Skip to main content

Europa er stadig i pandemi

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

18. mar. 2010
5 min

I den ene halvdel af Europa er bekymringen, at der ikke er vaccine nok. I den anden halvdel er vaccinen til rådighed, men folk vil ikke have den, fordi de er utrygge ved den. Sådan lød i starten af december ordene fra direktøren for ECDC (European Centre for Disease Prevention and Control, der monitorerer H1N1-influenzaen i EU) til EU's sundhedsministre.

Zsuzsanne Jakab, som direktøren hedder, opfordrer til en fælles indsats og påkalder alt og alle for at informere folk om vaccinens nytte. »Alle europæere, der bliver tilbudt vaccinen skal tage den«, sagde Jakab med reverens til den omstændighed, at det er op til det enkelte land at fastlægge vaccinationspolitikken. Det viser sig tydeligt i den store forskel i antallet af vaccinerede. I Danmark anslår Statens Serum Institut, at omkring 300.000 - 6 pct. - (i uge 50) har fået vaccinen, i Tyskland har skepsissen været så stor, at kun fem procent indtil videre har ladet sig vaccinere. Sverige skiller sig helt ud. Her har fem millioner mennesker indtil videre ladet sig vaccinere. Det er cirka halvdelen af de omkring ti millioner vaccinationer, der (i uge 49) i alt var givet i EU.

Den lave vaccinationsfrekvens bekymrer i ECDC, som ser skeptikerne som de store skurke. Jakab siger:

»Det bekymrende er udgydelserne fra antivaccinationsaktivister og bizarre konspirationsteoretikere om, at virussen er fremstillet i et laboratorium og sat ud. Risikoen, som europæere skal tænke på, er den fra pandemien, ikke fra vaccinen.«

En risikoberegning, som ECDC udgav i november, slår fast, at de fleste vil få en mild omgang influenza, mens nogle få vil blive alvorligt syge og dø. ECDC anslår, at 20-30 pct. af dødsfaldene som følge af H1N1-influenzaen vil være fra gruppen af mennesker, der ellers er raske.

Fra vest mod øst

I Danmark har pandemien toppet i denne omgang. Men set med europæiske briller er tiden ikke kommet til at læne sig tilbage og sige »det var det«. Status omkring 1. december var, at pandemien nu var over alt i Europa - aftagende, stigende eller stabil.

»Konsekvenserne er dystre. Denne pandemi er en meget alvorlig trussel mod sundheden i EU. Millioner af europæere bliver syge, hospitalerne i de mest berørte områder er stressede, og desværre er hundreder af europæere allerede døde af sygdommen,« sagde Jakab ved mødet.

Ordene faldt, da sygdommen allerede havde toppet i adskillige lande.

Intensitetskurven begyndte at falde på Island i uge 43, i Belgien i uge 44, Norge og Bulgarien i uge 45, Italien, Sverige og Holland i uge 46, Tyskland og Danmark i uge 47, Slovakiet, Slovenien og Spanien i uge 48.

Men det fremgår af ECDCs opgørelser, at tendensen er, at pandemien rykker fra vest mod øst, så pandemien først lige er begyndt i en del EU-lande. Det er centrale, østlige og sydøstlige lande, der kan se frem til et presset nytår.

Pandemien varer cirka 15 uger, viser opgørelser, men der kan komme en anden bølge i starten af næste år. Så sundhedsmyndighederne mener, at der er gode grunde til at lade sig vaccinere - selvom mange vil have haft en mild omgang i første bølge og dermed være beskyttet en tid.

Polen har endnu det meste af pandemien »til gode«. Men her har man slet ikke bestilt vacciner - ifølge det svenske Dagens Medicin, fordi man ikke havde tillid til den. Imidlertid har man fået kolde fødder, og de polske myndigheder forsøger nu at få fat i noget af den vaccine, som er blevet tilovers i Sverige - fordi man har købt ind til dobbeltvaccinationer, og det i de fleste tilfælde kun er nødvendigt med en enkelt.

40 indlagt på intensiv i Danmark

Selv om sygdommen har toppet på den måde, at der kommer færre nye tilfælde, vil antallet af indlæggelser og dødsfald fortsat stige nogle uger endnu. Det viser erfaringer fra USA og den sydlige halvkugle.

Ifølge ECDC er 99 pct. af de influenzatilfælde, vi ser nu, H1N1. Endnu er der stort set ingen europæiske data om hospitalsindlæggelser som følge af pandemien. Men på den sydlige halvkugle var der 9-25 per 100.000 indbyggere. Statens Serum Institut har bedt alle landets intensivafdelinger om at indberette tallene ugentligt. Og tallene viser, at der mellem uge 46 og uge 49 var registreret i alt 40 patienter indlagt på intensivafdelinger med eller under mistanke for infektioner med influenza A-H1N1.

I Sverige har man helt andre tal. Her er vurderingen, at der indtil videre har været 300 personer indlagt på intensivafdelinger.

Overlæge på SSI, Steffen Glismann siger:

»Forskellen i disse tal mellem Sverige og Danmark kan skyldes, at de dækker forskellige tidsrum, og det, at Sverige har en større befolkning, tæller vel også med. Derudover kan kriterierne for indlæggelse på intensivafdeling muligvis variere. Desuden lader det til, at selv om pandemivirusset medfører mildere influenzasygdom, har der, når der ses på beretningerne fra de berørte lande på verdensplan, været en del forskel, både hvad angår antal smittede, indlagte og døde i forskellige lande, også lande vi normalt kan sammenligne som f.eks. Norge, Sverige og Danmark«.

Men det er endnu for tidligt at begynde at analysere på det.

»Det er for tidligt at kaste sig ud i en nærmere analyse af eventuelle forskelle i epidemiens omfang ud fra forskellige parametre i forskellige lande. Men det er et emne, vi alle er interesserede i at se nærmere på, når vi er ,på den anden side` af epidemien og der er frie hænder til analysearbejdet - dette vil jo alt andet lige kunne bidrage betydeligt til det fremtidige beredskab«, siger Steffen Glismann.

Fra Sverige siger afdelingschef i Socialstyrelsen, Anders Tygnell:

»Vi har nok haft lidt færre indlagte i Sverige end i flere andre lande. Men det er svært på nuværende tidspunkt at sammenligne lande, fordi de er på forskelligt stade i forhold til pandemien«.