Skip to main content

Et stimulerende rum til empatitræning

Rasmus Daugbjergs »Rasmus Nielsøn« er et eksempel på, hvordan skønlitteraturen fungerer som et redskab til at forstå menneskets kompleksitet.

Anbefalet af Birgit Bundesen, speciallæge i psykiatri

29. jul. 2026
1 min.

Fakta

Fakta

Rasmus Daugbjergs »Rasmus Nielsøn« er en historisk roman, der minder os om, at menneskelig erfaring og adfærd ikke er historisk fremmedgjort, men genkendelig på tværs af tid. Med afsæt i en historisk figur fra 1500-tallet, bonden Rasmus Nielsøn, der flankeres af fiktive karakterer – hofdigteren Lætus, havvæsenet Ibrant – udfolder romanen et sanseligt og flerstemmigt univers, hvor angst, længsel og forestillingsevne træder frem som grundvilkår.

»Skønlitteraturen har altid fungeret som erfaringsrum for forståelse af menneskelig kompleksitet; også Freud læste Dostojevskij som casestudie«Birgit Bundesen, speciallæge i psykiatri

Fortællingen demonstrerer, at indsigter i psyken ikke opstår med psykologien som disciplin. Skønlitteraturen har altid fungeret som erfaringsrum for forståelse af menneskelig kompleksitet; også Freud læste Dostojevskij som casestudie. Hvor videnskaben begrebsliggør, lader litteraturen erfaringen blive levet indefra.

Derfor har romanen klinisk relevans. Læsning kan fungere som simulationstræning i perspektivtagning. Empati kræver øvelse. »Rasmus Nielsøn« tilbyder et stimulerende rum for netop dette arbejde og kan med fordel læses i en strandstol.