Klinisk professor i neurokirurgi Jens Christian Hedemann Sørensen, Aarhus Universitet, har læst til eksamen i faget.
6.15 Står op og brygger kaffe. En tur under bruseren og derefter morgenmad med min hustru, Lone, som også er læge. Vi skal have otte studerende op i dag. Dagens sidste eksamenspatient i ambulatoriet må flyttes pga. ændring i operationsprogrammet, så jeg skal enten finde en ny til morgen – eller kontakte patienten og forhåbentlig få en ny aftale.
8.10 Patienten er indforstået med at komme igen senere. Vi betaler taxa frem og tilbage. Vi skal bruge én patient for hver to studenter – altså fire pr. dag – til en klinisk eksamen.
8.15 Morgenmøde med eksamensteamet: sygeplejerske, bioanalytiker, klinisk assistent og min sekretær. Vi koordinerer, hvilke patienter og studenter, der kommer hvornår. Eksamenslokalet er indrettet i ambulatoriet.
8.30 Den første student er mødt og går ind til forberedelse. Hun har en halv time til at forholde sig til en case. Vi har lavet et anonymiseret resumé på en halv A4-side over patienternes sygehistorie. Patienterne er typisk til kontrol eller nogen, der er planlagt til behandling og møder i ambulatoriet. Den kommende læge får en konkret sygehistorie frisk fra fad.
8.45 Mens den studerende sidder og koger, når jeg lige at se en patient med et kronisk, regionalt smertesyndrom, som jeg opererede i går. Han har det godt. Derfra går jeg over og møder censor: pensioneret urolog Søren Momsen. Vi løber gennem dagens cases og listen over eksaminander. Så gør vi klar, starter den elektroniske patientjournal og finder billeder frem.
9.00 Den første patient er en kvinde, som – kort fortalt – har fået pludselig kraftnedsættelse i den ene arm. I samme side hænger ansigtet slapt ned, men symptomerne forsvinder efter et par timer. Studenten har læst casehistorien, og jeg spørger hende: Hvad kan patienten fejle? Kan det være noget andet? Hvad er din A diagnose – og B-, C-diagnose? Hvorfor A og ikke C? En differentialdiagnostisk, gymnastisk øvelse, hvor vi tjekker hele pensum.
9.15 Studenten får uddybet sygehistorien ved at snakke med patienten, mens vi tjekker, at hun stiller de rigtige spørgsmål og har god patientkontakt. Når hun har uddybet anamnesen, spørger vi, hvad patienten så kan fejle, og hvordan det passer med hendes diagnoseforslag. Og så skal studenten vise, at hun kan lave en korrekt, objektiv neurologisk undersøgelse. Om nødvendigt tages der blodprøver – og i dette tilfælde en skanning af hjernen (den har vi allerede lavet, lige som i tv-køkkenet: Vi har det allerede i ovnen).
9.45 Nu har vi diagnosen: transitorisk cerebral iskæmi, obs. apopleksi. Hvilket i og for sig er korrekt – bortset fra, at symptomerne ikke er udløst af en blodprop, men af en godartet hjernesvulst, et meningeom. Vi er klar til næste studerende, der får samme case. Og får 10 – lige som den første – selv om det er en udfordrende case. Case nr. 2 er en patient med en ansamling under den hårde hjernehinde, han er faldet og har fået problemer med styringsbesvær. Han udløser to 12-taller.
Efter frokost, ser vi patient nr. 3: endnu et meningeom, men med lidt andre symptomer – to 7-taller.
14.30 Dagens sidste case er patienten, som var så flink at komme igen. Han har en diskusprolaps i lænden. De to studerende får henholdsvis 12 og 10. Da eksamen slutter, indrapporterer vi karaktererne i universitetets nye system for digital eksamen.
16.30 Jeg kører til bestyrelsesmøde i Dandrite (Danish Research Institute of Translational Neuroscience) med forskningslederne, dekanerne og en repræsentant fra Lundbeck Fonden. Aftensmad, en platte fra Matematisk kantine, er inkluderet.
20.00 Kursen går hjemad. Fruen er i København og kommer først hjem med den sene flyver. Over en kop aftente gennemgår jeg de fire cases til i morgen. Inden jeg sover, ser jeg et afsnit af Monty Pythons Flying Cirkus på Netflix.
