Anton Pottegård vil skyde på, at han har brugt to-tre administrative timer foran pc’en på at skaffe vaccinationstider til sine to yngste børn.
»Jeg scrollede og scrollede, indtil jeg langt om længe fandt en ledig tid i Hundige midt i december – og jeg bor i Roskilde«, siger Anton Pottegård, der er professor på SDU.
Han fortæller, at han har udstyret sin svigermor med en fuldmagt, så hun kan følge hans toårige til den anden vaccination. Det var nødvendigt for at få vaccinationskabalen i familien til at gå op.
Erfaringerne er næppe enestående. I hvert fald viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen pr. 5. december, at det indtil videre kun er 14,8% af de 2-6-årige børn, som har modtaget mindst et pust mod influenza. Sidste år lå andelen på 20% pr. 5. december.
I denne sæson er almen praksis ikke længere en del af indsatsen, og antallet af vaccinationssteder er blevet skåret kraftigt ned fra ca. 1.500 steder på landsplan i 2022/23 til ca. 300 i 2023/24.
»Man må næsten tænke, at den mere besværlige logistik i år har været medvirkende til at påvirke tilslutningen til vaccinen negativt«, mener Anton Pottegård, der er uddannet farmaceut.
Sundhedsstyrelsen undersøger nu, om det er dårlig tilgængelighed eller andet, der har gjort, at så få forældre har valgt at lade deres børn vaccinere mod influenza i år.
Enhedschef Kirstine Moll Harboe siger i et skriftligt svar om tilslutningen til børnevaccinationen på knap 15%:
»Det er vi ikke tilfredse med. Vi er ved at få lavet en befolkningsundersøgelse, hvor forældre bl.a. bliver spurgt til, hvorfor de enten har valgt at lade deres barn vaccinere, eller hvorfor de har fravalgt tilbuddet. De data skal vi se på efter denne sæson, så vi kan blive klogere på, hvad der har betydning for forældrenes valg. Vi vil blandt andet se på, om tilbuddet har været tilgængeligt nok«.
Når det gælder tilslutningen til influenzavaccination af de +65-årige, ser det bedre ud, selv om tilslutningen også her halter lidt efter sidste år. Pr. 5. december var 74,9% af aldersgruppen vaccineret, mens det tilsvarende tal i 2022/23-sæsonen var 80%.
Der er dog stadig tale om en høj tilslutning. I årene før coronaepidemien var det kun cirka 50% i aldersgruppen, der tog imod tilbuddet om gratis influenzavaccination.
Formanden for PLO, Jørgen Skadborg, håber, at flere vil lade sig vaccinere, og at det igen vil blive muligt at få vaccinerne hos egen læge.
»Det er ærgerligt, at der er sket et fald i antallet af borgere, der lader sig vaccinere mod influenza. Jeg håber, billedet vil ændre sig, for influenza kan være en meget slem og for ældre og sårbare patienter i værste fald dødelig sygdom. Jeg håber, vi i PLO kan få en god dialog med det offentlige om næste års sæsonvaccinationer, for jeg tror, det samlet set vil give højere tilslutning, hvis de fleste borgere har mulighed for at blive vaccineret hos deres egen læge«, siger han i en skriftlig kommentar.
Kirstine Moll Harboe siger om tilslutningen blandt de ældre:
»Som fagprofessionelle skal vi – både når vi taler med det enkelte forældrepar, og når vi deltager i debatten – altid huske kontekst. Det er ikke et spørgsmål om pest eller kolera, eller om ens barn skal skydes eller hænges. Vi taler om et pust i næsen, der kilder lidt«Anton Pottegård, professor på SDU
»Vaccinationsindsatsen har nu kørt i to måneder, og vores tal viser, at cirka 75% af borgere over 65 år er blevet vaccineret mod COVID-19 og influenza, og på plejehjemmene er cirka 85% procent vaccineret mod begge sygdomme. Det er en høj tilslutning, som vi er meget tilfredse med. Før pandemien var tilslutningen til influenzavaccination cirka 50%, så selv om der i år har været en anden organisering end sidste år, har vi kunnet fastholde en høj tilslutning hos de mest sårbare«.
Under COVID-19 er vaccinationer blevet et emne, som i den grad kan antænde kommentarspor på sociale medier. Ugeskrift for Læger taler i denne artikel med forskellige eksperter, fagfolk og forskere, som ikke nødvendigvis er enige om behovet for influenzavacciner til raske børn. Men de understreger – uanset holdning til behov for influenzavaccination til raske børn – at de ikke ønsker at bære ved til vaccinemodstandernes bål. Sporene skræmmer.
Anton Pottegård, professor Jens Lundgren fra Rigshospitalet og børnelæge Niels Fisker fra OUH, der alle er medlemmer af Sundhedsstyrelsens rådgivende vaccinationsråd, skrev i oktober en artikel på videnskab.dk, hvor de anbefaler influenzavaccination til alle 2-6-årige børn. Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) anbefaler influenzavaccination til børn i risikogrupper fra seks måneder.
Anton Pottegård fortæller, at de skrev artiklen, fordi de oplever, at befolkningen er delt i to lejre: En stor gruppe, som ikke har taget stilling til, om deres børn skal vaccineres mod influenza, og en mindre, men meget højrøstet gruppe, som enten er stærke fortalere for vaccinen eller stærke modstandere.
Intentionen med artiklen var at lægge viden og holdninger frem, så forældrene kan træffe valget på et mere oplyst grundlag. Anton Pottegård understreger, at spørgsmålet om influenzavaccination til raske børn er en afvejning af små effekter:
»Det handler ikke om liv eller død. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en kæmpestor problemstilling i samfundet, om børnene bliver vaccineret mod influenza. Begge valg er rimelige. Men vi ender med at anbefale vaccination – efter en afvejning af de små fordele og de endnu mindre ulemper«.
Influenza er yderst sjældent en farlig sygdom for børn. Og influenzavaccination til raske børn handler derfor ikke kun om fordele for det enkelte individ. Det handler også om hensynet til at begrænse samfundssmitte og risikoen for især de ældre og sårbare.
Synes du, at det er en god idé at vaccinere børn primært for ældre medborgeres eller samfundets skyld?
»Vi skal ikke kun vaccinere for andres skyld. Der skal også være en effekt for den enkelte. Men jeg synes personligt, at det er unødigt firkantet, hvis man overhovedet ikke vil tage hensyn til andre. Det gør vi jo også med andre vacciner«, siger Anton Pottegård.
I hans egen familie med ældre børnepassende bedsteforældre har valget ikke været så svært. Men det handler også om at spare børnene for endnu mere sygdom, end der i forvejen er i en børnefamilie i en vintersæson, understreger han.
Anton Pottegård har et godt råd til de fagpersoner f.eks. læger, som både skal rådgive patienter, og som måske tillige deltager i vaccinedebatter i det offentlige rum:
»Det er fint, at vi diskuterer vaccinerne relativt passioneret, men som fagprofessionelle skal vi – både når vi taler med det enkelte forældrepar, og når vi deltager i debatten – altid huske kontekst. Det er ikke et spørgsmål om pest eller kolera, eller om ens barn skal skydes eller hænges. Vi taler om et pust i næsen, der kilder lidt. Og vi bliver nødt til at holde debatten på et niveau, hvor vi ikke fremstiller det, som om der er dyb splittelse mellem os«.
»Vi oplever hvert år børn, som bliver svært syge på grund af influenza. Både børn i risikogrupperne og børn, der ellers var raske«Niels Fisker, overlæge på OUH
7.000 børn skal vaccineres to gange mod influenza for at undgå én indlæggelse.
Det viste et dansk landsdækkende epidemiologisk studie af influenzavacciners beskyttelse af børn i 2021/22 – den første sæson med tilbud om influenzavaccination af 2-6-årige børn. Studiet, der er udført af forskere fra Syddansk Universitet og Rigshospitalet, blev i oktober i år publiceret i The Lancet Child & Adolescent Health.
Lone Graff Stensballe, der er professor, overlæge og ekspert i infektionssygdomme hos børn på Rigshospitalet, er en af forskerne bag studiet. Hun er ikke imponeret af vaccinens effekt.
»Influenza har aldrig været en stor sygdom hos børn, og nu har vi indført en vaccine, som blot har en moderat effekt: 37% beskyttelse mod indlæggelse, 64% beskyttelse mod at barnet ved tjek på hospital tester positiv for influenza, og ingen effekt mod hospitalskontakter for luftvejsinfektioner, astma eller forbrug af antibiotika. Det er tankevækkende, at effekten er så lille, og jeg mener, at det er suboptimalt, når myndighederne anbefaler behandlingstilbud med så moderat effekt. De eneste betydelige vindere er producenterne«, siger hun.
Effektiviteten af vaccinen hos børn ligger på linje med effektiviteten hos voksne. Det er generelt svært at lave en effektiv influenzavaccine, fordi sygdommen kommer i så mange varianter, medgiver Lone Graff Stensballe. Men …
»Influenzavaccineteknologien er simpelthen for dårlig. Især de sårbare og kronisk syge børn fortjener bedre vacciner«, siger Lone Graff Stensballe.
»Jeg vil anbefale influenzavaccination til alvorligt syge børn, der har så meget højere risiko for et alvorligt forløb. For dem er en lille effekt bedre end ingenting. Men ikke til raske børn. Der har jeg samme anbefaling som mit faglige selskab«, siger Lone Graff Stensballe.
Hun nævner, at der i forskerkredse er forskellige bud på bedre vaccineteknologier:
»Måske skal vi over i noget, der bedre aktiverer vores T-celler frem for vores B-celler, som vi traditionelt har været optaget af i udvikling af vacciner? Hvis man virkelig skal have en god vaccine, skal man have en, der også meget effektivt nedbringer transmission. Det gør mRNA-vaccinerne mod COVID-19 for eksempel ikke, og deres beskyttelse er også kun kortvarig«.
Statens Serum Institut (SSI) har beregnet, at man ved at vaccinere 75% af børn på 2-6 år kan forebygge 50% af smitte og dermed 50% af indlæggelser og død blandt de ældste. Hvis 40% af børn på 2-6 år vaccineres, falder dette til 31%.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har i et svar til Per Larsen (K) i Folketingets sundhedsudvalg den 10. november oplyst, at der i denne sæson forventes en tilslutning blandt børnene på blot 21%.
Lone Graff Stensballe er skeptisk over for evidensen i de matematiske modeller, der ligger bag SSI’s overslag.
»Jeg vil generelt udfordre matematiske modeller. Jeg mangler simpelthen at se ordentlig evidens for, at børnene konsekvent spiller den rolle i epidemierne, som SSI beregner ud fra. Jeg kan finde studier, som viser, at det nogle gange er børn, der driver smitten, andre gange er det forældrene, og endelig kan det være de ældre selv«, siger hun.
Lone Graff Stensballe er bekymret for, om de senere års sløje tilslutning til sæsonvaccination af børn kan få negativ indflydelse på den høje tilslutning til det danske børnevaccinationsprogram.
Men hidtil har studier jo ikke kunnet påvise en dalende tilslutning til de øvrige børnevacciner?
»Nej, det er rigtigt, men vi kan ikke vide, hvor længe de danske forældre bliver ved med at kunne skelne mellem en knap så vigtig og ikke særlig effektiv influenzavaccine og de øvrige meget vigtige og gode børnevacciner, som vi tilbyder i det danske børnevaccinationsprogram. Jeg kan frygte, at den lave tilslutning kan føre til, at forældre begynder at tvivle på de gode vaccinetilbud, vi har i Danmark«.
Når Sundhedsstyrelsen i surveys spørger forældre, om de vil lade deres børn vaccinere mod influenza, svarer ca. seks ud af ti bekræftende. De seneste to sæsoner har den faktiske tilslutning dog ligget betydeligt lavere på henholdsvis 29%, der blev fuldt vaccineret med to pust, i sæsonen 2021/22 og 22 % i sæsonen 2022/23, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.
Niels Fisker er overlæge på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på OUH og medlem af Sundhedsstyrelsens Vaccinationsråd, indstillet af Dansk Pædiatrisk Selskab. Selv om han erkender, at tilslutningen til børnevaccinen mod influenza kunne være bedre i denne sæson, har han ikke opgivet håbet.
»Hvis vi holder fast i tilbuddet om gratis influenzavaccination til børn, er håbet, at vi inden for en kort årrække vil kunne komme op på 30-40%. En forudsætning er, at det er nemt for forældrene, og at tilbuddet er ens og genkendeligt fra år til år. Hvis vi når det leje, forstår jeg, at det er en fornuftig sundhedsinvestering«.
Sundhedsstyrelsen har bl.a. foretaget nyere analyser, der viser, at ved en vaccinationstilslutning på 30 % hos 2-6-årige børn bliver antallet af influenzatilfælde i befolkningen reduceret med 22,8 %, og at vaccinationsindsatsen på dette niveau vil være omkostningseffektiv med højere livskvalitet og lavere omkostninger.
»Det er tankevækkende, at effekten er så lille, og jeg mener, at det er suboptimalt, når myndighederne anbefaler behandlingstilbud med så moderat effekt. De eneste betydelige vindere er producenterne«Lone Graff Stensballe, professor og overlæge på Rigshospitalet
Niels Fisker siger, at det er op til Sundhedsstyrelsen at tage samfundshensyn, men at hans opgave i Vaccinationsrådet udelukkende har været at vurdere vaccinerne fra både et raskt og et sygt barns udgangspunkt. Og det har gjort, at han anbefaler vaccinen til alle i aldersgruppen.
»Jeg kan med stor sikkerhed sige, at vaccinen er sikker, og at den med meget stor sikkerhed virker. Det er der ikke så meget uenighed om blandt børnelæger. Men vi kan godt være uenige om, om det er rimeligt, at samfundet bruger penge på at tilbyde vaccinen gratis«, siger Niels Fisker.
Vacciner mod influenza og tidligere COVID-19 til børn er i de senere år blevet diskuteret intenst i DPS, der har skullet favne uenigheder. Det fører os tilbage til den artikel, som Jens Lundgren, Anton Pottegård og Niels Fisker skrev, hvor de afvejer små fordele og ulemper.
Niels Fisker forklarer:
»Jeg er praktiker. Jeg bruger det meste af min tid på at arbejde i børnemodtagelsen, som vagthavende på børneafdelingen og på at gå stuegang på infektionssyge børn. Vi oplever hvert år børn, som bliver svært syge på grund af influenza. Både børn i risikogrupperne og børn, der ellers var raske. Min tilgang til vaccinen er, at den giver en god chance for at undgå influenza, og at der ikke er væsentligt ubehag forbundet med den. Risikoen for, at børn bliver alvorligt syge på grund af influenza, er tæt på nul, men den er ikke nul. Og jeg vil blive glad for ikke mere at opleve børn alvorligt syge på grund af influenza«, siger Niels Fisker.
Han tilføjer:
»Man er jo heller ikke garanteret mod død i trafikken, selv om man spænder sikkerhedsselen«.
Fakta
