Etikhåndbøger og åbenhed skal ændre medicinalindustriens image

I et forsøg på at rette et ramponeret image op tager den danske del af medicinalindustrien flere midler i brug.

Både H. Lundbeck A/S og Novo Nordisk bakker nu op om en international aftale mellem fire af verdens største lægemiddelindustriforeninger om at gøre resultaterne af al klinisk og indu-strisponsoreret forskning tilgængelige i en offentlig og gratis database, og firmaerne er i gang med at ændre procedurerne, så de kan leve op til den.

Flere virksomheder har mundtligt og skriftligt indskærpet over for sit personale, hvad der er god og dårlig opførsel over for lægerne og omverdenen. Bran-cheforeningen Lægemiddelindustrifor-eningen har ryddet grundigt op i organisationen, så den kan blive mere offensiv på de emner, som virksomhederne gerne vil kendes for: sundhed og forskning.

Målet med initiativerne er at ændre omverdenens billede af branchen. Men det initiativ, som for alvor kunne vende branchens imagepoint fra minus til plus - offentliggørelse af alle forskningsresultater - møder alvorlig kritik fra Peter Gøtzsche, som er direktør for Det Nor-diske Cochrane Center.

Frivillighed duer ikke

Aftalen er baseret på frivillighed, og erfaringerne fra England tyder på, at de fleste virksomheder så undlader at leve op til den.

For det andet sætter aftalen begrænsninger på, hvilke forsøg, som bør offentliggøres. Alle såkaldte exploratory forsøg skal undtages. Det er for eksempel hypotesegenererende forsøg.

»Det er helt uacceptabelt at skelne mellem hvilke forsøg, som skal offentliggøres, og hvilke som skal forblive hos selskaberne. Alle forsøg, som menne-sker deltager i, skal komme til menne-skers kendskab. Det nytter jo ikke noget at tilbageholde viden om et eksploratorisk forsøg, hvor der har været dødsfald, for så kan et andet firma, som ikke kender til forsøget, jo gentage det«, siger han.

Og endelig får firmaerne i denne aftale ingen forpligtelse til at offentliggøre data, før medicinen har været markedsført i ét land.

»Aftalen er værre end ingenting, hvis den medfører, at lovgivere hermed bremser for eventuelle initiativer. Der er taget initiativ til lovgivning i USA, og industrien har netop lavet den for at undgå lovgivning på området. Men erfaringerne viser, at frivillighed ikke fører til noget«, siger Peter Gøtzsche.

Industriens initiativ sker efter resultater fra vigtige forsøg har været tilbageholdt.

Blandt andre at depressionspiller til børn og unge kunne have alvorlige bivirkninger, herunder øget selvmordsadfærd.

Præcis af samme grund har en gruppe på 60 forskere, tidsskriftsredaktører, medlemmer af videnskabsetiske komiteer og repræsentanter fra fonde og industrien taget initiativ til akkurat det samme; nemlig en database af forskningsresultater, som skal være offentligt tilgængelig.

Gruppens forslag er imidlertid langt mere vidtrækkende end industriens.

For eksempel vil de have alle forsøg og resultater offentliggjort, inklusive forsøgsprotokollen og eventuelle ændringer. Det skal ske allerede før den første forsøgsperson er kommet med i forsøget.

Forslaget er sendt til World Health Organisation, som blandt andet har taget sagen op på et internationalt ministermøde i Mexico i november sidste år.

Vicedirektør Jan Hylleberg fra Lægemiddelindustriforeningen (LiF) kalder Gøtzsches kritik for »unødvendig«.

»Vores aftale er fuldt ud dækkende, fordi den giver myndighederne indblik i det grundlag, man som virksomhed ønsker at indlede fase 1-forsøg på«, siger han.

Jan Hylleberg siger endvidere, at LiF i november indledte en dialog med Den Centrale Videnskabsetiske Komité om at forbedre oplysningerne om forsøg i Danmark.

Sælgere får læst og påskrevet

Branchen har ellers hårdt brug for, at dens initiativer både er og fremstår som troværdige.

En meningsmåling, som Ugebrevet Mandag Morgen foretog i slutningen af sidste år viste, at et flertal af danskerne nærmest betragtede medicinalvirksomhederne som sundhedsvæsenets brugtvognsforhandlere.

De fandt virksomhederne pengegriske, utroværdige og manipulerende, og at firmaerne pumpede priserne på deres medicin op, mens de prøvede at påvirke lægerne med halve sandheder og sælge gamle præparater i ny indpakning.

Det sker, selv om branchens varemærke er glorværdigt - firmaerne lever af at sælge medicin, der ikke blot redder liv, men også forbedrer og forlænger det.

Flere virksomheder, som Ugeskrift for Læger har talt med, er i gang med omhyggeligt at gennemgå deres forretningsgange, forskning og omgang med læger og omverden for at luge alt, hvad potentielt kunne være sprængfarligt for offentligheden eller blot irritere læger, ud. De påpeger, at der er tale om et arbejde, som er foregået de seneste par år, men som er blevet intensiveret.

For eksempel valgte Pfizers ledelse at indskærpe sine forretningsgange og god adfærd i marken over for sine danske sælgere på et opstartsmøde den 4. og 5. januar.

Blandt andet blev medarbejderne mindet om, at det ikke er god tone at bruge ikkepubliceret materiale til at miskreditere konkurrenter.

Hos konkurrenten GlaxoSmithKline understreger kommunikationsdirektør Morten Frank Pedersen, at virksomhedens arbejde med etik og god opførsel begyndte allerede i 2001 med de to virksomheders fusion.

Sidste år i april udsendte ledelsen en opdateret etikmappe til sine ansatte. I forordet skrev den danske direktør Simon Jose:

»Dette er begyndelsen til et øget fokus på etik i vores daglige arbejde. Et område, som får større og større betydning for os som medicinalvirksomhed«.

Etikhåndbogen kom på samme tidspunkt som debatten om, at industri-sponsorerede undersøgelser er længere tid om at blive offentliggjort - hvis de overhovedet bliver trykt.

Firmaet blev i den forbindelse kritiseret for ikke at have publiceret et studie om deres astmamedicin Serevent, som viste en lille overdødelighed. Ifølge Morten Frank Pedersen havde etik-håndbogen og kritikken dog ingen sammenhæng.

For tre uger siden sendte Simon Jose så et brev ud til landets praktiserende læger for at fortælle dem, at selskabet nu havde en fjerdedel færre sælgere, men at de tilbageblevne ville være mere troværdige, fordi de ville være bedre uddannede.

»Samtidig har vi i løbet af 2004 gennemført et etikprojekt, som skal sikre, at vi på alle niveauer i firmaet informerer troværdigt og korrekt. Vi har udarbejdet etiske spilleregler, og alle medarbejdere har bestået en intern test«, skrev han i brevet.

Alligevel er Morten Frank Pedersen ikke i tvivl om, at selskabet må imødese mange måneder og måske år, før omverdenens billede af dem for alvor vender.

»Godt nok er vi nået langt, og vi har taget og tager vigtige skridt i den rigtige retning, men vi må nok også erkende, at der er et stykke vej endnu, før GSK og industrien forbindes med de mange positive ting, vi gør, både for manden på gaden og for lægerne«, siger han.

Blacklisting

Firmaernes brancheorganisation Lægemiddelindustriforeningen har med en ny direktør ændret sin strategi og struktur, for at foreningen og branchen fremstår troværdig, fokuseret og offensiv.

Og der er brug for at branchen agerer offensivt, for ellers sætter andre dagsordenen, og den er ikke altid lige positiv, siger direktør Leif Hindsted. Han er direktør og partner i ABC Public Relations, som sammen med analysebureauet ScanLook og reklamebureuaet Ludvigsen & Co. i slutningen af sidste år udarbejdede en rapport om industriens udfordringer.

Hovedkonklusionerne er blandt andet, at åbenhed om forskningsresultater er vejen frem og at branchens brodne kar bør blacklistes.

Allerede her er LiF gået et stykke ad vejen ved at offentliggøre alle afgørelser fra industriens etiske nævn på nettet.

Men ifølge Leif Hindsted bør industrien gå et skridt videre.

»Man kunne forestille sig, at virksomhederne gik fra blacklisting til en smiley-ordning, så lægerne ud over at overveje virkning, bivirkning og pris ved et produkt også fik en moralsk komponent ind, når de overvejede deres valg. De virksomheder, der opfører sig ordentligt, de får måske en pæn omtale i pressen, men det afspejler sig ikke altid på bundlinjen. Endvidere burde industriforeningen overveje, hvad der skal til for at ekskludere medlemmer, der gentagne gange overtræder reglerne«, siger han.