»… et ungt menneske, der i selvskade har indtaget kølervæske«

06.30 Vækkeuret ringer, og familien på seks personer står op og gør sig klar. De to teenagere sørger for sig selv, mens de to yngste skal holdes lidt til ilden.

07.50 Jeg møder ind på Bispebjerg Hospital på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, hvor jeg i dag har vagt på Giftlinjen. Det indebærer, at jeg kl. 08-15.30 er bagvagt for de 2-3 sygeplejersker, der besvarer telefonopkald om forgiftninger fra Danmark, Grønland og Færøerne. På et almindeligt døgn får vi i gennemsnit ca. 100 opkald, hvoraf godt og vel 10% af opkaldene bliver stillet videre til os læger. Jeg er den overlæge, der er ansvarlig for kemiske og naturforgiftninger på Giftlinjen.

8.00 Om formiddagen ser jeg både patienter i ambulatoriet og passer de opkald til Giftlinjen, som sygeplejerskerne vil konferere eller overlade til mig. Jeg forbereder mig på de patienter, jeg i dag skal se i mit toksikologiske ambulatorium under Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling.

8.30 Den første patient, jeg ser i ambulatoriet, har i årevis dyrket og spist egne grøntsager og frugter fra sin parcelhushave, men nu er der konstateret svær jordforurening på grunden, og hun er bekymret for, om det har konsekvenser for hendes helbred. Sammen gennemgår vi de rapporter med målinger af diverse tungmetaller og oliestoffer i prøver af jorden, som hun har medbragt. Rapporterne er fulde af overstregninger og markeringer. Jeg undersøger hende bredt og tager blodprøver til undersøgelse for tungmetaller. Tungmetaller optages ret sparsomt af de fleste planter, og målinger har vist, at indholdet i de grøntsager og frugter, hun dyrker, er forsvindende små, så jeg fortæller hende, at hun godt kan spise afgrøder fra haven, når de er vaskede.

11.30 Middagskonference i Giftlinjen, hvor vi gennemgår interessante og lærerige sager samt kvalitetssikrer vores rådgivning.

12.00 Jeg taler med en DR-journalist om svampeforgiftninger. Svampesæsonen er startet tidligt, og det betyder langt flere opringninger til Giftlinjen fra borgere og læger – og vi snakker rigtig meget med journalister. Oplysning og formidling er en vigtig del af Giftlinjens forebyggende tiltag og kommunikative strategi, og vi smider – næsten – alt, hvad vi har i hænderne for at prioritere det. 

13.00 Går i ambulatoriet igen og ser bl.a. en gravid forsker i første trimester. Egen læge har henvist til vurdering af, om hun kan varetage sit arbejde i resten af graviditeten uden risiko for fosteret. Jeg undersøger hende og taler med hende. Ingen af de kemiske stoffer, hun håndterer på arbejde, er associeret med risiko for fosterskader hos dyr eller mennesker.

14.00 Giftlinjen bliver kontaktet af STPS [Styrelsen for Patientsikkerhed], fordi der har været et udslip fra en lækket flaske med brom på en campus med 1.500 studerende. Umiddelbart virker det ikke bekymrende. Kun de, der har været tættest på – som har stået i rummet og tørret spildet op – kan være i risiko for at udvikle respiratoriske symptomer. Det lugtede dårligt, og det sved i øjnene, men vi får forklaret STPS, at der kun er behov for lægelig vurdering, hvis nogle udviser symptomer på vedvarende åndenød. STPS kom senere med en officiel udmelding om udslippet. Når myndighederne bruger os som faglig sparring, er vi med til at sikre, at der ikke pludselig er 1.500 personer, der unødigt skal på det lokale sygehus. Det giver stor arbejdstilfredshed for mig.

15.30 Mit dagarbejde slutter, og jeg har nu aftennattevagt fra hjemmet som den eneste lægelige bagvagt for Giftlinjen.

16.00 Henter den yngste på skolen og køber ind på vejen hjem. Inspireret af dagens arbejde køber jeg nogle bakker med økologisk champignon.

17.00-20.00 Jeg laver svamperet og spiser med familien i takt med, at de kommer hjem fra skole, gymnasium, sport og arbejde. Børnene synes, det er sjovt at se mig i TV Avisen.

Om aftenen er der fire kortere opkald fra Giftlinjen; mest om mindre børn, der har fundet og smagt på medicin, de har fundet i hjemmet. En toårig er fundet i haven med resterne af en hvid svamp i munden. En professionel svampeekspert har identificeret resten af svampen og har fundet, at det ikke er en af de cytotoksiske svampe, så grøn og hvid fluesvamp – de giftigste, vi kender – er udelukket. Barnet får lov at blive hjemme. Det er en stor og vigtig opgave for Giftlinjen at berolige og vejlede og reducere unødige indlæggelser af borgere til observation.

22.00 Opringning fra en læge på Esbjerg Sygehus, der er blevet kontaktet på satellittelefon fra færgen mellem England og Holland. En fireårig dreng har ved en fejl fået tredobbelt dosis af et engelsk præparat mod søsyge, og kaptajnen vil høre, om barnet skal evakueres med helikopter til sygehus. Efter at have fundet det præcise indholdsstof kan jeg konstatere, at den lille dreng har fået mere end terapeutisk dosis antihistamin, men at den givne dosis højst vil kunne gøre ham meget træt. Jeg råder til observation på færgens sygestue.

04.00 Sygeplejersken ringer og overgiver en sag til mig. Jeg taler med en intensivlæge, som lige har modtaget et ungt menneske, der i selvskade har indtaget kølervæske. Patienten er bevidstløs, og de giver hende antidot for at modvirke forgiftningen. Jeg spørger ind til vitalparametre og de seneste blodprøver, som viser dannelse af en stor mængde toksiske metabolitter, der indikerer, at man bør opstarte dialyse.

06.30 Vækkeuret ringer, og en ny dag begynder.