Skip to main content

ET DØGN MED gastromedicin: »Hvis jeg ikke havde haft ultralyd …«

Jacob Wium Bjerrum er afdelingslæge på Herlev Hospital. Her er gastromedicinsk ambulatorium blandt pionererne inden for ambulante ultralydundersøgelser af patienter med inflammatorisk tarmsygdom.
Foto: Claus Boesen
Foto: Claus Boesen

Klaus Larsen, @kll@dadl.dk

6. dec. 2019
3 min.

5.45 Det er mandag morgen, og jeg når lige en kop kaffe, inden jeg vækker ungerne og min kone, og vi spiser morgenmad. Så cykler ungerne og jeg mod skolen i regn og blæst. Den ældste er på efterskole. Da børnene er afleveret, cykler jeg videre ind igennem København.

7.35 Fremme på Herlev. Nupper et hurtigt bad, inden jeg smutter forbi ambulatoriet, hvor vi er en gruppe kolleger, som mødes hver morgen til en kop kaffe og en hurtig sludder. Derefter videre til morgenkonferencen.

08.30 Mandag er min faste ambulatoriedag med ultralydskanning af tarme. Dagens første patient i mit ambulatorie er dog en af mine projektpatienter med colitis ulcerosa, som heldigvis har det godt. Hun deltager i et projekt udgående fra Hvidovre Hospital, som vi har et godt samarbejde med. Projektpapirerne udfyldes, og hun er hurtigt videre.

8.50 Den første akutte patient er en patient med Crohns sygdom med en kendt terminal ileitis. Han har kontaktet ambulatoriet pga. tiltagende smerter i højre fossa og tynd afføring. Ultralydskanningen viser en oplagt terminal ileitos, heldigvis uden abscesser eller fistler. Jeg kalder på hans faste læge, som kan se med, og vi enes om blodprøver og afføringsprøver samt behandling med budesonid. Det er enormt tilfredsstillende at sende sådan en patient ud ad døren med en behandlingsplan. Alternativet er en ileokoloskopi, som måske kan gennemføres om 2-4 uger, og måske en MR-skanning af tyndtarmen om 6-8 uger. På den måde kan patienten gå med symptomerne i månedsvis uden relevant behandling.

12.35 Jeg har ultralydskannet 12 patienter. Der er middagskonference kl. 12.45, så jeg når lige at købe lidt mad, som indtages under konferencen.

13.15 I eftermiddagsambulatoriet kommer en af vores mangeårige patienter med colitis. Hun er 84 år. Hun har 7-8 tynde og blodige afføringer dagligt. Jeg skoperede hende for et år siden og fandt en venstresidig colitis, som responderede godt på steroid. Jeg forventer at genfinde en venstresidig colitis med ultralyden, men højst overraskende er venstre colon normal. Jeg bevæger mig videre langs colon transversum og det meste af ascendens, som også er normale. Men i coecum og den første del af ascendens finder jeg tegn til svær inflammation og en stor polypøs struktur. Hun bliver indlagt, og jeg får arrangeret koloskopi allerede i morgen på mistanke om cancer. Hvis jeg ikke havde haft ultralyd, havde jeg nok sagt, at hun skulle tage noget lokalbehandling og komme igen om fire uger med den forventning, at det nok bare var hendes venstresidige colitis.

13.40 Jeg er bagud, og om 45 minutter skal jeg til møde. Heldigvis er de sidste fem patienter velbehandlede, og der er ikke behov for at ændre i deres behandlingsplan.

16.05 Jeg er ikke blevet færdig med dagens sidste ultralydnotater, men jeg skal hjem og køre drengen til karate sammen med hans klassekammerat. Konen har vagt. Jeg cykler hjemad i mørke og modvind. Svigermor har hentet ungerne. Den mindste er ude og lege med sin veninde, og de to andre hopper på trampolin med lygter i mørket. Jeg sætter pizzaer i ovnen. Efter den tidlige aftensmad kører jeg de to til karate. Mens de træner, skriver jeg de sidste ultralydnotater og ordner dagens mail.

19.20 Vi sætter klassekammeraten af på vejen hjem. Svigermor har lagt mindstepigen i seng, og hun siger farvel og cykler hjemad. Mens karatedrengen tager bad, laver jeg madpakker og sætter vasketøj over. Og så er det godnat for karatedrengen, mens jeg får en mobilsnak med efterskolepigen.

22.10 Min kone ringer. Hun har haft en travl vagt. Vi siger godnat over telefonen. Jeg burde gå i seng, men jeg skal undervise studerende i morgen, så jeg ser lige mine slides igennem, før jeg går i seng.