Færre besøg hos lægen

Er du praktiserende læge og har det indtryk, at 2009 var et ekstraordinært travlt år, så har du helt ret.

Tal fra Danmarks Statistik dokumenterer, at 2009 var året, hvor der var flest konsultationer i dagtid i almen praksis - altså helt almindelige læge-patient-møder i lægens klinik. I alt 19,3 mio. konsultationer.

Men helt ekstraordinært faldt antallet af konsultationer en smule i 2010 til 19,1 mio. Man skal helt tilbage til 1993 for at finde et fald i antal konsultationer.

Det er et trendbrud, der vil noget. Ikke blot fordi befolkningens ønsker om lægebistand vokser år for år, men også fordi befolkningstallet stiger, der bliver flere kronisk syge, befolkningssammensætningen præges af flere og flere ældre, og der lægges bestandigt flere opgaver ud i almen praksis. Alt sammen noget, der burde tilsige, at de praktiserende læger ville få flere besøg hvert evigt eneste år. Ikke færre, som tallene viser.

»Det kan eventuelt have en betydning, at der nogle steder er blevet længere til lægen. Men det kan så kompenseres af øget aktivitet hos de læger, der er tilbage«, siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI).

»Men de eneste måder at begrænse brugen af almen praksis på, er brugerbetaling eller at reducere antallet af læger. Der bliver leveret så mange besøg, som der er praktiserende læger til at yde«, siger han.

Antallet af praktiserende læger er faktisk faldet støt siden 2007.

Bekymret

Jens Søndergaard fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet - og praktiserende læge selv - er bekymret over faldet i antallet af konsultationer hos lægen.

Når alle ønsker at styrke almen praksis, tyder faldet på, at der er noget galt.

»Det er næsten lidt skræmmende«, siger han.

»Måske hænger det sammen med, at læger bliver mere proaktive. Det skulle i teorien betyde, at der ikke var så mange akutte henvendelser. F.eks. hvis patienter med diabetes eller KOL får en plan for det næste halve år, og patienterne bliver uddannet til at håndtere deres sygdom bedre. Men vi ved det ikke«, siger han.

Også han ser en sammenhæng med lægedækningen rundt omkring i landet.

»De tal understreger for mig virkelig behovet for, at man skal være opmærksom på at gøre det attraktivt at være i almen praksis, og at man skal gøre det attraktivt for yngre at nedsætte sig«, siger han.

Især i udkantsområder handler det meget om, hvorvidt den praktiserende læges ægtefælle også har mulighed for at få et interessant job.

PLO: mætningspunkt

For Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er de færre konsultationer et tegn på, at almen praksis er blevet presset til det yderste, efter at der i årevis har været fokus på at lægge så mange opgaver som muligt ud i almen praksis bl.a. af økonomiske hensyn.

»Den stilstand, vi nu kan se i aktivitetsudviklingen, kan jeg kun fortolke som, at vi har nået et mætningspunkt, hvor almen praksis' kapacitet er maksimalt udnyttet«, siger formand Henrik Dibbern.

Han synes ikke, at det nødvendigvis er en ulykke.

»Vi beskæftiger os efterhånden for meget med de raske og for lidt med de syge. I stedet bør vi gøre noget mere for dem, som er syge eller er i meget høj risiko for at blive det, og vi bør gøre meget mere for dem, hvis sociale og økonomiske situation på forhånd har udpeget dem til et kortere liv og et dårligere helbred«, siger han.

»Det kunne måske medføre, at vi havde langt færre kontakter med langt større virkning«.

Ude i praksis

Faldet i konsultationer er for lille til at kunne mærkes i den enkelte praksis, men andre former for ændringer i patientadfærden kan.

»Vi får flere og flere e-mail-henvendelser, og jeg har en fornemmelse af, at der er mindre tryk på telefonerne. Det er ikke noget, jeg har tal for, men jeg tror, det en tendens«, siger Lars Bønløkke, som har praksis i Gråsten.

Tallene fra Danmarks Statistik bekræfter Lars Bønløkkes fornemmelse. Antallet af telefonkonsultationer er faldet i de seneste to år - mellem 2009 og 2010 var det på 3,6 pct. Men e-mail-konsultationerne nærmest eksploderer. I 2010 var der 2,2 mio. af dem, og det svarer til en fremgang på 26 pct. i forhold til året inden.

Men forskydningerne tager ikke noget pres fra lægerne.

»Behovet er umætteligt. Jo mere tilgængelige vi bliver, jo mere stiger efterspørgselen«, siger Birgitte Alling Møller, der har praksis i Vejby.

Hendes lægehus har f.eks. fordoblet antallet af telefonlinjer til 12, men det kan stadig være svært at komme igennem.

»Hvis vi udvidede til 18, ville det være det samme. Man kan kun tale med en ad gangen«, siger hun.

Læs Fokus side 2930