Et nyt klage- og erstatningssystem

Folketinget behandlede i forløbne uge et beslutningsforslag om forenkling af klageadgang til sundhedsvæsenet og om udvidelse af patientforsikringen. Forslaget er fremsat af oppositionen. Da det blev fremsat, blev det også støttet af Dansk Folkeparti. Det rummer mange gode tanker, samtidig med at det også lider af nogle alvorlige grundlæggende mangler.

Beslutningsforslaget lægger op til en udvidelse af patientforsikringsordningen, således at den dækker alle patienter, uanset hvor i sundhedsvæsenet de bliver behandlet. I dag er det således, at patientforsikringen kun dækker de offentlige sygehuse og de private sygehuse, som har en driftsoverenskomst med det offentlige. De alment praktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger og privathospitaler i øvrigt er ikke omfattet af loven om privatforsikring.

Hvis noget går galt betyder det fx, at en patient, der bliver opereret for grå stær hos en privatpraktiserende læge, er anderledes stillet, end patienten på det offentlige sygehus. Sidstnævnte får erstatning, selv om ansvaret ikke kan placeres, og efter omstændighederne også selvom den opererende læge ikke har begået nogen fejl. Førstnævnte skal anlægge en erstatningssag og bevise, at sundhedspersonalet har begået en fejl. Det er under alle omstændigheder en urimelig forskelsbehandling, der bør fjernes hurtigst muligt, ikke mindst i lyset af de yderligere rettigheder til at blive behandlet uden for det offentlige system, som træder i kraft 1. juli. Beslutningsforslaget tager ikke stilling til, hvem der skal betale den ekstra udgift på 50 mio. kroner, men det forekommer logisk, at en offentlig patientforsikring, der dækker det samlede sundhedsvæsen, betales af det offentlige.

Intentionerne i beslutningsforslaget er i øvrigt, at det skal være lettere for patienterne at klage ved at forenkle klageadgangen i sundhedsvæsenet. Det skal opnås ved at gøre adgangen til klage- og erstatningssystemet enstrenget og lade amternes patientvejledere hjælpe patienterne med at målrette klagen eller erstatningskravet til den rette myndighed. Patientvejlederne repræsenterer jo angiveligt det system, som der bliver klaget over, så det er ikke givet, at de vil blive opfattet som neutrale rådgivere. Denne rolle kunne måske udfyldes bedre af en patientforening eller lignende. Beslutningsforslaget tager desuden kun stilling til en forenkling af klageadgangen og ikke til en udvidelse af klagemulighederne.

Lægeforeningen fremlagde efter sidste års Lægemøde et forslag til en sammenhængende reform af klagesystemet, hvor en udvidelse af klagemulighederne til også at omfatte bl.a. systemfejl og krænkelse af rettigheder var blandt af de bærende elementer. Det blev samtidig foreslået, at det blev obligatorisk for patienten først at henvende sig på behandlingsstedet med en klage for at få prøvet, om der reelt var basis for at gå videre med en sag til klagesystemet, eventuelt hjulpet af en bisidder. Lægeforeningen foreslog desuden et todelt klagesystem med et sundhedsfagligt disciplinærnævn til behandling af faglige klager med en indbygget ankemulighed for de indklagede sundhedspersoner.

Vi mener forsat, at disse grundelementer er nødvendige i et fremtidigt klagesystem, der på samme tid stiller klageren bedre og sikrer den indklagedes retssikkerhed. Vi kan anbefale politikerne at læse forslaget til en sammenhængende reform af klagesystemet, der findes på www.laegeforeningen.dk./Spørgsmål og Svar/Akutberedskab