Aktuelt
Et knæk i kurven
25. apr. 2008
7 min.
Solstrålerne spiller i vandet, der vugger som flydende guld i havnebassinet ud for pakhus 48. Solen står stik syd og får temperaturen godt op i de højloftede lokaler, der tidligere var et bananmodningslager, men i dag rummer UNICEFs danske afdeling. Vinduespartiet ud mod havnen, ud mod verden, lukker generøst op for både lys og himmel og fortællinger fra en verden, hvor hver eneste donorkrone tæller.
Informationsschef Karin Aaen er glad, da hun byder på kaffe, for ikke blot er det en usædvanligt smuk dag her 12 grader østlig længde, 55 grader nordlig bredde, hvor hun sidder med en dugfrisk UNICEF-rapport i hænderne. Rapporten byder også på usædvanlig glad læsning, for den dokumenterer blandt andet, at aids-kurven kan om ikke knækkes, så krummes. Nærmere betegnet, at de PMTCT-programmer, UNICEF de seneste tre år har rullet ud i nogle af verdens AIDS-hærgede lande, faktisk giver resultater.
PMTCT (prevention of mother to child transmission) skal forebygge overførsel af hiv-smitte fra mor til barn, blandt andet gennem test, behandling og rådgivning allerede under graviditeten. Ifølge rapporten er antallet af gravide, der får forebyggende antiretroviral prophylaxe mere end fordoblet på bare to år, fra ti til 23 procent. Og antallet er næsten tredoblet i det østlige og sydlige Afrika, hvor aids-katastrofen har blæst store huller i flere generationer, lagt landsbyer øde og hænger som en truende tornado over lande som Tanzania og Sydafrika. På de breddegrader modtager 31 procent af de hiv-positive gravide i dag aids-medicin, ganske gratis.
Kigamboni
Siden 2005 har Karin Aaen besøgt den samme klinik i Tanzania tre gange. Den ligger i en forstad til Dar es Salaam i et meget fattigt område. Tres procent af de ansatte i staten, herunder sundhedspersonale, har mindre end fem års skolegang bag sig, og udover mangel på uddannet sundhedspersonale betyder det også, at den unge nation mangler erfaring i at bygge sundhedssystemer:
»Det nye i Kigamboni er, at sundhedspersonalet ikke længere ser hiv-programmerne som isolerede fra resten af sundhedsvæsnet, men som en del af helheden. Og det gør det muligt at teste næsten alle kvinderne for hiv, når de alligevel kommer til klinikken i forbindelse med, at de bliver gravide«, fortæller Karin Aaen, mens hun viser billeder fra sit seneste besøg i november: Nybagte mødre, der deles om en enkelt seng. Småbørn, der bliver vejet. En gruppe kvinder under rådgivning om, hvorfor de bør lade sig hiv-teste.
Klinikken i Kigamboni har både fødeklinik, kvindeafsnit, mandeafsnit, børneafsnit, tandklinik, afsnit for TB, spedalske og psykiatriske patienter - alt sammen på bare 28 senge. I PMTCT-programmet deltager seks rådgivere, fem sygeplejersker og en læge, der hver dag kommer i kontakt med cirka 15 nye gravide.
»Der kommer flere og flere gravide og bliver testet, så vi er tæt på 100 procent. Når mødrene er testet, er det muligt at følge langt bedre op på børnene efter fødslen. Bare i løbet af det seneste år, har klinikken fået bedre sammenhæng mellem det almene sundhedsvæsen og PMTCT-programmet, hvilket blandt andet kan ses af de små mærker, personalet sætter i børnenes sundhedskort, hvis moderen er testet positiv. Så ved det de, når barnet kommer ind til sundhedstjek senere. For det har været et stort problem, at børnene blev testet alt for sent«, fortæller Karin Aaen.
Der findes spædbørnetests, men det er langt fra alle klinikker, der har udstyret til at udføre dem. Og inden resultatet af prøverne fra det fjerntliggende distrikstsygehus' laboratorium kommer retur til klinikken, er mor og barn for længst vandret hjem. Derfor satser man på at teste de kommende mødre.
Determine-test
»Den dag, jeg er der, er der ni kvinder til grupperådgivning. De får tilbudt en gratis hiv-test, og testen bliver lavet, mens de venter. Først en markør-test, der kan vise hiv, syfilis og andre ting. Derefter, hvis markør-testen er positiv, næste test, som kvinderne populært kalder determine-test. De tre af dem er hiv-positive«, fortæller Karin Aaen.
Forstår de, hvad det betyder?
»De forstår mest, at det er en dødsdom, og mange tror, de skal dø med det samme, og spørger hvad nu med mit barn? Så et eller andet sted ved de godt, hvor farligt det er, for alle familier har mistet et familiemedlem på grund af aids.«
De hiv-positive kommer ind til en individuel samtale, hvor de får tilbud om gratis aids-behandling under graviditeten, der vil nedsætte smittefaren i forbindelse med fødslen. Alligevel vælger kun cirka halvdelen af kvinderne at tage imod behandlingen:
»Mange kvinder tør ikke gå hjem og fortælle manden det. De frygter deres mænds vrede, eller at han skal forlade dem, for manden ejer hjemmet og kan smide kvinden ud, ligesom det oftest er ham, der forsørger hele familien. Og det nytter heller ikke at forsøge at holde det skjult, for så skal hun jo bortforklare det hver gang hun skal på klinikken til kontrol, eller hun skal gemme medicinen. I følge manden er det ,altid kvindens skyld`«.
Venter på far
Mænd er i det hele taget den største mangelvare på klinikken, næst efter uddannet sundhedspersonale:
»Fædrene er derhjemme eller på arbejde, og det kræver en bred indsats gennem lokalbefolkningen, hvis aids-kurven for alvor skal knækkes, og selvfølgelig skal de også være med. De vil ikke vente en hel dag på klinikken, som det tit kan tage, og så er de flove over at blive set i køen, flove over at lade sig teste. Derfor har klinikken indført et uretfærdighedsprincip, hvor mændene kommer først i køen, hvis de kommer hen til klinikken. Alle kan se, at det er nødvendigt, og at det i sidste ende er til gode for alle«, siger Karin Aaen.
Hvorfor krummer kurven på trods af mangler, modvilje og underbemanding?
»Blandt andet fordi der er kommet mange flere resurser til børne-området, efter man bredt erkendte, at børn bliver hårdest ramt af aids. Resurserne kommer blandt andet fra de store partnerskaber, der involverer landenes regeringer, så i dag dækker f.eks. Tanzanias regering selv 30 procent af udgifterne for PMTCT programmerne.
Det betyder noget for behandlingen af hiv-smittede børn, at der siden sidste år har været decideret børne-aids-medicin på markedet, der er nemmere at dosere og administrere. Og så er aids-medicin generelt faldet i pris. Endelig er der den menneskelige faktor, alle de mange lokale medarbejdere, hvoraf mange selv er hiv-positive, der arbejder med rådgivning og som levende bevis på, at det virker at tage imod behandling. Desuden var der kommet en ny leder af hospitalet, Dr. Teresa Idiva, der først påbegyndte lægestudiet i en moden alder. Nu tog hendes mand sig af deres børn, så hun kunne koncentrere sig om at lede klinikken, og hun fik det hele til at hænge sammen«.
Få et liv
Rapporten er UNICEFs anden siden den globale kampagne »Unite for Children - Unite against Aids« blev lanceret i 2005, og i løbet af de tre år er der sket fremskridt på alle de fire områder, de såkaldtes P's, der er kampagnens mål: At bremse smitten fra mødre til børn, få hiv-smittede børn i behandling, lære teenagere at bruge prævention og støtte de børn, der er blevet forældrelæse på grunde af epidemien.
Målet er, at 80 procent af nødstedte kvinder skal have adgang til ydelser, der forebygger at de smitter deres børn i forbindelse med fødslen eller efterfølgende, når de ammer. Hvert år smittes 420.000 børn med HIV, langt de fleste af deres mor. I 2007 døde 290.000 børn af aids, og i alt lever 2,1 millioner børn med HIV. Halvdelen af de børn, der bliver smittet af deres mor, dør inden de fylder to år.
Rapporten slår fast, at mange børn kan få et liv, hvis hjælpen sættes ind tidligt. I 2005 blev bare 75.000 hiv-smittede børn i de fattigste lande behandlet med AIDS-medicin, mens det tal steg med 70 procent i 2006. I Sydafrika er dødeligheden blandt smittede børn, der blev behandlet indenfor de første 12 uger, reduceret med 75 procent.
I 2006 modtog 351.034 hiv-positive gravide antiretroviral prophylaxis, hvilket var 60% mere end året før. Det ser ud til, at hiv prævalensen blandt gravide mellem 15-24 år er faldet siden 2000/2001 i 11 ud af 15 lande, der kan fremskaffe tilstrækkelig datamateriale, heraf 8 lande i Sydøstafrika.
Læs hele rapporten her: http://www.unicef.dk/Files/Events/hivaids/
Kort nyt
Verdensbanken frygter stigende fødevarerpriser
»Vi anslår, at en fordobling af fødevarepriserne over de sidste tre år potentielt kan skubbe 100 millioner mennesker i lavindkomstlandene længere ud i fattigdom«, siger Verdensbankens præsident Robert Zoellick. Han foreslår, at der inden 1. maj tilføres FNs fødevareprogram 500 millioner dollar.
http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/NEWS/
Lang vej mod 2015
Mindre end en fjerdel af de lande, der er omfattet af 2015-målene, er på vej. Selvom nogle enkelte lande, som for eksempel Kina, har gjort store fremskridt, halter især landene syd for Sahara langt bagefter målsætningerne om blandt andet at gøre noget ved mødredødelighed.