Et døgn på et israelsk provinssygehus

5.30 Jeg er ikke noget kaffemenneske, så jeg starter dagen med et brusebad og et glas vand. Hvis trafikken glider, kommer jeg på arbejde på 45 minutter, og det er rart at have tid til at orientere sig lidt, inden dagen går i gang.

7.15 Søndag er ugens første hverdag, så på afdelingen starter vi med at drøfte, hvad der er sket i weekenden. En ældre kvinde er blevet indlagt med en brækket hofte. Vi beslutter at operere i eftermiddag, hvis der ikke kommer noget akut. To andre nyindlagte – en med hofteskade og en anden med bækkenbrud – kan formentlig behandles uden operation. Her til morgen er samtlige 30 sengepladser på afdelingen optaget. En del af stuerne er bygget som beskyttelsesrum med svære ståldøre. På et sygehus oppe nordpå, langs grænsen til Libanon, ligger halvdelen beskyttet under jorden. Så dramatisk er det ikke her, men vi har en beredskabsplan, hvis nogen skulle begynde at skyde med missiler.

9.00 Jeg deltager normalt ikke i stuegangen, men er der i baggrunden for at rådgive og være med til at træffe de lægelige beslutninger.

11.30 En pårørende til en cancerpatient beder om en konsultation. Patienten er blevet indlagt på grund af smerter, og vi skal finde ud af, om smerterne er relaterede til sygdommen, eller om det er noget helt andet. Det ved vi ikke endnu, og det forklarer jeg hende. Hun takker mange gange, men sådan er det ikke altid. I Israel tropper hele familien ofte op ved en indlæggelse, og så er der tit en fætter til patienten, som ved bedre end lægen. Det kan godt være lidt belastende. Jeg går meget ind for åbenhed og kan godt lide israelernes uformelle holdning, men en gang imellem bliver det en smule for uformelt. Og hvad det angår, er der såmænd ikke så stor forskel på araberne fra landsbyerne og de såkaldt kultiverede mennesker fra Tel Aviv. Det her er Mellemøsten.

13.30 Frokosten er som regel god på Hillel Yaffe. I dag får jeg en sammenkogt ret med oksekød, og til dessert er der vandmelon.

14.00 Konsultation på andre afdelinger. På børneafdelingen ligger en fireårig pige, der kom ind forleden med en svær infektion i hoften. Hun blev opereret om natten og har det allerede bedre. På medicinsk afdeling klager en patient med hjerteproblemer over smerter i anklen, men det er ganske ukompliceret.

16.00 Afdelingens ældste reservelæge opererer kvinden med den brækkede hofte. Jeg er der i baggrunden, men han får ikke brug for mig. Imens gennemgår jeg og det øvrige personale afdelingens patienter og tager stilling til videre behandling. I sin tid fik jeg tilbudt en stilling på Beilinson, et af de store sygehuse i Tel Aviv. Men jeg valgte Hillel Yaffe, som er et middelstort provinssygehus, hvor forholdet til patienterne er mindre anonymt. Herfra er der ikke mere end 15 kilometer til sygehuset i Netanya, men det er israelsk politik at bevare de mindre steder. Faktisk er Hillel Yaffe netop blevet udbygget, og det synes jeg er vigtigt.

20.00 Der er tid til papirarbejde. I morgen har jeg klinikdag. Jeg har over 50 konsultationer, og det er ikke altid, der er tid til at gennemgå journalerne på forhånd. Her på sygehuset er personalenormeringen i forhold til antal senge, og da vi nok er den travleste afdeling, er vi som regel spændt meget hårdt for.

21.45 Jeg er på vagt til klokken 8 i morgen tidlig, men skal bare kunne være til rådighed inden for en halv time. Jeg kan ikke køre hjem, men min søster bor ikke så langt væk, så der tager jeg hen og overnatter. Natten forløber roligt.