Færøerne indfører fri abort – læger er delte

»Jeg er meget lettet. Jeg føler virkelig, at Færøerne er blevet et bedre sted at bo som kvinde«.

Reaktionen fra overlæge i gynækologi og obstetrik Diana Reynstind er ikke til at tage fejl af.

Hun arbejder på Landssygehuset i Thorshavn, hvor hun som en af tre fastansatte gynækologer er med til at foretage 30-40 aborter om året.

4. december vedtog et snævert flertal – 17 mod 16 – i det færøske parlament, Lagtinget, et lovforslag, der giver kvinder mulighed for at få fri abort til udgangen af 12. graviditetsuge.

Færøernes nuværende abortlov, der stammer fra 1956, tillader kun abort i særlige tilfælde, f.eks. hvis graviditeten er til alvorlig fare for kvindens liv eller helbred, eller hvis fosteret lider af alvorlig, uhelbredelig sygdom (se boks).

Det er læger som Diana Reynstind, der bestemmer, om en kvinde opfylder kriterierne for at få foretaget en abort. En vurdering, som kvindens egen læge først har foretaget, hvorefter det er op til Diana og hendes kolleger på sygehuset at træffe den endelige beslutning.

En opgave, som hun ser frem til at slippe for.

»Vi har måske maks. ti minutter til at tale med kvinden om hendes ønske om abort. Der er afsat 20 minutter pr. konsultation, men i den tid skal vi også ultralydsskanne kvinden, lave klamydiatest og tale med hende om abortmetoder, hvis det er aktuelt«, forklarer Diana Reynstrind.

Lægeforeningen er neutral

Færøernes Lægeforening har valgt ikke at tage stilling i sagen og indsendte heller ikke høringssvar, da Lagtinget gennemførte en høring om forslaget om fri abort sidste år, oplyser Ragnar Djurhuus Hammer, der har været formand siden marts.

»Lægeforeningen har hverken anbefalet eller frarådet fri abort. I vores egen bestyrelse er vi heller ikke enige om det«, siger han.

»Jeg har snakket med mange læger heroppe, og der er en ret stor del af dem, som gerne vil have en ny abortlovgivning, men der er også nogle, der er imod fri abort. Jeg forstår begge sider – både dem, der mener, at kvinden selv må bestemme over sin egen krop, og dem, der mener, at det er et etisk dilemma, fordi fosteret mister sin ret til at leve«.

Hvad synes du selv?

»Jeg har besluttet mig for at være neutral. Det skyldes, at jeg ønsker at repræsentere alle færøske læger – både tilhængere og modstandere af fri abort. Samtidig er jeg overlæge i psykiatrien, og min holdning til abort vil måske kunne påvirke min kontakt til nogle patienter negativt«, siger Ragnar Djurhuus Hammer.

Han uddyber:

»Det er et meget følsomt emne, som både tilhængere og modstandere har meget stærke holdninger til, og befolkningen som sådan er delt, ligesom politikerne er det. Det er ikke så underligt, at den type diskussioner fylder heroppe; det afspejler jo vores samfund, som er bygget på stærke kristne værdier. Og så er vi et meget lille samfund med kun 55.000 mennesker«.

Lægerne som gruppe er knap så splittede som befolkningen og politikerne. For to år siden blev der gennemført en medlemsundersøgelse i Færøernes Lægeforening, som viste, at 89% støtter fri abort til udgangen af 12. graviditetsuge.

Lov kan være skyld i aborter

De fleste ansøgninger om abort begrundes med »alvorlig fare for kvindens liv eller helbred«, siger Diana Reynstind.

»Det handler mest om kvinder, som har angst, og er bange for, at deres angst forværres, hvis de skal tage sig af et barn. Det kan også være sociale årsager, f.eks. hvis kvinden i forvejen har et eller flere børn med udfordringer og er bekymret for, hvordan endnu et barn vil påvirke hele familiens situation«.

Hun siger, at der ikke føres statistik over årsagerne til aborterne.

»Det føler vi ikke, at vi kan med den lovgivning, vi har haft hidtil. Jeg er stoppet med at skrive årsagen til kvindens abortønske i journalen. Jeg skriver bare, at hun opfylder lovens betingelser ud fra det konkrete kriterium«.

En læge risikerer op til to års fængsel, hvis hun godkender en abort til en kvinde, som ikke opfylder abortlovens kriterier. Der har ikke været nogen tilfælde, hvor en læge er blevet politianmeldt eller dømt for det, »men det er ikke særlig rart at arbejde med truslen om to års fængsel for et lægefagligt skøn om f.eks. en patients angst«, som Diana Reynstind siger.

Hun mener, at Færøernes restriktive abortlov paradoksalt nok kan have medvirket til, at der er blevet gennemført unødvendige aborter.

»Når kvinderne kommer ind til os, er de maks. stressede og fokuserer al deres energi og tankevirksomhed på at få tilladelse til at få abort. Men indimellem oplever vi, at de efterfølgende ombestemmer sig og vælger at beholde barnet. Og jeg er ret sikker på, at hvis vi ikke skulle bruge vores sparsomme tid på at vurdere kvindernes abortønske, så kunne vi have fået meget mere ud af at tale med kvinderne om, hvorfor de ønsker abort – og finde ud af, om der eventuelt er en form for hjælp, der kan gøre, at de ikke behøver en abort, forklarer Diana Reynstind, der tilføjer:

»Det er jo en uhyggelig tanke, at abortloven fører til, at nogle kvinder måske får en abort – og at de faktisk ikke havde ønsket en abort, hvis de havde fået tid til at tænke sig om og hjælp til at håndtere deres udfordringer«.

Diana Reynstinds glæde over Lagtingets nye beslutning er også lidt egoistisk, siger hun. Fordi hun slipper for vurderingerne, og hendes arbejde dermed bliver lettere.

»Og så er jeg glad på min datters vegne – og for alle andre færøske kvinder«.