Jonas Deibjerg Kristensen falder snart for femårsfristen og har aktivt valgt at flytte til Norge for at uddanne sig til speciallæge i almen medicin.
Det er en kombination af opgør mod femårsfristen og et presset dansk sundhedsvæsen, der har fået den danske læge Jonas Deibjerg Kristensen til at flytte til Norge og uddanne sig til speciallæge i almen medicin.
”Jeg kunne godt have fået en hoveduddannelse inden fem år i Danmark, men jeg er flyttet til Norge i et slags opgør mod, at jeg skal tvinges til at vælge et speciale og måske også et opgør mod arbejdsforholdene i Danmark. Hvis ikke femårsfristen havde været der, havde jeg slet ikke tænkt Norge og var formentlig blevet i Danmark og kunne have lagt mit arbejdsliv her. Men det sker ikke nu på grund af fristen,” siger Jonas Deibjerg Kristensen.
Fra sin stol i en almen praksis i byen Mo i det nordlige Norge er den 33-årige danske læge en af de yngre læger, der er faldet for femårsfristen – eller formelt først falder for fristen den 1. marts i år.
Ifølge nye tal fra Sundhedsstyrelsen er 150 læger faldet for fristen plus de 123 læger, der også har overskredet fristen, men er rejst til udlandet, og dermed ikke på kort sigt vil arbejde som læge i Danmark. Og ifølge Yngre Læger er der tale om et enormt menneskeligt og samfundsøkonomisk spild, når højtuddannede yngre læger på grund af ”rigide regler og tidsfrister” nægtes mulighed for at følge deres ønske om at blive speciallæge, samtidig med at der er massiv mangel på især speciallæger herhjemme, skriver Jyllands-Posten.
Jonas Deibjerg Kristensen blev færdig på medicinstudiet på Syddansk Universitet i 2012, og efter KBU i bl.a. FAM på Odense Universitetshospital og en uklassificeret stilling på en neurologisk afdeling, fik han en introstilling i børne- og ungdomspsykiatri og siden en hoveduddannelsesstilling i samme speciale i Aalborg. Men kun efter et halvt år stoppede han på grund af for dårligt læringsmiljø, da der bl.a. ikke var nogen overlæge til at supervisere. Så fortsatte turen til en almen praksis i Esbjerg, hvor han arbejdede et halvt år.
Min historie er et udtryk for, Danmark mister en læge, der er uddannet i Danmark og som både på grund af rigide frister og generelle besparelser er stået af ræset for at fokusere på en bedre oplæring. Jonas Deibjerg Kristensen, læge og på vej til at blive speciallæge i Norge
”På det tidspunkt kunne jeg godt have nået at skifte speciale og fået en hoveduddannelsesstilling inden for fristen. Men jeg begyndte som vikar i Norge og kunne jo se forskellene i arbejdslivet og lønningsposen. Der er slet ikke det samme pres som i Danmark. Jeg havde fem-minutters konsultationer i akuttiden, da jeg var i Esbjerg, og det er under al kritik. Heroppe får jeg et tillæg af den norske stat for at bruge mere end 20 min. per patient. Jeg gik fra at have 30 patienter i Danmark om dagen til at have 15 patienter dagligt i Norge. Og så bliver man ikke ringet op af en vred og presset bagvagt, hvis jeg sender tvivlsspørgsmål til speciallægen på sygehuset, som man ofte var ude for i Danmark. Desuden tjener jeg i Norge noget mere og får kompensation for at vælge et yderområde,” siger Jonas Deibjerg Kristensen.
”Så på den måde er der ingen problemer, men alligevel er min historie et udtryk for, Danmark mister en læge, der er uddannet i Danmark og som både på grund af rigide frister og generelle besparelser er stået af ræset for at fokusere på en bedre oplæring. Hvis yngre læger skal uddanne sig under tvang og hvis forholdene oven i købet ikke er attraktive, så har vi andre steder at søge hen som eksempelvis Norge. Jeg synes ikke, det er i orden, at vi bliver underlagt den slags behovskrav som de eneste offentligt ansatte,” siger han.
Han er nu blevet fastansat i en almen praksis i Mo i Norge hvor han de kommende år vil uddanne sig til speciallæge i almen medicin. Måske kommer han tilbage til Danmark.
”Ja, måske kommer jeg igen til Danmark, men det er ikke inden for de første år, for nu skal jeg første blive speciallæge heroppe og muligvis købe mig ind i en praksis,” siger Jonas Deibjerg Kristensen.
