REKRUTTERING
I Region Nordjylland, på Sygehus Sønderjylland og i Psykiatrien i Midtjylland får yngre læger, der har afsluttet deres KBU-forløb, nu et par ekstra skud i bøssen, inden de endeligt lægger sig fast på et speciale (se boks).
I alt bliver det muligt for lægerne at forlænge den kontroversielle seksårsfrist med op til to år.
I den nordligste del af Region Nordjylland, hvor 10-20 procent af speciallægestillingerne i nogle specialer er ubesatte, ser lægefaglig direktør på Regionshospital Nordjylland, Claus Brøckner Nielsen, ikke dispensationen som et mirakelmiddel, men som en tilføjelse til paletten af muligheder, som regionshospitalet forsøger sig med for at rekruttere og fastholde læger.
»Har man f.eks. været glad for sit KBU-forløb hos os, hvor vi generelt har et godt ry, ja så er vores håb, at nogen vil vælge at prøve et eller flere specialer af i en eller flere ekstra introduktionsstillinger, der gør, at de får lyst til også at vælge hoveduddannelsesforløb hos os.
Vi ved, at jo længere tid man er her, jo større er sandsynligheden for, at man bliver her. Ikke alene fordi vi har et godt uddannelses- og arbejdsmiljø, men også fordi de unge læger i mellemtiden har fået kæreste, er blevet gift og måske har fået børn og er blevet godt integreret. Og de har fundet ud af, at de ikke er landet på en sort plet, men tæt på vandkanten«, siger Claus Brøckner Nielsen.
Ekstra godbidder
Aalborg Universitetshospital er fortsat udfordret, når det kommer til at rekruttere læger. Ikke mindst på sygehuset i Thisted, der indtil for nylig var en del af Regionshospital Nordjylland, men nu er en del af Aalborg Universitetshospital.
Lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, Morten Noreng, ser dispensationen fra seksårsfristen, som er initieret af de lægelige hospitalsdirektører i regionen, som »dobbelt-win«.
»Jeg så helst, at der ikke var en tidsfrist.
Men når det åbenbart ikke kan være anderledes, vil vi med dispensationen kunne tilbyde læger, der endnu ikke har besluttet sig for speciale, stillinger, der forhåbentlig er så interessante, at de vælger at blive hos os i en hoveduddannelsesstilling. Ud over at gøre dem dygtige og kompetente skal de tilbydes mulighed for at forske og uddanne sig – også uden for hospitalet«, siger Morten Noreng.
Således er der i regionen afsat en pulje til, at læger i hoveduddannelse især i trængte specialer som patologi og onkologi kan komme på f.eks. studieophold på anerkendte udenlandske universiteter og hospitaler.
»Men den allerbedste måde at rekruttere på er, at vi kan tilbyde et godt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø« siger Morten Noreng, der imidlertid tror, at løsningen på regionens problemer med at rekruttere læger er at finde i det faktum, at 80 procent af de færdiguddannede læger fra Aalborg Universitet bliver ansat i KBU-forløb i Nordjylland.
Afskaf nu den seksårsfrist
Begejstringen over de givne dispensationer er imidlertid begrænset hos formand for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg, Jesper Brink Svendsen. Han vil ikke afvise, at dispensationerne vil kunne gøre en forskel for et mindre antal læger, men at sælge dispensationen som rekrutteringsmiddel til områder af landet, hvor man mangler læger, er forfejlet, mener han. Der skal langt stærkere boller på suppen – seksårsfristen skal helt væk.
»Om dispensationerne vil batte noget, der hvor de er givet, vil helt afhænge af, hvordan specialerne og ledelserne lokalt vil gribe bolden og vise sig frem. Det fordrer et højt fagligt miljø, et godt lærings- og arbejdsmiljø, muligheder for også at forske og tilsvarende tiltag. En massiv investering i det enkelte individ er noget af det, der kan lokke læger væk fra de højtspecialiserede sygehuse og hen til et perifert sygehus i mere end det år, som en introduktionsstilling varer«.
Dispensationerne er ifølge Jesper Brink Svendsen »en dør på klem« til det, som må være den ultimative konsekvens af ti år med varierende tidsfrister, der har gjort megen skade, men ingen gavn.
»Tidsfristen mangler stadig at vise sit værd. Seksårsfristen faciliterer ikke, at der uddannes speciallæger, men har den modsatte effekt.
Den får ikke i sig selv unge læger til at søge geografisk bredere ud, men har været og er fortsat en stopklods, der skærer for mange fra. Og en endnu større stopklods ude på de perifere sygehuse.
Vi har set læger, der er rejst til udlandet, har opgivet tanken om at blive speciallæger i Danmark eller har forladt hospitalsverdenen til fordel for et virke i f.eks. medicinalbranchen, fordi de er blevet fældet af en tidsfrist. Derfor burde politikerne afskaffe den uden at overveje, hvad de skal erstatte den med. Der var allerede ved tidsfristens indførelse sket et fald i tiden mellem kandidatgrad og påbegyndt hoveduddannelsesstilling«, siger Jesper Brink Svendsen og fortsætter:
»Processen med at finde ud af, hvilken speciallæge man vil være, går ofte først i gang på uddannelsens sidste semestre, og hvor lang tid, den proces varer, varierer meget. Men alle læger har brug for at orientere sig i de 39 specialers muligheder, hvilket de i mindre grad end tidligere har mulighed for på studiet.
Hos nogle aner vi et opbrud, idet de gør op med specialisttankegangen. Ude i klinikken har de oplevet, at der er patientgrupper, der ikke favnes inden for et enkelt speciale. De går derfor efter at tilegne sig en bredere profil, der i højere grad gør dem i stand til også at kunne virke på tværs«.
Lys for enden af tunnelen
Tilbage på Regionshospital Nordjylland kan Claus Brøckner Nielsen se, at flere års bredspektret indsats er ved at bære frugt.
»Vi er allerede hjulpet godt på vej af, at de bachelorstuderende på Aalborg Universitet har alle deres klinikforløb hos os, og at vi nu også har fået kandidatstuderende. Ligesom vores KBU- og introstillinger ikke længere er de uddannelsessøgende lægers sidstevalg.
Faktisk har vi ventetid til vores introstillinger i medicin«.
For nylig ringede en ung læge, fordi han var interesseret i en introstilling i medicin.
»Det ønske kunne vi ikke imødekomme, men vi tilbød ham en introstilling i akutmedicin, og det sagde han ja tak til.
Til gengæld kæmper vi med at besætte introstillingerne i kirurgi. Det er dog ikke alene en lokal udfordring, men et landsdækkende problem, at kun få vil være kirurger. Og det må vi se at få taget hånd om.
Vi har etableret et såkaldt ’dreamteamforløb’ for medicinstuderende og KBU-læger med særlige interesser og talent for det kirurgiske og gynækologiske fag. Til dem tilbyder vi bl.a. ekstra skræddersyede kirurgiske forløb og simulationsforløb, hvor vi prøver at udvikle deres kirurgiske færdigheder, så de har de bedste muligheder fremover – inklusive et flot CV«, siger Claus Brøckner Nielsen.
Dispensationen til Region Nordjylland fra seksårsfristen følger en anden dispensation, som giver regionen mulighed for som et femårigt pilotforsøg at tilbyde sammenhængende uddannelsesforløb, hvor man får hele »pakken« – KBU, intro- og hoveduddannelsesstilling – i ét sammenhængende ansættelsesforløb: Foreløbig har fire læger gjort brug af den mulighed.
Men også andre tiltag har regionshospitalet iværksat for at holde på KBU-lægerne. Kort før KBU-lægerne afslutter deres forløb, inviteres de til speeddating med uddannelseslæger og uddannelsesansvarlige overlæger, og det har foreløbig båret frugt.
I dag er stort set alle lægestillinger besat i Klinik Medicin, hvilket de ikke var for bare få år siden.
