Skip to main content

ET DØGN MED - arbejdsmedicin: ”Vores vurderinger i dag kan få betydning for hans arbejdsskadesag …”

Margrethe Bordado Sköld er ved at uddanne sig til speciallæge i arbejdsmedicin. På Arbejds- og Socialmedicinsk afdeling i Holbæk omfatter en arbejdsdag både patientundersøgelser og virksomhedsbesøg.
Læge Margrethe Bordado Sköld. Foto: Kjeld Poulsen.
Læge Margrethe Bordado Sköld. Foto: Kjeld Poulsen.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

13. mar. 2019
3 min.

5.45 Jeg står op hjemme på Østerbro. Min kæreste og vores to børn står senere op, men vi når at spise morgenmad sammen, inden jeg skal nå S-toget fra Østerport. I S-toget læser jeg digte af Michael Strunge, indtil jeg står af i Vallensbæk, hvor min veninde og kollega samler mig op.

8.20 Vi er fremme i Holbæk. På kontoret, som jeg deler med to andre yngre læger, forbereder jeg mig til formiddagens patient. Der er også tid til lidt litteratursøgning til en forskningsansøgning, jeg er med i.

9.15 Min patient møder. En 31-årig kvindelig SOSU-hjælper med smerter i arm og ryg efter en arbejdsskade. Hun er sygemeldt og er bekymret for sin fremtid på arbejdsmarkedet. Hun fortæller, at hun skåner ryggen af frygt for forværring. Hun har kun fået behandling med passiv fysioterapi. Jeg undersøger hende objektivt og finder ingen tegn på neurologisk udfald – kun myoser. Vi snakker om fear avoidance: jo mere, man skåner sig selv, jo stivere bliver man. Det er bedst at bruge kroppen naturligt og ikke være bange. Vi taler om aktiv fysioterapi og træning, samt om gradvis tilbagevenden til arbejde og vigtigheden af at have tilknytning til arbejdsmarkedet. Man ved, at det hjælper på prognosen og på livskvalitet generelt. Det var en god samtale, og hun gik glad herfra.

11.20 Da jeg har dikteret journalen, har vi 10 minutters elastiktræning for dem, der har lyst. Så er der arbejdsmedicinsk konference. Jeg får vendt en patient fra i går – en 51-årig VVS’er, som aldrig har røget, men hvor egen læge har fundet nedsat lungefunktion og mistænker KOL. Han har arbejdet meget med nedrivning under støvede forhold. Da han har mange astmasymptomer, henviser jeg ham til videre udredning hos lungemedicinerne.

12.30 Efter frokost er der røntgenkonference, hvor jeg har én patient med til drøftelse – en 79-årig, tidligere glasværksarbejder. Han er kendt med restriktiv nedsat lungefunktion og har været en del udsat for asbest, men der er ikke tegn på lungefibrose (asbestose). Han har ret udbredte pleurale plaques, og vi skal vurdere, om de er årsag til den nedsatte lungefunktion. Vi vurderer, at det er tilfældet. Desuden har han ”panserhjerte”, der skyldes plaques i perikardiet. Det er ikke typisk som følge af asbest, men er dog beskrevet, så vi kan ikke udelukke, at det også skyldes tidligere asbestudsættelse. Vores vurderinger i dag kan få betydning for hans arbejdsskadesag.

14.00 Sammen med en overlæge kører jeg til Jyderup for at besøge et stort vognmandsfirma. Det er i forlængelse af en patient, vi har set i afdelingen. Vi har en samtale om virksomhedens strategi i forhold til arbejdsfastholdelse af syge medarbejdere. Den går ud på tidligt at integrere ledelsen og de øvrige medarbejdere. Det er inspirerende at høre om, hvordan de involverer hele virksomheden såvel som kommunen og os. Vi får feedback på, hvordan vi generelt kan bruges mere virksomhedsnært.

15.30 Overlægen sætter mig af på Roskilde Station. I toget til Østerport får jeg noget arbejde fra hånden. Jeg henter den yngste fra spejder – den ældste går selv hjem fra musikundervisning.

18.30 Min kæreste har lavet aftensmad, vi får indisk dhal og ris, og efter lidt hygge er der putning. Derefter arbejder jeg en times tid på min årsberetning til foreningen af Yngre Arbejdsmedicinere, som jeg er formand for.

22.30 Jeg løber en tur rundt om Søerne med lydbog i ørerne. Det klarer hovedet. Jeg er ved tredje bind af Elena Ferrantes fire Napoli-bøger, Dem der flygter og dem der bliver.

23.30 Hjemme igen. Jeg gør klar til i morgen, hvor jeg skal tidligt op igen. Efter et bad går jeg i seng ved et-tiden og slukker med det samme".