden.

Formen på kurset mener vi stort set er anvendelig. Opgaven, der skal holde sammen på modul 1 og 2, blev løst med meget varierende engagement, selv om det er en opgave, der reelt bør løses af uddannelsesansvarlig overlæge og hovedvejleder for hver eneste yngre læge i afdelingen.

Seniore læger, der ikke er uddannelsesansvarlige, og ikke har haft kurser tidligere, har jævnligt efterlyst vejlederkurser. Det udsendte spørgeskema giver en række oplysninger, der kan belyse behovet for nye kurser og emnerne for disse.

De afholdte kurser har - bortset fra pilotkurset - ikke indeholdt undervisning om uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Det er nu et stort ønske i alle tre lægekategorier. Det må tages som udtryk for, at reformens krav om dokumentation af opnåede kompetencer i videreuddannelsen tages alvorligt, og at mange enten har været konfronteret med problemer eller forventer at blive det. Det samme gælder for evaluering, samt vejledning og feedback, som både uddannelsesansvarlige og ledende overlæger ønsker mere kendskab til, uanset at det for de uddannelsesansvarliges vedkommende indgik i de tidligere kursers curriculum.

Alle tre ønsker dækker områder, der ofte er omfattet af den professionelle angst for konfrontation og kritik. Implementeringen af områderne kræver etik, viden og holdningsændringer, mens yngre lægers kortvarige ansættelser tidligere blev opfattet som løsningen på mange faglige og samarbejdsmæssige problemer.

Hovedvejledernes ønsker ligger i øvrigt tæt op ad de emner, der hidtil har været centrale i undervisningen af de uddannelsesansvarlige overlæger. For de ledende og uddannelsesansvarlige er det først og fremmest de ovennævnte tre områder plus kommunikation, der er på ønskelisten.

En af denne artikels forfattere (Anders Frøland) har i to år været fast underviser på det obligatoriske kursus i ledelse, administration og samarbejde for yngre læger (LAS) i Region Syd, og det er et gennemgående træk, at yngre læger ønsker mere struktur og bedre organisering af den daglige, kliniske læring og en bedre koordination af afdelingens drift med videreuddannelsen. Det kan tale for at give disse emner en passende plads også i kommende kurser for ledende og uddannelsesansvarlige overlæger.

Fuldmægtig Karen Margrethe Nielsen, Vejle Amts Center for Udvikling og Uddannelse takkes for fremragende indsats ved afviklingen af kurserne.