Tallene har været ganske stationære siden 2016. Omtrent samme mængde druknehændelser i Danmark. Omtrent samme mængde dødsfald som følge heraf. Med andre ord: Der er basis for forbedring.
»Vi kan i hvert fald se, at det, man har gjort fra 2016 og frem til i dag, det har hverken reduceret antallet af druknehændelser eller bedret overlevelsen. Det er ikke nogen kritik af den tidligere indsats. Man har gjort det, så godt man kunne ud fra den tilgængelige data fra f.eks. Dødsårsagsregisteret. Nu har vi bedre data og dermed også en anden mulighed for at understøtte interventioner på området«.
Ordene kommer fra Niklas Breindahl. Han er læge og forsker i drukning ved Præhospitalt Center i Region Sjælland og en af initiativtagerne til TrygFondens Enhed for Drukneforskning, som blev lanceret i slutningen af september. Med en femårig samarbejdsaftale med TrygFonden har TrygFondens Enhed for Drukneforskning fået 10 mio. kr. til at knække kurven for såvel druknehændelser som dødsfald.
Hvad det så er, de nu kan – og vil, tager vi fat på om et øjeblik. Først lidt statistik.
Årligt er der omkring 200 druknehændelser i Danmark. Cirka halvdelen af dem ender dødeligt. I syv ud af ti tilfælde, både hvad angår druknehændelser og dødsfald, er det mænd. »Det ser man også i udlandet, og flere steder har man koblet det med, at mænd måske er lidt mere tilbøjelige til at foretage sig dumdristige ting som at hoppe i vandet, når de er fulde, eller opholde sig alene omkring vand«, lyder det fra Niklas Breindahl.
Der er, måske ikke overraskende, stor forskel på udfaldet, alt efter hvor druknehændelsen sker. Over halvdelen af alle druknehændelser sker langs kyster, søer, åer og lignende, men kun 30% overlever. Til sammenligning overlever 41% i havne og 90% i svømmehaller.
Og hvad er det så, at TrygFondens Enhed for Drukneforskning nu kan og skal?
»Vi indsamler data fra en ny datakilde, nemlig den præhospitale patientjournal, hvor vi kan finde flere druknehændelser, både dem, der dør, og dem, der overlever. Vi kan i langt højere grad se, nøjagtigt hvor det foregår ud fra ambulancens GPS-koordinater ved ankomst«, fortæller Niklas Breindahl, der som mangeårig livredder i både Danmark og Australien længe har haft stor interesse for emnet og altså også har taget det med over i den lægefaglige karriere.
Ved hjælp af en algoritme, de kalder AquaAI, kan de i de præhospitale patientjournaler automatisk finde 99,5% af alle druknehændelser. Lige nu er man specifikt i TrygFondens Enhed for Drukneforskning i gang med et stort projekt, der beskriver hele kohorten af dødelige og ikkedødelige druknehændelser, som er identificeret i Danmark.
»Det, vi håber på at kunne bidrage med inden for en meget kort tidsramme, er at identificere personer – og risikoområder – som er i særlig høj risiko for at drukne«Niklas Breindahl, læge og forsker
Projektet er hypotesegenererende og skal munde ud i en masse efterfølgende studier, som mere specifikt ser på geografiske områder og patientgrupper i høj risiko for at drukne. Al den indsamlede data om geografi og risikogrupper skal gøre os bedre i stand til at forebygge druknehændelser, hvad end det er med mere målrettede kampagner eller på kommunalt plan at tænke øget sikkerhed i form af livreddere ind i højrisikoområder.
»Det, vi håber på at kunne bidrage med inden for en meget kort tidsramme, er at identificere personer – og risikoområder – som er i særlig høj risiko for at drukne, og som er i særlig høj risiko for at dø som følge af druknehændelsen. Sådan at vi kan prioritere den forebyggende indsats og tage de lavest hængende frugter først«, siger Niklas Breindahl.
Forebyggelsen, at få knækket kurven for antallet af druknehændelser, er det ene af de to primære formål med TrygFondens Enhed for Drukneforskning. Så er der det andet: at færre dør.
Og også her mangler der ifølge Niklas Breindahl rigtig meget viden og evidens, som forskningsenheden forhåbentlig kan være med til at tilvejebringe.
»Eksempelvis, så er den behandlingsintervention inden for drukning, som er bedst videnskabeligt underbygget, ECMO-behandling. Problemet er bare, at det er meget invasivt, dyrt og ikke særlig tilgængeligt. Og samtidig, så udkom den første videnskabelige artikel, som undersøgte den terapeutiske effekt af iltbehandling til druknede, som længe har været grundstenen i behandlingen, først i 2024. Så der mangler enormt meget evidens på området«.
Og skridtet videre – på den lidt længere forskningsbane: Hvad med dem, som overlever en druknehændelse, og som alt afhængig af anoksiperioden med luftvejene under vand udvikler mén i form af hjerneskade og neurologiske udfald?
»Der er kommet et stort fokus på rehabilitering inden for f.eks. hjertestop og stroke. Men det fylder ikke ret meget i drukneforskningen lige nu, hvor man primært fokuserer på overlevelseskæden ved drukning: forebyggelse, redning og initial behandling. Det tror jeg, ændrer sig i fremtiden«, siger Niklas Breindahl.
Nogle andre projekter, som TrygFondens Enhed for Drukneforskning netop nu arbejder på, handler om at etablere internationale retningslinjer for, hvilke variable der skal med, når man forsker i druknehændelser. Og hvordan manuskripter stilles op, så man nemmere og bedre kan sammenligne på tværs af studier og udnytte viden fra andre lande.
For selvsagt er Danmark ikke enestående i forhold til nem adgang til vand, og internationalt samarbejde er da også et væsentligt aspekt i forskningsenheden.
»Der er nogle, f.eks. Australien, som har en længere tradition for at forske og forebygge druknehændelser. Så der er bestemt nogle, som vi kan lære meget af, men som vi forhåbentlig også kan inspirere den anden vej. For med den her nyetablerede forskningsenhed kommer vi til at få helt nye muligheder for at præge det her forskningsfelt og rykke noget i Danmark, men faktisk også internationalt«.
