Et velanbragt spark

»De sagde ikke så meget, som vi ikke vidste«, siger administrerende overlæge Hans Ipsen og efterlyser rapporten, som skulle følge op på dagens samtaler. Godt halvanden måned efter besøget er den ikke kommet endnu, og det er lidt ærgerligt, mener han.

»Lige dagene efter var vi inspirerede. Uddannelsen var i fokus, men vi mangler rapporten til at handle på«, siger han.

Overlæge Peter Bytzer erkender, at dagen efter inspektorernes besøg havde han næsten allerede glemt det. Og så alligevel. Nogle af dagens frugter er alligevel faldet i muldjord og er begyndt at spire.

»Vi har tænkt over forslaget om at mødes mere. Men det er et enormt puslespil«, siger han og efterlyser ligesom sin chef rapporten.

»Den kan måske være anledningen til, at vi får det gjort«, siger han.

I det hele taget betragter både Hans Ibsen og Peter Bytzer inspektorbesøget som en kærkommen anledning til at sætte fokus på videreuddannelsen, og dermed gøre passiv viden aktiv og på den måde være et spark - eller en igangsætter - for udvikling af området.

Overrasket

Forud for inspektorbesøget var hverken Hans Ibsen eller Peter Bytzer synderligt bekymrede. De synes selv, at de har en god videreuddannelse. Og især det, at de har ansat en subakut overlæge i skadestuen, mener de, er en betydelig gevinst for de unge læger.

Derfor var de også overrasket over, at kritikken først og fremmest kom fra de yngste læger i turnus-, blok- og introstillinger.

Patricia Otto, der i dag er ansat i en introduktionsstilling på afdeling M, men som var ansat i et vikariat under inspektorernes besøg, vurderer inspektionen som en klar positiv oplevelse.

»På en time kommer der selvfølgelig ikke så meget nyt frem. Men det, vi har snakket med hinanden om indbyrdes, over frokosten, fik vi systematiseret. Normalt sidder vi jo aldrig sådan en stor gruppe sammen«, siger hun.

Og netop det, at sætte ankepunkterne og roserne i system, synes hun, var inspektorernes største fortjeneste. At de virkelig spurgte ind til, hvad utilfredsheden bundede i, i stedet for at protesterne kom ud i et stort rod.

For Patricia Otto gav inspektorbesøget også anledning til en mere selvkritisk holdning i forhold til hendes uddannelse.

»Måske især efter inspektormødet er jeg begyndt at tænke på, at man er nødt til at være aktiv selv. Jeg er blevet opmærksom på, at jeg selv kan være med til at løse nogle af problemerne«, siger hun.

Som et signal fra afdelingen er hun også godt tilfreds med dagen, siger hun og tilføjer: »Det er en positiv ting, at afdelingen bruger en hel dag på vores uddannelse«.

Fakta om inspektorordningen

• Det anbefales, at to inspektorer udpeges til hvert besøg

• Inspektorerne skal arbejde i samme speciale som den afdeling, de skal besøge

• Hvis en afdeling dækker over flere specialer, skal inspektorerne så vidt muligt komme fra hvert sit relevante speciale

• Inspektorerne får i alt fire tjenestefri dage med løn. Eventuel kompensation til afdelingen besluttes af sygehusejerne

• Et inspektorbesøg omfatter en dags besøg på afdelingen, udarbejdelse af en rapport. Forhandling om rapportens indhold og udarbejdelse af handleplan. Udviklingen bliver vurderet ved næste besøg

• En inspektion med efterfølgende rapport og handleplan bør være fuldt afsluttet efter tre måneder

• Hver inspektor har højst to til tre inspektioner om året

• Under inspektionen spørger inspektorerne til:

  • Introduktionen for de uddannelsessøgende læger

  • Uddannelsesprogrammer og tjeklister

  • Evalueringssystemet med samtaler og skemaer

  • Vejledningen

  • Konferencerne som lærende forum

  • Undervisningen på afdelingen

  • Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejdet

  • Arbejdets tilrettelæggelse

  • Uddannelsesmiljøet.