Skip to main content

Etablering af »minisygehuse« i kommunalt regi - politisk fedtspil eller filantropi?

Erik Kristensen, formand for Overlægeforeningen

1. nov. 2005
5 min.

Næppe er blækket tørt på en række politiske amtslige aftaler om rationalisering og faglig optimering af sygehusfunktionen, før Kommu-nernes Landsforening begynder at fiske i rørte vande.

Forandringsprocessen i sygehusvæsenet har været særdeles langtrukken og belastende, idet nogle politikere i amtsrådene har valgt at føre »sognepolitik« i stedet for at følge den faglige og teknologiske udvikling og drage den strukturelle konsekvens heraf. Endvidere har de politiske beslutningsprocesser været præget af et vist vægelsind, resulterende i at nogle sygehuse nedlægges - oprettes - nedlægges, for måske atter at genopstå i en til tider besynderlig amputeret form. Politikerne bruger i den forbindelse ofte en eufemisme: »Vi følger demokratiets spilleregler«. Først med den tiltagende økonomiske stramning er den organisatoriske udvikling tilført den nødvendige katalysator, som aktiverer de nødvendige politiske beslutninger. Disse har forståeligt nok ofte resulteret i en forbigående uro og ængstelse i såvel befolkningen som hos sygehuspersonalet. En væsentlig del af ændringerne har været nedlæggelse eller funktionsændring af nogle mindre sygehuse - en proces, som i øvrigt i henhold til et aktuelt udsagn af amtsborgmester Bent Hansen (Viborg) langtfra er afsluttet, idet der efter borgmesterens vurdering skal nedlægges yderligere et stort antal sygehuse!

Efterfølgende har det af regeringen nedsatte Rådgivende Udvalg udgivet en rapport om den fremtidige amtskommunale forvaltningsstruktur. Disse resultater viderebehandles nu af Strukturkommissionen, hvis arbejde skal foreligge i november 2003 og danne grundlaget for den endelige politiske beslutning om en ny amtskommunal forvaltningsstruktur - inklusive sundhedssektorens organisation. Alt sammen tiltag, der givetvis vil medføre yderligere strukturændringer.

Besynderligt initiativ

Det er derfor med stor forbavselse, at man midt i denne igangværende proces igennem dagspressen kan konstatere, at Kommunernes Landsforening lancerer ideen om »minisygehuse« som en del af den kommende sygehusstruktur. Disse »minisygehuse« skulle placeres i de med stort besvær netop nu nedlagte sygehuse, men administrativt henhørende under kommunerne. Hvad er begrundelsen for dette besynderlige initiativ? Faglighed - dvs. en bedre behandling af patienterne - eller politik iblandet en eller anden grad af kommunal opportunisme?

Begrundelsen for de igangværende strukturforandringer har været at forbedre behandlingen, bl.a. ved at udnytte den begrænsede speciallægekapacitet bedst muligt samt muliggøre - med de begrænsede økonomiske ressourcer - at de teknologiske fremskridt implementeres. Med forslaget om »minisygehuse« ønskes der på ny en spredning af en del af den sekundære sundhedssektor, idet disse skal etableres i en række større kommuner. Der foreligger ingen dokumentation for den sundhedsmæssige effekt af en sådan ny konstruktion.

På nuværende tidspunkt arbejdes der med etablering af ambulatoriefunktioner i nogle af de netop nedlagte sygehuse, men som en integreret del af afdelingerne på de nærliggende sygehuse. Funktioner, hvis politiske grundlag er: dels ønsket om at betjene borgerne i lokalmiljøet, dels at løse kapacitetsproblemer på de tilbageblevne sygehuse. Om denne fragmenterede funktion med placering af de lægelige aktiviteter på flere geografier vil være den mest hensigtsmæssige og fagligt bedste - herunder udnyttelsen af de for få speciallæger - er overordentlig tvivlsomt. Alt i alt må fremgangsmåden karakteriseres som en temporær nødløsning.

Ingen rationel drift

Drivkraften for en ny fremtidig forvaltningsstruktur har været ønsket om færre driftsherrer, dvs. færre amter og allerhelst kun tre regioner. Dette vil forbedre den overordnede planlægning og drift med bl.a. mindre risiko for kassetænkning sammenlignet med tilstanden i dag. Samtidig bibevares det demokratiske element i form af et regionalt folkevalgt politisk ansvar.

Etablering af »minisygehuse« umuliggør en rationel drift, idet antallet af driftsherrer vil stige stærkt, og kassetænkningen vil få usædvanligt gode vilkår. Endvidere vil fremgangsmåden medføre, at en forvaltningsenhed uden nogen forudsætninger for hospitalsdrift skal læres op.

Amatørisme har naturligvis mange gode egenskaber ud fra en hobbymæssig betragtning, men når det drejer sig om hospitalsdrift ønskes alene professionalisme.

En faglig vurdering viser utvetydigt, at moderne behandling af sygdomme og lindring af ikkebehandlelige tilstande er en multidisciplinær aktivitet, som involverer flere lægelige specialer med brug af avancerede hjælpemidler - et krav som »minisygehuse« ikke vil kunne honorere. Sygdomskategorier med mindre behandlingskompleksitets- og teknologikrav behandles i dag på udmærket vis og vil også fremover kunne håndteres af lægerne i sundhedsvæsenets primærsektor.

Ikke-acceptabelt menneskesyn

Et af argumenterne for »minisygehuse« har været, at specielt gamle mennesker ofte prioriterer nærhed højt. Med udgangspunkt i nærhedsprincippet kunne det bestemt ønskes, at kommunerne levede op til deres allerede eksisterende ansvar for at etablere et tilstrækkeligt antal aflastningspladser, udbygning af plejehjemskapaciteten og oprustning af hjemmeplejen. Det er utvivlsomt en bedre behandling af gamle mennesker, at de kommer på en aflastningsplads, hvis årsagen til en hospitalsindlæggelse er manglende eller svagt socialt netværk i en situation med en lettere sygdom, som udmærket kan varetages af den lægelige ekspertise i primærsektoren.

Et andet argument har været, at ældre ikke har eller ikke ønsker et højt behandlingsniveau, påstande der fremføres udokumenteret. Derfor kunne denne patientkategori, ifølge visse udsagn, udmærket komme på et »minisygehus«. Dette er et ikkeacceptabelt menneskesyn. Naturligvis skal det ældre/gamle menneske tilbydes den maksimale behandling, som en helhedsvurdering af den pågældende afgiver indikation for - med sædvanlig behørig respekt for patientens autonomi. Der skal ikke være tale om, at der etableres en »discount«-behandling, blot fordi man er gammel.

Uhensigtsmæssige forløb

Andre lægelige specialer har været nævnt i relation til debatten af disse »minisygehuse«. Det har ligeledes her været et gennemgående karakteristikum, at det bærende fundament ikke har været en analyse af den faglige kvalitet. Det kan ikke være overraskende for politiske kredse, at hvis ikke faglig kvalitet i den medicinske behandling har første prioritet i planlægningen af sundhedssektoren, da vil Danmark få problemer med behandlingsresultater, middellevetid etc. sammenlignet med andre lande.

En af de mest brugte fraser i den moderne sundhedsdebat er »Det gode patientforløb«. To vægtige årsager til et uhensigtsmæssigt forløb er interne flaskehalse (eksempelvis billeddiagnostisk), samt at primærkommunerne ikke har kapacitet til straks at modtage udskrevne patienter til hjælp i hjemmet eller plejehjemsplads. Det ville være bedre, hvis kommunerne brugte mere tid og energi på at forbedre dette forhold, som de i dag har ansvaret for, frem for at kaste sig over nye funktioner, hvor de er forudsætningsløse.

Nej til minisygehuse SPAN>

Overlægeforeningen ønsker ikke at deltage i dette politiske »fedtspil«. Der er tilsyneladende tale om en rivalisering mellem det kommunale niveau og amterne, hvor Kommunernes Landsforening ønsker at drive en strategisk lobbyistaktivitet, i relation til Stukturkommissionens igangværende arbejde.

Det er Overlægeforeningens politik i overensstemmelse med beslutningen på FAS' repræsentantskabsmøde i november 2002, at der ved planlægning af hospitalsstrukturen alene skal prioriteres efter følgende principper i nævnte rækkefølge:

  1. Faglig kvalitet

  2. Arbejdsmiljø

  3. Nærhed

Endvidere er det Overlægeforeningens standpunkt, at sundhedspolitikken ikke skal bruges som en underordnet brik i beskæftigelsespolitikken.

Ingen af disse kvaliteter synes at indgå i den strategi Kommunernes Landsforening vælger.