Content area

|

Et døgn med ø-lægen: »Så trækker hun en 2 cm lang satan ud af foden …«

Praktiserende læge Ulrik Kirk solgte sit ydernummer på Fanø ved årsskiftet, men arbejder nu som ansat i Lægehuset i Nordby fire dage om ugen, 35 uger om året. Lige nu kan turistinvasionen mærkes.
Foto: F. Baun
Forfatter(e)
Klaus Larsen kll@dadl.dk

5.30: Solen skinner, og Lisbeth er allerede ude at gå. Efter kaffe og morgenbad trækker jeg i shorts og kortærmet skjorte og går de 100 meter til Lægehuset. Da jeg har tjekket pc’en for udskrivningsbreve, godnatnotater fra sygehusene, prøvesvar osv. og svaret på e-konsultationer, begynder det at vælte ind.

8.15: Vi har masser af ledige tider, og det er slut med ventetider, efter at vi har indført ”Tid samme dag”. Vi er et meget moderne lægehus og bor i fællesskab med Fanø Kommunes Sundhedsafdeling. Vi har et tæt samarbejde og har det rart med hinanden. Sygeplejerskerne kan alverdens ting, og jeg har fred til rigtigt lægearbejde.

8.30: Der er kommet en akut patient som er kendt med kronisk hjertesygdom, og som har haft angina pectoris i går, men har det fint nu. Vi tager et ekg, og tjekker medicinen igennem. Patienten er velbehandlet og kan gå ud ad døren igen.

9.45: Vi er to læger og tre sygeplejersker på arbejde. Alligevel bliver vi væltet omkuld, når turisterne ankommer i store flokke. Det meste, de kommer med, er stort set ingenting, så det kan gå rigtig stærkt. En tysk mand, ca. 40 år, skal rejse hjem i morgen. Allerede før han rejste herop på ferie, havde han lændehold med udstråling til det ene ben og var udstyret med alt for meget medicin fra Tyskland. Inden han rejser hjem, vil han lige have en indsprøjtning. Det får han ikke. Tyskerne vil meget gerne have indsprøjtninger og cremer. Der er meget forskellige holdninger til mange ting i forskellige lande.

11.15: En patient, som lider af paranoid skizofreni, har været ovre hos psykiaterne, som har ændret i medicinen. Det har ellers kørt godt i årevis. Godt nok med en lidt gammeldags behandling – men nu har patienten det så elendigt, at vi skal ses næsten dagligt, da den nye medicin giver angstanfald og alskens andre problemer. Det er ikke altid lige smart at lave om på ting.

12.30: Frokost. Vi holder altid fast ved vores formiddagskaffe fra 9.00-9.30 og frokost fra 12.30-13.00. Telefonerne bliver stillet om til nødtelefon, så man ikke kan komme igennem, medmindre, man er halvdød. Det er vigtigt, at vi lige har tid til at trække vejret og have det hyggeligt sammen. Vi æder rundstykker tidligt og silde.

13.00: Efter frokost falder tingene lidt til ro, og der kommer ikke så mange akutte. Det er et mærkeligt fænomen, som vi ser hver sommer: Om formiddagen vælter det ind, men efter frokost er det, som om Gud Herren den Almægtige drysser noget støv ud, så folk falder lidt til ro.

13.40: Om sommeren har vi mange, der kommer til skade nede på stranden. En tysk pige på to år har trådt en strandskal op i foden. Man kan lige ane en sort plet, og forældrene kommer, fordi ungen ikke vil støtte på foden. De tror ikke selv, det er noget særligt, men en af vores rutinerede sygeplejersker kan se, den er gal. Hun får forældrene til at holde godt fast i barnet, og med en pincet får hun fat. Hun ved, præcis, hvad man skal gøre, for den må ikke knække, så den bliver derinde. Så trækker hun en 2 cm lang satan ud af foden. Der blev de godt nok overraskede.

14.15: En fiskeskipper skal have lavet sin ”blå bog”. Det er en helbredsattest for søfarende, som skal fornys hvert andet år. Skipperen skal have hele skroget set efter: Syn, hørelse, eventuel medicin, og har der været sygdom, der kan betyde begrænsninger i, hvad han må ombord i et skib. Er der f.eks. noget med hjertet, må man ikke være røgdykker.

15.00: En af de lokale er blevet klippet af sin datter. Hun har observeret en bule ved den ene tinding og blev nervøs, og så blev han jaget til lægen. Det er bare en fedtknude, så han kan gå beroliget hjem.

16.00: Arbejdsdagen er gået. Jeg har nået 35 konsultationer. Jeg kan godt mærke, at jeg er fyldt 74 år. Lidt slidt og træt i hovedet. Jeg går hjem og ordner vasketøjet, der har hængt til tørre. Min kone har haft veninder på besøg, og de er på tur på Fanø. De har fået en hulens masse boblevin, så hun skal hentes i Sønderho. Om et par timer. Det trækker ud, og hun er næsten ikke til at slæbe hjem, for pigerne synes da, det er så hyggeligt, at jeg kom. Men til sidst lykkes det.

19.30: Lisbeth tænder for tv, mens jeg laver aftensmad. Jeg står for alt den gammeldags mad, og Lisbeth står for alt den italienske. Så det bliver bare hakkebøf med brun sovs og bløde løg. Men ikke en almindelig bøf – kødet er fra Danmarks bedste slagter – Christiansen i Nordby, der leverer til de fine restauranter i København.

Blad nummer: 

Right side

af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Lars Ulrik Gerdes | 22/09
3 kommentarer
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar