ET DØGN MED allergi- og lungemedicineren: »Vi skal ikke smittes alle på én gang …«

5.30 Jeg står op og spiser morgenmad, inden jeg cykler op til Østerport og tager toget til Helsingør, hvor klinikken ligger. Jeg vælger altid stillekupeen. I disse covid-19-tider er der kun få passagerer, så toget føles som et sikkert sted at være.

7.55 En del af personalet allerede er mødt. Pga. smitterisiko har vi én læge, én sygeplejerske en lægesekretær, der arbejder hjemme. De er reserven, hvis nogle af os, som er på klinikken, bliver syge. De har fuld adgang til videokonsultationer, og sekretæren koordinerer det hele, tager telefoner, skriver notater osv. Vi besluttede allerede 12. marts, at nogle fast bliver hjemme. Vi skal ikke smittes alle på én gang. I klinikken er vi to læger, to sygeplejersker, en sekretær og 2-3 lægestuderende.

8.45 Jeg er færdig med at se på mails, blodprøvesvar og henvisninger, og nu indfinder den første patient sig. Det er en ældre, mandlig lungepatient med en blanding af tobaksbetinget KOL og astma. Han er til kontrol for at tjekke, om han er velbehandlet. Han ligger godt i sine spirometrier, har det godt, tager sin medicin, og jeg tjekker, at han kan inhalere medicinen korrekt. Alt ser fint ud, så ham kan jeg afslutte til egen læge.

9.00 Den næste patient er henvist pga. en generaliseret reaktion på hvepsestik. Han blev stukket i efteråret og fik både astma og udslæt over hele kroppen, blev varm og mistede også bevidstheden. Han var indlagt og blev udstyret med EpiPen, så han kunne behandle sig selv med adrenalin, hvis det sker igen. Han skal vaccineres mod hveps, og jeg tog ham ind med det samme, jeg fik henvisningen, så vi kan få ham op i vedligeholdelsesdosis inden hvepsesæsonen.

9.45 Der kommer en ung kvinde med hoste. Hun havde symptomer sidste år, og jeg har sat hende til kontrol nu. Det viser sig, at hun har astmahoste og er allergisk over for birk. Det passer med sæsonen, og hun sættes i behandling med næsedråber, antihistamin, øjendråber og astmamedicin.

10.00 En lidt ældre mand – en ny patient, som har svært nedsat lungefunktion. Han er henvist af egen læge, som har konstateret, at hans spirometri bliver meget bedre, når han får bronchieudvidende medicin. Den nedsatte lungefunktion kan skyldes rygning. Men da astmamedicin hjælper ham så godt, er det også muligt, at han har astma. Der er ingen allergi, men jeg sætter ham i behandling for astma – inhalation med binyrebarkhormon. Så må vi se, hvor god han bliver, når han kommer til sygeplejekontrol om to-tre måneder og hos mig om fem måneder.

10.30 Den næste patient har KOL samt emfysem. Han er svært plaget af åndenød, og det er primært hans emfysem, der generer. Han skal henvises til Rigshospitalet med henblik på volumenreducerende kirurgi. Efter endnu nogle patienter har vi tre læger ugentligt videomøde om de seneste covid-retningslinjer og et nyt projekt for test af klinikpersonalet for IGM og IGG-antistoffer for covid-19. Derefter er der igen patienter. Vi er ikke mange allergipraksisser, så vi har et stort pres af patienter fra hele hovedstadsregionen og mange fra Region Sjælland.

13.45 En ung pige er henvist med anstrengelsesåndenød. Hun har normal lungefunktion – undtagen, når hun løber. Spørgsmålet er: Har hun astma, eller kan det være dysfunktion af stemmelæberne, så de lukker til, når hun er ude at løbe? Vi kan ikke afklare det nu. Hun har normal pusteprøve, men hun skal komme til en anstrengelsestest, og den må vi desværre udsætte, til vi har fået installeret afskærmning – der er alt for meget aerosol, når patienterne løber med 90 pct. af deres arbejdskapacitet på båndet. Det kan vi ikke forsvare i øjeblikket.

16.30 Jeg tager toget hjem og er på Østerport lidt over fem. Jeg cykler hjem til Toldbodgade, hvor jeg har lidt papirarbejde. Jeg er formand for FAPS’ Regionsbestyrelse i Region Hovedstaden, og jeg skal lige samle op på et videomøde i går med vores sekretariat og regionen. Bagefter går jeg en tur gennem Amaliehaven og langs vandet.

18.30 Hjemme igen. Jeg kigger på mails og forbereder vores forestående akkreditering, som er i juni. Så går jeg ned og laver mad.

21.30 Da jeg er færdig med at spise, læser jeg nogle kapitler i Luca Bianchedis bog, Lægekunst i renæssancen. Lidt over midnat er jeg færdig og går i seng.