Skip to main content

Færge eller fast forbindelse til almen praksis?

På KLs minikonference i går om, hvordan almen praksis integreres i det nære sundhedsvæsen, bejlede alle til PLO, og flere forsøgte at lande sorteper hos formand Christian Freitag. Men han undveg: "Når man flytter opgaver fra sygehusene ud i kommunerne, kan man ikke automatisk antage, at lægerne følger med."

Fra venstre: Anders Kühnau (S), formand for Regionernes Lønnings- og Takstudvalg, borgmester i Holstebro H. C. Østerby (S) og Christian Freitag, formand for PLO, på KLs konference om almen praksis i går. Foto: KL.
Fra venstre: Anders Kühnau (S), formand for Regionernes Lønnings- og Takstudvalg, borgmester i Holstebro H. C. Østerby (S) og Christian Freitag, formand for PLO, på KLs konference om almen praksis i går. Foto: KL.

Dorte R. Jungersen, dorte.r.jungersen@gmail.com

29. maj 2015
6 min.

Hvis interessen for at løse problemerne med at skaffe læger til de kommunale sundhedstilbud alene skulle måles på fremmødet til Kommunernes Landsforenings minikonference torsdag eftermiddag, er den særdeles stor. Flere måtte således stå op i Radiosalen i Aalborg Kultur- og Kongrescenter, hvor konferencen 'Bedre lægedækning i kommunerne - hvordan' fandt sted.

Baggrunden er kommunernes behov for at have læger tæt knyttet de kommunale sundhedstilbud, såsom plejehjem, akuttilbud og rehabilitering.

Men også det mere grundlæggende og akutte problem overhovedet at sikre lægedækning til borgere i udkantskommunerne kom til at præge debatten.

Jeg kan sige, at vi i de næste fem-seks år ikke kan dække behovet for almenmedicinske ydelser. Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation

Som optakt havde Jakob Kjellberg, professor og sundhedsøkonom hos KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), fået til opgave at ridse baggrunden for den nuværende mangeltilstand op. Fra strukturreformen trådte i kraft i 2007, og Sundhedsstyrelsen nedkom med en plan om mere end at halvere antallet af akutsygehuse - "de havde nok ikke helt tænkt sig om". Over Praksiskommissionens rapport fra 2008, der "var den største forandring af almen praksis siden nedlæggelsen af sygekasserne". Og frem til det nuværende fokus på store sundhedshuse, der med mere personale forventes at kunne overtage opgaver fra sygehusene.

Og Jakob Kjellbergs karakter til præstationen, otte år efter at kommunerne med kommunalreformen overtog flere opgaver på sundhedsområdet, var på det jævne: "Der mangler stadig lidt øvelse og erfaring, men visionen og viljen er til stede," lød det diplomatisk.

Hvad angår udviklingen i almen praksis konstaterede Jakob Kjellberg lakonisk, at der her var tale om "status quo, bortset fra at lægerne er blevet ældre."

Ved en korsvej

Jakob Kjellberg spurgte, om politikerne i lighed med, at de har postet store summer i de nye supersygehuse, også "skulle have bevilget fem milliarder til til at styrke almen praksis?"

"Når der ikke er sket noget, er det fordi man undervurderede, hvad det ville koste at leve op til Praksiskommissionens anbefalinger. Ligesom det formentlig også har spillet ind, at PLO (Praktiserende Lægers Organisation) i perioden har haft tre forskellige formænd. Det er bestemt ikke fordi, lægerne har været vrangvillige."

Og endelig stillede Jakob Kjellberg det spørgsmål, som i høj grad blev omdrejningspunktet for den efterfølgende debat:

"Vi står ved en korsvej. Skal vi have en fast forbindelse eller en færge? Skal almen praksis være en ø eller integreret i det nære sundhedsvæsen?"

Det sidste spørgsmål var "spot on", mente Holstebros socialdemokratiske borgmester, H.C. Østerby, som er medlem af KL’s Social- og Sundhedsudvalg. Han udgjorde panelet sammen med PLOs formand, Christian Freitag og Anders Kühnau (S), formand for både Regionernes Lønnings- og Takstnævn samt Løn- og Praksisudvalget.

"Vi har ikke brug for en national handlingsplan. Vi tager alle opgaver på os - også dem, der koster ekstra. Og vi er os udfordringen bevidst: flere ældre og hurtigere udskrevne patienter. Sundhedshuse med flere faggrupper, rehabiliteringspladser osv. - det er det, der skal til, og dem må lægerne se at melde sig ind i", sagde H. C. Østerby.

Hertil replicerede Christian Freitag:

"Når man flytter opgaver fra sygehusene ud i kommunerne, kan man ikke automatisk antage, at lægerne følger med."

Andes Kühnau lettede på pengekassen: "Ved sidste overenskomst sagde vi, at vi ville afsætte 100 mio. kr. til det nære sundhedsvæsen. Så der er basis for at lave en luksusmodel."

'Sesam sesam sundhedshuse'

Sundhedshuse blev flere gange i debatten opkastet som det sesam, der kan løse det af alle erkendte problem: at der er et vakuum, når patienter i dag udskrives fra sygehusene og bliver kommunernes opgave.

Det fik Christian Freitag til at spørge:

"Hvor mange flere patienter tror I, læger har i et sundhedshus end i en solopraksis? De har 0 eller færre. Ja, selvfølgelig skal vi forny os. Og jeg er enig i, at sundhedshuse er fremtiden. Men hvem siger, at det er lægerne, der skal gå forrest. Der kan også være sundhedshuse uden læger."

Anders Kühnau advarede mod at tro, at sundhedshuse er svaret på alt: "Læger kan godt tage flere patienter og gøre mere brug af praksispersonalet. Men det er altså lægerne, patienterne vil se."

Det fik H.C. Østerby frem i skoene: "Selv der, hvor vi har læger, kan vi ikke lave aftaler med dem. Betyder det, at vi i kommunerne selv skal ansætte læger?"

Christian Freitag: "Det er ikke fordi, vi ikke vil. Men det vil få store konsekvenser for vores klinikker, hvis vi skal løse andre opgaver såsom at deltage i møder i kommunerne. Så bliver ventetiden for vores patienter endnu længere."

Det mente Anders Kühnau nu nok, at der var råd for: "I en flermandspraksis kan man organisere sig ud af de ekstra opgaver, således at f.eks. én læge bruger en hel dag på at køre ud."

PLO: Ildsjælene rykker

Kan man lokke læger til de egne af landet, hvor lægerne glimrer ved deres fravær med ussel mammon?

Nej, mente Christian Freitag: "Vi tænker faktisk på andet end penge. Det, der virker, er en langvarig indsats fra lægelige såvel som regionale og kommunale ildsjæle. Pludselig er der noget, der blomstrer. Det kan f.eks. være en læge, der allierer sig med et par studiekammerater. Så er det ikke så svært at flytte til f.eks. Nordjylland. Men den slags ildsjæle er svære at sætte på finansloven."

Anders Kühnau har erfaret, at flere læger er interesseret i satellitpraksis, fordi de dermed ikke behøver at flytte. Således kunne han berette, at de har været en del af løsningen i Region Midtjylland. Ligesom man dér har akutklinikker med behandlersygeplejersker og en aftale med PLO, "der fungerer fint."

"For mig skal almen praksis være den bærende model. Falck Healthcare kommer kun på banen som en sidste mulighed."

Om sidstnævntes indtræden på almen praksis-området fastslog Christian Freitag:

"Vi har ikke noget imod konkurrence. Men Falck har også problemer med at skaffe læger - der mangler læger. Jeg er ked af at sige det, men i vores praksis i Holte må patienterne vente 14 dage på en tid hos en læge. Sygeplejersken kan de få en tid hos i morgen."

Ingen "one-size-fits-all plan"

Formand for DSR (Dansk Sygeplejeråd) Grete Christensen, der havde rollen som indsparker i debatten, mente, at der er brug for flere faggrupper i det nære sundhedsvæsen:

"Det er ikke sikkert, at en patient, der bliver udskrevet to dage efter en operation, skal ses af en læge. Lægernes tid skal bruges bedst muligt."

Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter, slog også et slag for tværfagligheden:

"Tværfaglig behandling fungerer på sygehusene. Hvorfor kan det ikke også fungere i lægehusene?" spurgte hun.

Det fik Anders Kühnau til at slå fast, at der ikke findes en "one-size-fits-all plan."

"Christian (Freitag, red.) skal ikke løse alle problemer. Vi skal samarbejde om opgaven. Samlet set findes der læger nok. Brug de regionale praksisplanudvalg til at finde ud af, hvad der f.eks. passer til Nordjylland og sæt jeres fingeraftryk."

H.C. Østerby beklagede, at det er supersygehusene, der "har fyldt på Christiansborg: "Efter valget må vi finde ud af, hvordan vi får almen praksis med i det nære sundhedsvæsen."

Christian Freitag var ikke optimist: "Beslutningen i så store spørgsmål ligger ikke hos os i PLO. Politikerne skal beslutte, hvordan vores nære sundhedsvæsen skal se ud. Så kan vi i PLO derpå byde ind. Ja, regionerne kan flytte rundt på nogle ydernumre, og det kan måske løse noget af problemet på kort sigt. Jeg vil ikke stå her og lege politiker og love noget. Men jeg kan sige, at vi i de næste fem-seks år ikke kan dække behovet for almenmedicinske ydelser."