Et sundhedsvæsen med hukommelse

Yes! lød det fra læge-, sygepleje- og sekretærkontorerne på Orto-pædkirurgisk Afdeling ved RAS Køge den 22. oktober i år. Sygehusets nye elektroniske medicinsystem OPUS var online.

Forventningerne var tårnhøje efter to års arbejde med et enstrenget OPUS på papir, og de blev ikke gjort til skam-me. Kvalitetssikring, sikkerhed og tværfagligt samarbejde tog endnu et gevaldigt hop i den rigtige retning, fortæller oversygeplejerske Lise Due Kay. Læge og projektchef Ivan Lund Pedersen varsler flere yes-oplevelser i nær fremtid.

Også andre steder lyder der positive toner om det ofte udskældte projekt med at indføre elektronisk datastrøm på landet sygehuse. Amager Hospital har netop afsluttet et forsøg med forløbsbaseret patientregistring (F-LPR) og en »light«-udgave af Sundhedsstyrelsens grundmodel for elektronisk patientjournal (G-EPJ). På et ganske vanskeligt område, nemlig geriatrien. Trods et teknisk problematisk forsøg lyder dommen fra overlæge Suzanne Galster, Geriatrisk Klinik, og afdelingssygeplejerske Hanne Kristiansen: »Elektronikken giver langt bedre muligheder for at sikre en tværfaglig, optimal behandling af patienter med mange problemer«. Også her ser en af de lokale aktører tættest på »krystalkuglen«, nemlig læge og projektmedarbejder Thomas Clausen, et end-nu mere givtigt forløb i krystalkuglen.

På Sct. Hans Hospital har journalerne været tværfagligt online i et år med notater og et medicinmodul. Her flyder superlativerne frit fra oversygeplejerske Lene Larsen på en af hospitalets tunge afdelinger for psykotiske patienter: »Vi bruger tiden bedre, og sikkerheden har fået et hak op. Patienterne får også større indflydelse, overblik og service«.

Det er ganske vist. Eventyret EPJ er ved at åbne sig dramaturgisk fra et nærmest endeløst og unægtelig lidt kedeligt teknisk oplæg til et spændende og engagerende forløb. Der er utvivlsomt stadig mange konflikter forude i historien, men flere og flere bud på en lykkelig afslutning. Og nu er det ikke mere it-folkene, der fortæller, men klinikerne.

Kolossal lettelse

Tilbage til det rungende »Yes!« på RAS Køges ortopædkirurgiske afdelingsgange. Det skyldes, at sygehusets nye system, som nu også er i funktion på sygehusets adresse i Roskilde, samler al medicinering fra indlæggelse til udskrivning i ét system for læger og sygeplejersker. Oplysningerne er med andre ord entydige, komplette og tilgængelige døgnet rundt. På et lidt mere overordnet plan kan sygehusene også få et detaljeret beslutningsgrundlag for optimering af medicinforbruget. Der er installeret trådløst netværk på de fleste sengeafdelinger og i en del ambulatorier, og via bærbare pc'er bringer det systemet helt ud til sengekanten og dialogen mellem personale og patient.

»Vi er simpelthen helt ,høje` af det her!«, udbryder Lise Due Kaj spontant. »Systemet har lettet os kolossalt i hverdagen og har affødt et meget tættere samarbejde mellem sygeplejersker og læger. Det spirede allerede i vores papirbaserede enstrengede medicinsystem. Men det elektroniske system indeholder så mange ekstra faciliteter, at arbejdet er blevet meget mere anvendeligt. Vi har således fået online adgang til kliniske standarder. Nu kan vi trække en standardmedicinering frem for eksempelvis patienter, der skal have en ny hofte, og arbejde direkte med den i journalen.

Men patienter er jo individuelle. Derfor kan vi indtaste patientens blodprøvesvar og få svar på, hvordan blandingen bør reguleres for en patient med de tal. Der er naturligvis også indbyggede sikkerhedscheck, så systemet reagerer, hvis vi indtaster for eksempel en usædvanlig høj eller lav dosis. Vi får også langt hurtigere reaktionstid. Nor-malt må man jo vente på, at en læge har tid til at komme til sengeafdelingen, når en patient har akut brug for medicin. Nu behøver lægen ikke at gå fra sin opgave andetsteds. Hun kan logge sig ind på enhver computer og ordinere medicin til patienten. Vi får med det samme ordinationen op på skærmen og kan give medicinen. Det er en stærkt optimeret og kvalificeret behandling«, fastslår Lise Due Kay.

Forleden fik hun og de andre medarbejdere en ny »yes!«-oplevelse, da en patient blev overført fra Roskilde.

»Normalt ville vi så skulle oprette patienten i OPUS. Men da vi gik ind i systemet med denne patients personnummer, dukkede hele hendes medicinstatus frem på skærmen. Der var ,hul igennem` fra Roskildes journal. Oplysningerne fulgte patienten. Selvfølgelig skal vi checke medicinen, men proceduren er utroligt arbejdsbesparende. Og langt mere sikker«.

Viden sættes i arbejde

Fremtiden vil byde på, at der også kommer »hul igennem« til amtets praktiserende læger, så sygehuset ved indlæggelse kan se, hvilken medicin patienten får til daglig, og så lægen får medicinstatus i en automatisk genereret epikrise.

Det er kun en af de potentielle fordele, læge Ivan Lund Pedersen fra amtets EPJ-enhed fremhæver ved et »sundhedsvæsen med hukommelse«.

»EPJ fremmer dokumentationen«, fastslår han.

»Hvis vi vil gøre arbejdet bedre, er vi nødt til at vide, hvordan og hvorfor vi gør tingene. Vi skal også have vores viden til at arbejde. I dag er den alt for utilgængelig, bundet i papirer, indkapslet i hoveder. Der er alt for mange eksempler på, at den enkelte sundhedsperson ikke hjælper næste led i kæden med at gøre arbejdet godt nok. Et banalt eksempel: Patient Hansen skal have knust sine piller og strøet dem ud over yoghurt, fordi han har dårlige tænder. Men det er langtfra sikkert, at den information er tilgængelig i dag for det personale, der hælder medicin op. I et elektronisk medicinsystem kan man oprette et instruktionsfelt ved den enkelte ordination, så der ikke er noget at tage fejl af«.

Det har været Ivan Lund Pedersens erfaring, at personalet generelt tager systemet til sig og sluger småkamelerne. »Standardordinationer er jo for eksempel lidt af et fyord blandt læger, men her har de ikke vakt den forventede modstand. Når lægerne først ser, at de blot får en arbejdsbesparende skabelon, de kan rette i, er der ingen problemer. Alle vil jo gerne klare dagen så let som muligt.

Det øvrige personale mærker en meget stor lettelse ved brug af standarderne, fordi de fjerner meget manuelt arbejde og fjerner mange tvivlssituationer, hvor der for eksempel ikke ordineres det, der findes i skabet. Nu skal der ikke oversættes fra for eksempel milligram til »antal tabletter«. Dosis er entydig.

Det er for tidligt at sige noget om effekt, men jeg vil regne med, at vi får et mere ensartet ordinationsmønster baseret på god praksis. Og det bliver lettere at holde styr på, om vi nu giver den optimale patientbehandling til alle patientgrupper, og om vi skriver for dyr medicin ud i forhold til gennemsnittet«, slutter Ivan Lund Pedersen.

Audit uden rygskader

»Vi får langt bedre audit-muligheder med EPJ i forhold til i dag, hvor vi slæber os en pukkel til i journaler«, konstaterer overlæge Suzanne Sanders fra Geriatrisk Klinik på Amager Hospital. Godt nok er det ikke øverst på hendes hitliste over EPJ-fordelen e, men værd at nævne som eksempel på, at mange mindre gevinster kommer op til overfladen i EPJ-arbejdet på H:S' model-hospital for det elektroniske journalarbejde.

Mest centralt for hende og for afdelingssygeplejerske Hanne Kristiansen er at holde kursen gennem et kompliceret patientforløb. »Med papirjournalen taber man meget let overblikket over den komplicerede, ældre patient«, siger Suzanne Sanders.

»Mange kommer ind med problemer i ét organsystem. Det bliver ordnet, og så bliver patienten udskrevet. Men patienten har måske syv andre uløste problemer, som ikke bliver løst under indlæggelsen. De taber livskvalitet, skranter, kommer måske på plejehjem og deres dødelighed er høj. Hvis problemerne var blevet håndteret samtidig, ville situationen have været meget bedre. Det sikrer G-EPJ, hvor alle patientens problemer følges til dørs«, siger hun.

Afdelingssygeplejerske Hanne Kristiansen finder også, at G-EPJ understøtter det holistiske element i patientarbejdet, fordi alle faggrupper skriver og læser i samme journal.

Netop dette element fremhæves som det stærkeste kort af læge Thomas Clausen, som er frikøbt på halv tid til at arbejde med det elektroniske journalarbejde på hospitalet.

»Alle faggrupper får samme udgangspunkt: Én allestedsnærværende journal, hvor alle kan følge med i det samlede forløb og få øjeblikkelig adgang i en akut situation. Der bliver langt bedre mulighed for at sikre, at de lægelige ordinationer bliver ført ud i livet, og at vi får kendskab til resultaterne.

Det vil ikke længere ske, at en oplysning om, at hr. Hansen aldrig vil i respirator igen gemmes på side 23 i kontinuationerne. Den oplysning kan ,highlightes` i journalen og dukke op, når det er aktuelt. Andre vigtige oplysninger kan mærkes »til epikrise« og vil så automatisk blive skrevet ud til egen læge. Det er også en meget væsentlig gevinst at have adgang til direkte at arbejde med standardiserede planer i stedet for at skulle finde dem i trykte vejledninger og overføre dem. Det vil føre til en væsentlig højnelse af kvaliteten i patientbehandlingen. Og så bliver det da dejligt at slippe for den evindelige gentagelse af de samme observationer«, konstaterer Thomas Clausen.

Mere kvalitetstid

Dette elektroniske triumftog kan passende sluttes af med en af elektronikkens største udfordringer: Afdeling P for psykotiske patienter på Sct. Hans Hospital. En afdeling præget af ofte livslange forløb. Oversygeplejerske Lene Larsen har fået mere tid til kvalificeret patientarbejde i et års arbejde med hospitalets EPJ.

»Hvis en patient får problemer, kan jeg øjeblikkelig se på skærmen, om natsygeplejersken eller plejerne har noteret noget i de forudgående vagter, og det kan ofte give mening til en ellers uforståelig episode.

Nogle frygtede, at vi ville gå glip af noget i vagtskiftet. Men brugt rigtigt giver det elektroniske system tværtimod mulighed for at koncentrere den mundtlige overlevering om de ,fornemmelser`, man kan have. Der er jo ingen grund til at sidde og genfortælle alt det, man allerede har skrevet i journalen, når den altid er ved hånden, når der er behov og tid. Mange patienter har i øvrigt været utilfredse med, at personalet havde en tendens til på bestemte tidspunkter at ,forsvinde` ind bag lukkede døre for at skrive journaler. Nu er det nemmere at fordele skriveopgaverne ud over dagen«.

Lene Larsen bruger den elektroniske indskrivningsproces til at skabe yderligere dialog med patienterne.

»Vi opdaterer journalen sammen - gerne dagen før, lægen skal konferere med patienten, så lægen har den seneste information som grundlag for samtalen og kan være opdateret, så patienten ikke skal spilde tid med at se på, at lægen læser journalen, eller så vi måske kan aflyse konferencen, hvis der ikke er aktuelle, lægelige problemer«.

Sct. Hans har som Køge og Roskilde også et medicinmodul. Endnu et kæmpe fremskridt, mener Lene Larsen.

»Før dikterede lægen, men af og til ikke lige med det samme, og så var noget måske glemt, sekretæren kunne ikke rigtig høre, hvad der blev sagt osv. Der var masser af fejlmuligheder. Nu skriver lægen de fleste steder direkte. Jeg får notatet direkte op på en computer i medicinskabet til ophældning. Der er ingen overskrivninger. Det kan ikke andet end at gå bedre«, ler Lene Larsen. Sundhedsvæsenet er ved at få sig en bedre hukommelse.

Læs mere om projekterne på www.amagerhospital.dk, www2.ra.dk/ras/ (om Køge) samt www.scthanshospital.dk