Skip to main content

Et trespring mod verdensklasse

Jens Winther Jensen

23. apr. 2007
3 min.

Hvis Danmark i de kommende 10-15 år skal udvikle et sundhedsvæsen i international topklasse, skal reformerne på tre store centrale områder lykkes. De er hinandens forudsætninger eller forbundne kar, om man vil. Det er specialeplanlægningen og hele akutområdet, det er håndteringen af speciallægemanglen, og det er kvalitetsreformen.

Akutbetjeningen og den dermed forbundne specialeplanlægning er trækdyret for reformerne. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fremtidens akutberedskab etablerer dels det enstrengede system, hvor almen praksis og vagtlægen, suppleret med alarm 112, er indgangen til akutområdet. Patienterne er lægeligt visiterede, når de går videre i systemet, og der er et væsentligt styrket præhospitalt beredskab. Akutcentrene er samlet på få store enheder, der er fuldt døgnbemandede med speciallæger.

En konsekvent gennemførelse af denne model over en årrække er en vigtig forudsætning for de to andre store elementer. Koncentrationen af de nuværende akutcentre på langt færre enheder vil betyde, at vi kan yde patienterne den optimale behandling. Vi kan opbygge de faglige miljøer, der udvikler rutine og høj kompetence og tiltrækker dygtige folk. Det er den bedste udnyttelse af de behandlerressourcer, vi har, og det er de perfekte miljøer for uddannelsen af fremtidens speciallæger. Det er her, der kan opbygges stærke forskermiljøer, og nye behandlingsmetoder kan implementeres. I øvrigt alt sammen for patienternes skyld og med patienterne i centrum.

Sammenhængen mellem almen praksis og specialisterne på akutcentrene skal være med til at skabe den sammenhæng i behandlingen, som vi opfatter som en af de helt centrale elementer i kvalitetsreformen. Vi ønsker at give patienterne lovfæstede rettigheder til en tidssvarende behandling af en defineret høj kvalitet og at sikre dette med individuelle behandlingsplaner. Skriftlige, hvor det er relevant. Det er vigtigt for den sammenhængende behandling, at også de akutte patienter, der udgør 80 procent af de medicinske patienter, kommer visiterede til behandling. Forudsætningen for dette er, at indgangen til akutområdet er almen praksis eller vagtlægen.

Det betyder, at der skal ske en væsentlig forbedring af tilgængeligheden til almen praksis og en markant styrkelse af vagtlægesystemet. Det vil ikke ske ved et trylleslag eller over night, men de praktiserende læger har accepteret at påtage sig opgaven og har netop bekræftet det i repræsentantskabet. Alle parter, der har været involveret i reformarbejdet, har været enige om, at her har det nye regionaliserede danske sundhedsvæsen en enestående chance for at tage et kombineret trespring frem mod verdensklasse.

Nu skal de nye regionspolitikere vise, om de har det nødvendige mod til at gennemføre reformerne i deres helhed. En række af de hybrider, der er sendt ud til debat, er ikke verdensklasse. Tanker om tvangsforanstaltninger for at løse speciallægemanglen heller ikke. Forslag om nye gabestokke slet ikke. Men det er kun forår. Der er stadig tid til at tænke sig om.