Fælles ambition om en bedre kvalitet

Der er håb om, at kvalitetsudviklingen i vores sundhedsvæsen er på vej ud af det nuværende dødvande. Både ministeren for sundhed og forebyggelse og Danske Regioner har inden for de seneste uger sendt røgsignaler op i den blå forårsluft om, at vi ikke blot bevidstløst skal fortsætte med at skrue på produktionsskruen, men også se på kvaliteten. Det er signaler, vi i Lægeforeningen har ventet længe og utålmodigt på. I en situation, hvor vi er indehavere af en europæisk rekord i produktion, må det være på tide at bruge kræfter på, at patienterne kommer godt fra de mange behandlinger. Men signaler gør det ikke alene. Nu må vi sammen give sagen substans.

Ministerens udspil kom i form af en kronik i Politiken dagen før Lægemødet. Han konstaterede, at den politiske sundhedsdebat handler om, hvem der kan give flest penge til hospitalerne, hvor lange ventelisterne er og hvor mange operationer, der bliver gennemført. Der bør være mere fokus på behandlingskvaliteten, om patienterne bliver raske og, hvordan de oplever sundhedsvæsenet. Som talt ud af vores mund. Men blandt de kvalitetsmål, som ministeren derefter nævner, er genindførelsen af det udvidede frie sygehus med én måneds ventetidsgaranti og nye mål for sygehusenes produktivitetsudvikling. Det er vel ikke lige de kvalitetsmål, som først falder os ind.

Regionernes initiativ var koncentreret omkring en debat på regionernes årsmøde om udviklingsmodellen The Triple Aim fra IHI, Institute for Healthcare Improvement i Boston.

Et af hovedmålene i trilogien er at forbedre patienternes tilfredshed med kvalitet og tilgængelighed og at skabe tillid til sundhedsvæsenet. Igen ligger det helt op ad Lægeforeningens politik om patientrettigheder, fri og lige adgang og god kvalitet. Det tredje ben i The Triple Aim handler til gengæld om at spare på udgifterne til sundhed, men det kan under ingen omstændigheder lade sig gøre at bevare en europæisk rekord i produktivitet, bedre kvaliteten og samtidig skære ned.

Der er behov for, at vi sammen støtter op om at give kvalitetsudviklingen i det danske sundhedsvæsen et reelt indhold, og give de gode viljer luft under vingerne. Vi skal ikke mindst tale om incitamenter til at lave bedre kvalitet, og ja, faglig begejstring. IHI opstiller en række forudsætninger for, at kvaliteten flytter sig. Det er bl.a. lederskab, og her er vi for længst gået til bekendelse og har påtaget os en passende del af skylden for, at kvalitetsudviklingen skranter. Vi skal selv som læger tage ansvar og lederskab for kvalitet. Men de øvrige forudsætninger er så ting som anerkendelse, samarbejde, kommunikation, koordination og, at den gode kvalitet belønnes. Noget, som vi alle tre har nævnt på forskellig vis ud fra vores forudsætninger.

Folkene fra IHI taler også om endnu en trilogi, når kvaliteten skal flyttes: Der skal skabes en vilje til bedre resultater. Der skal høstes ideer og udvikles nye veje til en bedre patientbehandling, og der skal skabes resultater, der så overbevisende, at de skaber fornyet vilje og derved holder en konstant kvalitetsproces i gang. Vi ved, at vi har potentialet i det danske sundhedsvæsen. Nu skal vi sammen skabe incitamenterne.