Få måneder ekstra i live koster samfundet 50 millioner kroner årligt

»Som sundhedsøkonom undrer man sig over, at vi som samfund har så stor en betalingsvillighed til cancerpræparater ved enden af livet«, siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, seniorprojektleder på Dansk Sundhedsinstitut.

Sundhedsstyrelsen har givet grønt lys til national ibrugtagning af de tre dyre, livsforlængende cancerpræparater, som Kræftstyregruppen har anbefalet - Votrient til nyrekræft, Avastin til lungekræft og Herceptin til mavekræft. (Opdateret 31.1.2011)

Det danske samfund skal dermed betale omkring 50 millioner kroner ekstra om året, så eksempelvis 50 patienter med kræft i mavesækken kan opnå en median overlevelse på 2,7 måneder, og lungekræftpatienter kan udsætte døden med 3,9 måneder.

»Det handler ikke så meget om de 50 millioner kroner, men mere om sundhedsvæsenets prioritering af de tilførte samfundsmidler. For det første ønsker vi åbenbart som samfund at betale meget for disse end of life-cancerpræparater, selvom sundhedsvæsenet kun har en vis sum penge, hvorfor vi må nedprioritere andre steder. Alle de steder, hvor personalet nu løber stærkt, hvor medicinske patienter måske svigtes, her vil personalet nok undre sig over, hvorfor disse cancerbehandlinger er så særlige«, siger Jakob Kjellberg og fortsætter:

»For det andet er vi som samfund økonomisk presset. Regeringen har dikteret nulvækst i det offentlige. Kun sundhedsvæsenet må vokse. Lægen skal meget groft sagt huske på, at hver gang han igangsætter en behandling til døende cancerpatienter med disse præparater, er det grunden til, at fugten driver ned ad væggene på skolernes toilet. Det handler om prioritering. Og mange kan nok se, at det på sigt er uholdbart, at vi bruger så mange penge på noget, hvor få får så relativt lidt«.

Anerkendt medicin bør tilbydes

Avastin til patienter med ikkesmåcellet lungekræft har været godkendt af den europæiske lægemiddelmyndighed EMA i næsten tre år. Men først nu får præparatet endeligt myndighedernes grønne lys.

Læger har talt om bevidste bureaukratiske forhalinger, men det glæder formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og ledende overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital, Lisa Sengeløv, at en »god og omhyggelig sagsbehandling, der har resulteret i de helt rigtige beslutninger«, nu fører til, at patienterne får gavn af medicinen:

»I et land som vores bør vi kunne give de behandlinger, som er internationalt anerkendte. Det bliver sikkert ikke helt nemt at få penge til de nye præparater, og det kan tage længere tid i nogen regioner end andre. Men hvis behandlingerne i praksis viser sig at leve op til, hvad resultaterne tyder på, så bliver de indført før eller siden«, siger hun.

Lisa Sengeløv pointerer, at nye behandlinger kan holde »patienterne længere på benene«, så omkostninger i andre sektorer bliver mindre. Ligesom andre behandlinger går af patent, reduceres i brug eller helt afskaffes. Dermed er udgifter til ny kræftmedicin ikke nødvendigvis en udgift, der direkte lægges oven i medicinbudgettet.

Region: Vi skal prioritere

Myndighedernes grønne lys til de tre præparater udløser ikke flere penge fra staten. Kræftcentrene skal finde pengene i eksisterende budgetter i en tid med massive besparelser på hospitalerne.

Eksempelvis forventer Region Midtjylland at spare 50 millioner kroner ud af deres samlede 500 millioner kroner store sparekatalog alene på medicin og nye behandlingsformer.

Ifølge chefrådgiver Josefina Krausing-Vinther, Danske Regioners repræsentant i den nationale Kræftstyregruppe, er det en »udfordring« at finde penge til de nye dyre behandlingsformer, der hele tiden banker på hospitalernes dør. Prioriteringer er uundgåelige i fremtiden:

»De økonomiske udfordringer, som de økonomiske vismænd præsenterer for os igen og igen, betyder, at det ikke længere er et spørgsmål om, hvorvidt vi vil prioritere, eller om vi kan - vi skal prioritere, og det er en politisk diskussion - først og fremmest,« siger hun og fortsætter:

»Men når et lægemiddel er frigivet, skal lægerne kunne ordinere de midler til de patienter, der har gavn af medicinen. Så det må ikke ende sådan, at man på afdelingen får at vide, at der ikke er råd«.

Lær af NICE

Den engelske pendant til Sundhedsstyrelsen, National Institute for Clinical Excellence (NICE), har i en årrække haft sat et økonomisk loft over, hvad det engelske samfund vil betale for helbredseffekterne af behandling. Behandlinger, der har ligger over det vedtagne loft, er simpelthen blevet afvist af hensyn til samfundsøkonomien. På trods af kliniske behandlingsfremskridt.

Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut mener, at vi i Danmark kunne lære af tankegangen i NICE.

»Jeg mener ikke, at vi redder økonomien ved, at enkelte præparater vælges fra. Men det kan give en kollektiv forståelse både hos klinikere, i befolkningen og blandt politikere for de valg og fravalg, som vi uundgåeligt foretager. Og skal foretage. For det skærer i øjnene, at vi på nogle områder i sundhedsvæsenet må skære fra, mens vi har en the sky is the limit-tilgang til end of life-cancerpræparater. Den sammenhængende forståelse giver en NICE-model. Det handler ikke om at spare, men bruge de resurser, som vi politisk vælger at tilflyde sundhedsvæsenet bedst muligt«.

De tre præparater
Votrient (pazopanib)

• Førstelinjebehandling til de 150 årsværk-patienter med metastaserende renalcellecarcinom (udbredt nyrekræft) og som andenlinjebehandling efter cytokinbehandling til patienter med metastaserende renalcellecarcinom. Et behandlingsalternativ til sunitinib og sorafenib.

• Udsigt til længerevarende sygdomstabilisering (mediant ni måneder for alle patienter). Hos hver tredje patient forventes tumorreduktion, der kan fastholdes mediant gennem mere end et år. Dette får meget positiv betydning for patienternes livskvalitet med aftagende sygdomssymptomer og forventet færre komplikationer fra sygdommen. 10-20 procent forventes at kunne arbejde.

• Votrient er billigere end de to andre præparater. Besparelse: 7 millioner kroner det første år.

• 70 procent forventes dog efter sygdomsforværring at skulle have behandling med de øvrige lægemidler, der er tilgængelige til behandling af metastatisk nyrecancer i Danmark i dag. Pris: 26 millioner kroner årligt.

• Samlet udgift: 19 millioner kroner.

Herceptin (trastuzumab)

• Førstelinjebehandling af inoperabel, HER2+-adenokarcinom i mavesæk eller mavemund som tillæg til kemoterapi med cisplatin og 5-flourouracil eller cisplatin og capecitabin.

• Behandlingen supplerer og erstatter standardbehandling for de ca. 22 procent i palliativ behandling, som er HER2+ svarende til ca. 50 patienter årligt.

• Forlænger den mediane overlevelse signifikant med 2,7 mån eder (fra 11,1 til 13,8 måneder). Tid til progression øges signifikant fra 5,6 til 7,1 måneder og responsraten øges signifikant fra 35 procent til 47 procent.

• Samlet udgift (medtaget merudgift til vævsundersøgelser og besparelse på kemoterapi): 5 millioner kroner.

Avastin (evacizumab)

• Til patienter med ikkesmåcellet lungekræft at typen adenokarcinom i tillæg til kemoterapi (vinorelbin og carboplatin).

• Årligt vil 266 patienter med adenokarcinom være egnede.

Patienter med adenokarcinom har en øget medianoverlevelse på 3,9 måneder.

Meromkostningen per patient ved at tillægge bevacizumab til det danske standardkemoterapiregime er 97.000 kroner

Samlet udgift: 26 millioner kroner.

Samlede årlige udgifter for de tre præparater: 50 millioner kroner

Kilde: Mini-mtv, bilag fra kræftstyregruppen.