»Erhvervspraktik« i almen praksis

Yngre læger, der vil uddanne sig som speciallæger i almen praksis, får ikke den Ny Løn, de skal have.

Derfor har FAYL nu bedt de praktiserende lægers organisation, P.L.O., om et møde.

- Det er ikke en krigserklæ-ring, understreger formanden for FAYL's overenskomst- og aftaleudvalg, Mette Worsøe og tilføjer:

- Måske har vi heller ikke selv været gode nok til at fortælle vore medlemmer om deres muligheder - og de praktiserende lægers pligt - til at forhandle ny løn også i almen praksis.

Baggrunden er, at en del yngre læger ansat som uddannelsesamanuenser faktisk har bedt deres praksisarbejdsgiver om en forhandling. Men forgæves.

Snydt for tillæg

I nogle tilfælde er yngre læger gået fra en sygehusstilling med kvalifikationstillæg, som var aftalt med det pågældende amt, og til en praksis i samme amt, hvor tillægget forsvandt som dug for solen.

Det gælder fx for Lars Poulsen, der som sygehusansat på Fyn fik et Ny Løn-tillæg som ph.d. og efter sidste sygehusansættelse nu også er speciallæge i klinisk farmakologi.

- Da jeg blev ansat i en praksis som uddannelsesamanuensis, opdagede jeg, at både mit ph.d.-tillæg, som i Fyns Amt er et Ny Løn-tillæg, og speciallægetillægget manglede på lønsedlen, fortæller uddannelsesamanuensis - og speciallæge i klinisk farmakologi - Lars Poulsen, Odense.

- Og lægen ville ikke forhandle om nogen af delene. Hun henviste bl.a. til, at P.L.O. ikke skriver noget om Ny Løn i overenskomstinformationerne på deres hjemmeside, siger han.

Problemet for FAYL er, hvordan Ny Løn skal bruges i forhold til praksisansættelser.

Ca. to tredjedele af en uddannelsesamanuensis' løn betales af P.L.O.s amanuensisfond, mens den praktiserende læge betaler resten.

Om et Ny Løn-tillæg skal betales af fonden eller af den ansættende læge er i princippet underordnet. Blot skal lønnen svare til lønnen for en 1. reservelægeløn på et sygehus.

Da sygehussektoren på landsplan har afsat foreløbig 1,87 pct. af lønsummen til Ny Løn, vil uddannelsesamanuenserne, hvis de ikke får del i denne del af lønsummen, i gennemsnit komme tilsvarende bagud i forhold til deres kolleger på sygehusene.

Helst ser Mette Worsøe dog, at man får talt sig til rette med P.L.O. om en måde at sikre, at Ny Løn får samme rolle for praksis som for sygehussektoren.

Forhandling med P.L.O.

- Nu må vi mødes med P.L.O. og få en løsning. For det her er uhensigtsmæssigt, siger Mette Worsøe.

- Aftalen med P.L.O. var, at man skulle have samme muligheder i praksis som i sygehussektoren. P.L.O. har henvist til amanuensisfonden og til, at der så skulle forhandles lokalt. Men det har ikke været muligt at få bare én aftale lokalt.

Mette Worsøe tror, der er flere årsager til problemet, og at den vigtigste årsag nok er ukendskab til fonden: De praktiserende læger tror, de selv skal dække udgiften.

- Centralt har P.L.O. ikke sagt nej til os på noget tidspunkt; på den anden side må vi også sige, at P.L.O.s medlemmer har ikke rigtig gjort noget ved det. Men nu har P.L.O. sagt ja til at mødes om det.

Har der manglet information, fx i Ugeskriftet?

- Vi har informeret vores medlemmer via Ugeskriftet og repræ-sentantskabsmøderne. Vi har viet et helt afsnit i overenskomst-»kogebogen« til emnet. På den anden side har vi ikke ligefrem kørt nogen målrettet kampagne. Så jeg vil da gerne påtage mig et ansvar for, at vi ikke er nået godt nok ud til vores medlemmer.

Mette Worsøe vil dog ikke lægge hele ansvaret for, at der ikke er sket noget, på FAYL's centrale instanser: Amtskredsene har heller ikke gjort noget ved sagen. Måske har begge sider været lidt berøringsangste over for det potentielle konfliktstof.

Men det gælder ikke kun or-ganisationsniveau, mener Mette Worsøe.

Man har selv et ansvar

- Den enkelte læge har også selv et ansvar for at anmode om en forhandling. Især burde folk, som mister tillæg, gøre opmærksom på det.

En amanuensis, som fx efter et år i praksis opdager, at han er blevet »snydt« for et tillæg, skal dog næppe gøre sig håb om at kunne forlange pengene udbetalt med tilbagevirkende kraft, mener Mette Worsøe:

- Spørgsmålet er, om man kan sige, man er blevet snydt, når man ikke har bedt om en forhandling. Men har man forsøgt, som fx Lars Poulsen, vil vi naturligvis forsøge at få tillægget med tilbagevirkende kraft.

Mette Worsøe mener dog ikke, at FAYL kan hjælpe nogen til efterbetaling, som på et meget sent tidspunkt opdager, at de under ansættelse i praksis er gået glip af et tillæg, hvis de ikke selv som mini- mum har anmodet om en forhandling. Forholdene i den private sektor er anderledes end på sygehusene, hvor man automatisk vil have krav på efterbetaling af et »glemt« tillæg, som overenskomsten eller lokale aftaler giver ret til.

- Ude i praksis sker tingene ikke pr. automatik, som de gør på sygehusområdet, siger Mette Worsøe.

Har det også noget at gøre med, at I som FAYL-politikere har fokuseret lidt ensidigt på hospitalslægernes forhold, og derved glemt amanuensisgruppen?

- Det tror jeg. Vi har haft sygehusdelen som indsatsområde. Og i den sidste P.L.O.-overenskomst fik vi visse andre forbedringer. Derfor har vi nok ikke, centralt fra, ydet dette problem den samme opmærksomhed, siger Mette Worsøe.

- Og det gælder nok også ude i amtsreservelægerådene, som vi også gjorde opmærksom på, da vi reviderede overenskomstkogebogen. Det som er lidt trist er, at der så ikke er sket noget siden da.

- Det er det, vi nu vil gøre noget for at rette op på.

For dårlig information

Sammen med P.L.O. håber Mette Worsøe nu at blive enige om en bedre fælles information om mulighederne for at forhandle Ny Løn - og den forpligtelse, der faktisk påhviler P.L.O.s medlemmer til at forhandle alle lønelementer med deres ansatte yngre læger.

- Og så skal der informeres bedre om det økonomiske aspekt i det: At der er en amanuensisfond, og at man ikke behøver at frygte en forhandling: Man »tager ikke penge fra« sin tutor, hvis det er det, man er nervøs for. Der er faktisk en fond, som finansierer hovedparten af det.

- Og så må vi nok også diskutere, om vi også på P.L.O.-området skal have forhåndsaftaler om, at man pr. automatik får de kvalifikationstillæg, man har fået i sygehusansættelsen, siger Mette Worsøe.

Der er endnu ikke fastsat en dato for det første møde med P.L.O., men Mette Worsøe håber, forhandlingerne kan indledes før FAYL's repræsentantskabsmøde i slutningen af november.

- Der er ikke tale om en krigserklæring mod P.L.O., siger Mette Worsøe.

- Men sådan er det, når man har overenskomster internt mellem Lægeforeningens søjler. Vi kan heller ikke selv være berøringsangste.

»Det gælder ikke her«

Imens er Lars Poulsen ved at være færdig som uddannelsesamanuensis hos, hvad han betegner som en »temmelig påholdende« praksislæge i Odense.

Derfor er han heller ikke bleg for at fortælle om den indtil nu forgæves kamp for at få de tillæg, han mener aftalerne giver ham ret til. Sagen, som FAYL nu har til behandling, rummer en række komplicerende elementer.

Men i dens kerne findes en af verdens ældste problemstillinger: Arbejdsgiveren vil ikke betale det, som arbejdstageren vil have og mener at have klokkeklar ret til. Arbejdsgiveren mener end ikke, at der er noget Ny Løn-tillæg at forhandle om.

I stedet henviser hun til P.L.O.s egen hjemmeside, der i løntabellerne for uddannelsesamanuenser og amanuenser (ganske rigtigt) ikke skriver ét ord om Ny Løn. »Det er noget, der er aftalt mellem lægerne og amterne. Det vedkommer ikke en privat praksis«, hævder arbejdsgiveren ifølge Lars Poulsen.

Dertil kommer dog en forskel i FAYL's og P.L.O.s fortolkning af overenskomsten: Som uddannelsesamanuensis får Lars Poulsen, ud over grundlønnen et funktions- og to kvalifikationstillæg. Det andet af disse, for »gennemført 1. år af speciallægeuddannelsen« er på kr. 2.583,17 (Tabel 1 ).

Lars Poulsen mener imidlertid, at han som ph.d. og speciallæge i klinisk farmakologi har krav på amanuensisløntabellens (Tabel 2 ) kvalifikationstillæg 2, »for speciallægeanerkendelse«, som er væsentligt højere, og som han automatisk ville have fået under en sygehusansættelse på fx Odense Universitetshospital.

Ifølge Lars Poulsen fortolkes det af P.L.O. således, at det højere tillæg kun gives for speciallæge- anerkendelse i almen medicin.

- Men ud fra mit kendskab til overenskomsten står der ikke noget om almen medicin. Kun, at »ved speciallægeanerkendelse« gives dette tillæg.

- Hvis jeg som yngre læge nu havde valgt intern medicin og klinisk farmakologi, i stedet for almen medicin og klinisk farmakologi, ville jeg på sygehuset automatisk have fået speciallægetillægget, når jeg var mødt med mit speciallægebevis i klinisk farmakologi.

De nævnte tillæg i de pågældende skemaer har strengt taget ikke noget med Ny Løn at gøre. Her er blot tale om nogle forskelle i fortolkningen af, hvem der skal have nogle »gamle tillæg.« Noget, som nødvendigvis også må forhandles mellem FAYL og P.L.O.

Men Lars Poulsen skal ifølge forhåndsaftalen med Fyns Amt om Ny Løn også have et ph.d.-tillæg. Det har han heller ikke fået, og lægen vil ikke give dette tillæg.

- Dét er i hvert fald Ny Løn. Men når jeg studerer P.L.O.s hjemmesider om overenskomsten, kan jeg ikke et eneste sted se, at der står noget om Ny Løn eller ekstra tillæg, som kan gives efter individuel forhandling - hverken under Uddannelsesamanuensis eller Amanuensis.

Den yngre læge står svagt

Når dette læses, har Lars Poulsen afsluttet sit forløb som uddannelsesamanuensis. Han har så småt resigneret og regner ikke med nogen sinde at få de penge, han mener at have krav på.

- Men jeg mener, det er vigtigt at sætte fokus på det. For en stigende del af de yngre lægers løn fremover bliver Ny Løn, og så bliver vi nødt til at åbne muligheden for forhandling.

- Og den forhandling skal ikke være den enkelte yngre læges eget ansvar, mener Lars Poulsen.

- Den enkelte yngre læge står helt ufatteligt svagt i en forhandlingssituation. Vedkommende har jo behov for stillingen for at komme videre og blive speciallæge. Så hvis det skal forhandles lokalt, får man de yngre læger til at gå for en krone, fordi de er nødt til det - især, når de store årgange kommer ud og skal slås om uddannelsesstillingerne. De ender ligesom de statsansatte jurister, man hører om, der må arbejde gratis som praktikanter i årevis uden at få løn, for senere at kvalificere sig til at få en lønansættelse.

- Speciallægeuddannelsen må højst tage ti år. Hvis man midt i en uddannelse til speciallæge i almen medicin skal ud i praksis, har man ikke noget valg: Du tager stillin-gen, om lægen så tilbyder dig ingenting, for det er noget, man skal gennemgå. Vi står med ryggen mod muren og er nødt til at tage stillingen.

Derfor skal aftalerne som et minimum laves på amtsniveau, og forhandles af vores amtsrepræsentanter. Som ene yngre læge over for en praksislæge har man intet at forhandle med.

Brug Tips på nettet på www.fayl.dk

Klik på: O > overenskomst mellem FAYL og PLO > uddannelsesamanuenser.

§ 4 Løn mv.

Under ansættelse som amanuensis i uddannelsesstilling oppebæres samme løn m.v., som amanuensis ville oppebære ved ansættelse som 1. reservelæge i henhold til overenskomst 1999-2002 om løn- og øvrige ansættelsesvilkår indgået mellem Foreningen af Yngre Læger og Amtsrådsforeningen (sygehusoverenskomsten).

§ 6 stk. 4

Kvalifikationsløn

Kvalifikationsløn aftales i øvrigt mellem FAYL og P.L.O.

Klik på: N > Ny Løn - kogebog

Inspiration

Klik på: N > Ny Løn - indgåede aftaler

Under Fyns Amt kan ses, at der er indgået omtale om tillæg for erhvervet ph.d.-grad