Et KRAM fra kommunen til borgerne

Det havde været langt billigere at køre samtlige deltagere i KRAM-undersøgelsen (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) til København og undersøge dem der.

Lederen af KRAM-undersøgelsen, seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Tine Curtis, beskriver KRAM som et logistisk cirkus, der virkelig trak tænder ud i den samlede økonomi på 24 mio. kr. »Det var utroligt kostbart at tage på KRAM-turné landet rundt med et hold på 23-24 personer, som skulle bo fire uger i hver af de 13 kommuner, der indgik i undersøgelsen,« fortæller Tine Curtis.

»Basalt set var der tale om dataindsamling til en videnskabelig undersøgelse. I hver kommune deltog ca. 1.600 borgere i det, vi kaldte helbredsundersøgelsen i KRAM-bussen, hvor de over 1 time fik gennemført en række målinger og test. Undersøgelsen har naturligvis været anmeldt til det gængse videnskabsetiske system, og deltagerne har fået tilsendt invitation med oplysning om, hvad de skulle igennem, og hvordan de kunne bestille tid til undersøgelsen i bussen. Både dem, der var inviteret til undersøgelsen i bussen, og alle øvrige voksne borgere i kommunerne blev desuden bedt om at besvare et spørgeskema om deres sundhedsvaner og helbred. Vi har derfor nu en database med målinger og test fra 18.093 borgere og spørgeskemabesvarelser fra i alt 76.559 personer.«

Men undersøgelsen skulle ikke bare være en indsamling af data til en kohorteundersøgelse. Formålet var også at aktivere samtlige borgere i de kommuner, KRAM-bussen besøgte.

Mange kommuner har valgt at benytte KRAM som lidt af en folkefest, hvor alle byens borgere - fra ynglinge til oldinge - skulle aktiveres.

Det hele skulle ikke handle om rygestopkurser. Der skulle også være nogle sjove tilbud, der kunne motivere borgerne til at være fysisk aktive og prøve nye kostvaner. Målsætningen var, at samtlige borgere skulle deltage i mindst én aktivitet i løbet af de fire uger, KRAM-bussen var på besøg. En anden målsætning var at aktivere og involvere samtlige kommunale forvaltninger på kryds og tværs.

Ifølge Tine Curtis giver det ikke mening at tale om direkte effekter af de lokale KRAM-aktiviteter.

»Et motionsløb en søndag skaber selvfølgelig ikke umiddelbart en målbar effekt hos den enkelte borger. Men det kan bruges til at skærpe borgerens appetit på at bevæge sig. Måske finder hele familien ud af, at det er sjovt at motionere sammen.

Den store force ved at lægge den borgerrettede forebyggelse ud til de enkelte kommuner består i, at kommunerne har kontakt til borgerne på alle planer. Daginstitutionerne kan f.eks. involveres i at servere sund kost til børnene, plejehjemmene kan tilbyde de ældre motion, vej og park kan indtænke cykelstier i byplanlægningen, skolerne kan tage ekstra idræt på skemaet og snakke ernæring i biologitimerne, jobcentrene kan tilbyde rygestopkurser etc. På personalesiden kan de forskellige medarbejdergrupper agere frontpersoner i deres respektive miljøer,« fortæller Tine Curtis, der også kan fortælle, at KRAM har skabt et solidt netværk mellem sektorerne i de 13 deltagende kommuner.

KRAM-aktiviteterne har yderligere haft den ekstra gevinst, at de har fungeret som en slags teambuilding for de involverede medarbejdere i de nye kommuner. KRAM-kampagnen tog sin begyndelse, netop som kommunalreformen trådte i kraft i starten af 2007.

Malurt

Midt i successen måtte KRAM-folkene finde sig i at få dryppet lidt malurt i bægeret fra praktiserende læger i nogle af de 13 kommuner. Deltagerne i sundhedstesten fik taget en række prøver, bl.a. blev der målt blodtryk og kolesterol og lavet konditest.

»Desværre har nogle læger opfattet KRAM-testen som en slags screening, eller sygdomsopsporing. Samme læger har haft henvendelser i konsultationen fra borgere, som er blevet bekymret over deres testresultater. Det har irriteret dem at skulle bruge tid på folk, der ikke fejlede noget men ville undersøges, fordi deres målinger lå over en bestemt grænseværdi,« fortæller Tine Curtis.

Hun afviser, at det var hensigten at screene folk for at finde ud, hvor mange der fejlede det ene eller det andet. »Men vi syntes, vi var forpligtede til at give folk resultaterne af testen og også gøre opmærksom på det, hvis f.eks. deres blodtryk var forhøjet. Alt andet ville have været uetisk.«

Praktiserende læge Lotte Hvas i Præstø er én af de praktiserende læger, som har oplevet et ekstra rykind i kølvandet på KRAM-bussens besøg i Næstved Kommune.

»Vi blev godt nok informeret om, at KRAM-bussen ville komme til vort område via en lille pjece, men de praktiserende læger har aldrig været medinddraget i tilrettelæggelsen af undersøgelsen,« fortæller Lotte Hvas.

Efter hendes mening er det problematisk, at man i KRAM-bussen ikke nøjedes med at snakke livsstil, men gik skridtet videre og foretog alle mulige målinger.

»Risikoopsporing hos raske kan bestemt være en mulighed for, at man finder noget, man kan gøre noget ved. Som f.eks. en uopdaget type 2-diabetes. Men samtidig finder man altså også marginale forhøjelser af noget, der ikke kræver behandling«, siger hun.

»Det, jeg opponerer imod, er, at KRAM-folkene valgte at betragte alle tal, der lå uden for normalværdierne, som en mulig risiko. I stedet burde de have foretaget en samlet risikovurdering på baggrund af testresultaterne, før de sendte folk videre til egen læge og gjorde mange nervøse uden grund. De fleste raske mennesker vil til enhver tid have en eller to forhøjede værdier, hvis de får taget en stribe blodprøver. Men det er jo ikke ensbetydende med, at de er eller bliver syge. I almen praksis reagerer vi kun og sætter en behandling i gang, hvis patientens samlede risikoscore for at blive syg overstiger en vis pct.,« fortæller Lotte Hvas.

Hun er stærkt utilfreds med, at testdeltagere med f.eks. et marginalt forhøjet triglycerid [en form for fedtstof, red.] - sort på hvidt - blev bedt om at gå til kontrol hos egen læge, fordi forhøjelsen angiveligt kunne medføre øget risiko for hjerte-kar-sygdom senere i livet.

»Når man, som led i en undersøgelse, åbenlyst opererer med at sende borgere videre til egen læge, havde det været klædeligt, om man også havde involveret de samme læger i planlægningen. Det gjorde man ikke. Vi praktiserende læger fik bare lov at ,rydde op` og tage os af de bekymrede patienter,« siger Lotte Hvas.

Fakta

Den 1. april blev samtlige data fra KRAM-undersøgelsen afleveret til Sundhedsministeriet. Det er dog ikke tanken, at de mange helbredsoplysninger på i alt 18.000 borgere over hele landet skal ligge og samle støv i ministeriets arkiver. Det er tværtimod tanken, at tallene skal ud og arbejde. Alle forskere kan søge om at få adgang til databasen.

Diabetesforebyggelse stritter i alle retninger

De 98 danske kommuner har i dag 98 forskellige måder at tackle borgere med diabetes på.

Seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, Tine Curtis, fortæller, at der ikke eksisterer én overordnet kommunal forebyggelsesplan til b orgere med konstateret diabetes.

»For nuværende ved vi ikke, hvordan det optimale kommunale diabetesforløb ser ud. Vi mangler viden om, hvordan vi får folk til at ændre livsstil. Og om hvordan vi kan optimere samarbejdet om diabetesforebyggelsen med de praktiserende læger,« fortæller Tine Curtis.

På den baggrund planlægger Statens Institut for Folkesundhed et projekt i fællesskab med Region Syddanmark og Region Nordjylland med det formål at udvikle det ideelle diabetesforløb.

»Selvom vi har en stor viden om, hvad der har effekt i netop den patientgruppe, ved vi ikke så meget om, hvordan vi konkret skruer det bedste tilbud sammen for de tilgængelige ressourcer, og hvordan vi får motiveret den enkelte diabetiker til de nødvendige livsstilsændringer. Det er ikke så svært at få diabetikere til at deltage i et seks-ugers projekt om kost og motion. Men hvordan holder vi dem fast, så de kan leve videre med deres sygdom på en fornuftig måde og undgå følgesygdomme?

I alt otte kommuner - fire i hver region - skal involveres i projektet, der skal udarbejdes i samarbejde med de lokale, praktiserende læger og speciallæger på sygehusene.