Skip to main content

Et døgn med dissektion: »Især nerver kan volde problemer …«

Som professor forestår Jørgen Tranum-Jensen blandt andet de medicinstuderendes dissektionskurser på Panum Instituttet. De tredjesemesterstuderende er på deres femte dissektionsdag.
Professor Jørgen Tranum-Jensen. Foto: Keld Bo Ottosen
Professor Jørgen Tranum-Jensen. Foto: Keld Bo Ottosen

Klaus Larsen, kla@dadl.dk

29. nov. 2019
3 min.

6.00 Vækkeuret ringer. Min kone behøver først stå op klokken 8, så jeg skynder mig på badeværelset, laver te og spiser en ostemad, inden jeg kører af sted. Det handler om at komme af sted allersenest klokken 7, hvis man skal undgå de værste køer.

7.30 Fremme på instituttet, hvor jeg går op på kontoret, laver en kande te og besvarer mails.

8.10 Jeg går ned på dissektionssalen, hvor de tredjesemesterstuderende har deres store dissektionskursus, der løber over 8 × 3 timer. I dag er de, der har fulgt planen, nået til planta pedis – fodsålen – og på overekstremiteten til underarmens og håndens fleksorside. Andre er på hoved-hals – fossa infratemporalis – derefter regio temporalis og regio frontalis, hvor de slutter med at save kraniekalotten af og tage hjernen ud.

9.30 Her er 22 lig på 22 borde og seks studenter ved hvert bord foruden instruktører, som både kan være ældre studerende og yngre læger. Det giver mig en stor glæde at møde de unge, entusiastiske studerende på disse kurser. Jeg sweeper rundt og har ikke noget fast bord, men er til rådighed, hvis der er tvivlsspørgsmål. De studerende er også instrueret om at trække mig i ærmet, når de finder noget, som de mener kan være en anatomisk variant.

10.40 Jeg får løbende stillet spørgsmål og hjælper nogen med at finde noget, som måske er svært at finde. Især visse nerver kan volde problemer. Lige nu skal jeg hjælpe nogle med at vise, hvordan de skal fjerne aponeurosis palmaris – en trekantet bindevævsplade, som ligger under huden i håndfladen og spændes, når man strækker fingrene. Hvis man ikke griber det rigtigt an, bliver det et skrækkeligt besværligt arbejde.

11.00 Jeg går op til en kollega for at gennemgå korrektur på et lærebogskapitel. Derefter går jeg i kantinen og køber en sandwich, som jeg tager med op på kontoret og spiser, mens jeg besvarer et par mails.

13.15 Jeg går ned på dissektionssalen til eftermiddagsholdet, som dissekerer den modsatte side af ligene. Med henblik på et forskningsprojekt registrerer jeg tilstedeværelse hhv. mangel på musculus palmaris longus på alle de 22 lig. Det har jeg gjort ved de seneste 12 dissektionskurser. Denne muskel, som ikke har nogen praktisk funktion hos mennesker, mangler hos 15-20 procent af os – jeg har den ikke selv. Vi vil forsøge at afdække den genetiske baggrund for denne variation, og mens ligene var friske, har vi taget en hudbiopsi, som er nedfrosset med henblik på genomiske undersøgelser, når vi har samlet et tilstrækkelig stort materiale.

14.20 Ved et bord har de fundet en meget interessant anatomisk variant i planta pedis. Jeg går op og henter vores kamera for at fotodokumentere den.

16.30 Tilbage på kontoret, hvor jeg besvarer et par nye mails. Derefter arbejder jeg et par timer på et manuskript.

18.30 Jeg kører hjemad og henter fruen på vejen. Hun har passet børnebørn og spist sammen med dem, så da vi kommer hjem, tager jeg mig bare nogle madder.

22.30 Vi ser Deadline – men det har været en anstrengende dag for os begge: Fruen har haft de tre børnebørn at se til, og jeg har været på i mange timer. Så klokken 23.30 går vi i seng. —