Fakta og vurdering
FADL’s Forlag har nu udgivet syvende udgave af »Psykiatri. En lærebog om voksnes psykiske sygdomme«. Ligesom i tidligere udgaver er bogens kapitler inddelt efter kategorierne i ICD-10 Kapitel V, indrammet af seks accessoriske kapitler om hhv. psykiatriske begreber, undersøgelsen, behandlingsprincipper, retspsykiatri, socialpsykiatri og psykiatriens historie.
Omend bogen forfører den beskæftigede læser med sit beskedne omfang, er dette ikke tilstrækkeligt til, at vi kan være enige med bagsidens selvhyldest »Standardværk i voksenpsykiatri«. Til det mangler den en dybere analyse og udfoldelse af psykiatriens genstandsområde, psykopatologiske koncepter og behandlingers mekanismer.
Når det så er sagt, så giver bogen en glimrende introduktion til voksenpsykiatriske sygdomme; og hvad nytter en detaljerig langgaber den travle medicinstuderende, hvis den ender med ikke at blive læst?
Efter én sides indledning, der bl.a. betoner bogens orientering ved ICD-10 (som vel at mærke udkom for 30 år siden; år, der bød på adskillige faglige og sproglige landvindinger, som læseren må undvære), går vi ellers i gang med psykopatologiske grundbegreber, og som psykiatriske læger savner vi en videnskabsteoretisk perspektivering af psykiatri som lægefag og folkeeje.
Vi lægger hurtigt mærke til, hvordan øjnene hviler vægtløst på det behagelige og overskuelige layout, der med få skift i afdæmpede farver og klare skrifttyper støtter de tydelige og korte sætninger i at skabe en lind og animerende læseflod.
Prototypiske kliniske vignetter fremkalder lærerige indre billeder, som vi ønskede os flere af, fordi det ville give indsigt i mangfoldigheden af den enkelte sygdomsenheds kliniske realitet.
Forbavsede over læseiverens tag på tidsfornemmelsen lukker vi bogen efter sidste side og sidder tilbage med et skarpt indre overblik over psykiske lidelser, som vi er overbeviste om, kommer mange eksamenspressede medicinstuderende (og ikkelægelige faggrupper med psykiatrikontakt) til gode.
