Skip to main content

ET DØGN MED neurokirurgen: »Jeg når at spise nogle nødder og rosiner …«

»Der findes ledende overlæger, der også har lidt klinik indimellem – eller som desperat prøver at holde fast i det«, siger Helga Angela Gulisano, som selv er ledende overlæge på Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk / Foto: Lars Horn

3. maj 2019
4 min.

6.15 Vi står op. Min mand laver madpakker, og jeg sørger for, at børnene kommer i tøjet. Vi har en dreng på snart to og en datter, som snart er fire år. Jeg sørger for, at de kommer i tøjet. Jeg afleverer dem til dagplejemor og børnehave på vej til arbejdet. Jeg vil gerne være den, der afleverer om morgenen. På hverdage er det det eneste tidspunkt, hvor jeg er 100 procent sikker på at se mine børn.

8.00 Vi bor på en landejendom et stykke fra Aalborg og har fritidslandbrug. Efter 20 minutter ad nordjyske landeveje når jeg frem til morgenkonferencen. Den varer ti minutter, hvor jeg sikrer mig, at operationsprogrammet kører, og at patienterne er fordelt til stuegang. Derefter går jeg direkte til et møde for alle afdelingsledere og hospitalsledelsen inklusive klinikcheferne – det, som i andre regioner hedder centerchefer. Det hedder »Lederindsigt« og holdes i et stort auditorium. Der er masser af informationer fra hospitalsledelsen. Vi taler om Thisted Sygehus og bagefter om »Patientnær ledelse«. Et emne, det er svært at komme med input til i så stort et forum.

9.15 Jeg har presset et kort tandlægebesøg ind og tager bilen derhen. Derfra skynder jeg mig tilbage til et møde om lånesenge og kapacitetsbetingede overflytninger. Jeg er med i en arbejdsgruppe af ledende overlæger og afsnitsledende sygeplejersker, som skal finde frem til bedre aftaler om overflytninger og lånesenge ved overbelægning. Vi når frem til en fin, skriftlig aftale om, hvordan det skal køre.

Jeg tager bilen tilbage til et møde med en yngre læge. Vi skal starte et forskningsprojekt. Det tager længere tid, end jeg havde regnet med.

11.30 Jeg går op på administrationsgangen, hvor der også er ambulatorium. Bagvagten har supertravlt, og jeg bliver bedt om at se en akut patient med baklofenpumpe [til behandling af spasticitet, red.]. Jeg er en del af samme subspecialeteam, så jeg løser situationen med det samme. Jeg aftaler med patienten, at han bliver indlagt på vores afdeling.

12.00 Nyt møde. Denne gang om visitationsmanual. Vi skal starte en ny, fælles regional visitation 1. maj og skal have det sidste på plads i forhold til vores speciale. Den ansvarlige er med, sammen med den afsnitsansvarlige sygeplejerske.

12.30 Jeg når ikke frokost. På vej ud for at gå stuegang bliver jeg stoppet af ambulatoriesygeplejersken, som har besøg af en repræsentant for et firma, der forhandler elektroder. Vi skal lige tale med ham om en kompliceret programmering. Jeg kan lige nå en forkortet stuegang, hvor jeg ser på to patienter. Heldigvis er forvagten på stuen, og hun hjælper med at lave en lumbalpunktur. Vi lægger en plan og sætter en behandlingsplan op. Den anden patient er ved at få lagt en central i.v.-adgang, så der nøjes jeg med at gå stuegang med sygeplejersken og får henvist patienten til ergoterapi. Jeg når at spise nogle nødder og rosiner fra en skål inde hos sygeplejerskerne.

12.45 Jeg har travlt, for jeg skal nå et møde i en anden bygning. Jeg tager bilen og når frem et minut forsinket. Mødet hedder OP-ledelse. Det er en ledelsesgruppe for alle ledere fra operationsafsnit. Emnet er forberedelse til det nye universitetshospital.

15.00 Jeg tager bilen tilbage til et møde med en yngre læge. Vi skal starte et forskningsprojekt. Det tager længere tid, end jeg havde regnet med.

17.00 Jeg tror, at jeg for en gangs skyld kan nå hjem inden aftensmaden. Men på operationsgangen møder jeg bagvagten, der har brug for at vende nogle ting omkring beslutningsprocesser. Så kommer vi til at tale sundhedsreformen og regionernes mulige nedlæggelse, og hvad det kan komme til at betyde. Vi deler en pose slik.

18.15 Derhjemme er de lige blevet færdige med at spise, men der er lidt frysepizza til overs – dagens første rigtige mad. Bagefter leger jeg med børnene og putter den yngste, mens min mand går over for at fodre dyrene og fylde træpiller på stokerfyret.

19.30 Jeg skal over til min keramiklærer og aflevere en skål, som jeg måtte tage med hjem for at gøre færdig. Hun bor i en lille by et par km herfra. Jeg tager den ældste med.

21.00 Da vi er kommet hjem, får vores datter lov at se fjernsyn med mig i soveværelset, til hun falder i søvn. Så bærer jeg hende ind og går selv i seng.