Skip to main content

Fagligheden i specialeplanlægningen

Jens Winther Jensen

22. nov. 2005
3 min.

Med den nye sundhedslov får Sundhedsstyrelsen flere muskler. De skal bl.a. bruges til at sikre fagligheden i de kommende regionale sundhedsplaner og fagligheden i specialeplanlægningen. Det har Indenrigs- og Sundhedsministeren lovet. Det er sød musik i Lægeforeningens ører. Desværre er der også en del mislyde, og vi mangler nogle forudsætninger for, at dette løfte kan føres ud i livet.

Det første forhold er kvaliteten af de faglige input. Med loven oprettes et rådgivende fagligt udvalg. Idéen er glimrende, men det er tilsyneladende meningen, at medicinaldirektøren skal sidde for bordenden. Han har i forvejen ansvaret for specialeplanlægningen. Derfor kan han ikke risikere at få en rådgivning, han ikke kan bruge. Han vil uvægerligt søge at overbevise udvalget om, at de skal følge det råd, som han allerede har afstemt med sekretariatet i Sundhedsstyrelsen. Lægeforeningen og FAS har heftigt kritiseret denne uheldige konstruktion, og vi vil igen opfordre Medicinaldirektøren til at frasige sig denne formandspost og bruge sine muskler på at træffe beslutninger, hvor inputtet blandt andet kommer fra det rådgivende udvalg.

Den anden bekymring er udvalgets opbygning. Der er repræsentanter for de videnskabelige selskaber og de sygeplejefaglige selskaber. De øvrige medlemmer er fra regionerne, Sundhedsstyrelsen og ministeriet. De videnskabelige selskaber kan muligvis levere den rene faglighed, men det kan de andre ikke. Der er desuden nævnt muligheden af tre pladser til selskaberne. Det er efter vores opfattelse ikke godt nok. Den faglige rådgivning må komme fra det selskab, som har specialet, så selskabet kan gå ind i diskussionen direkte og ikke kun per stedfortræder. Den faglige rådgivning, der ydes, bør desuden offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, så den bliver kendt af alle parter.

Endelig er der en risiko for, at planlægningsprocessen kan blive for langsom, hvis ikke planerne løbende bliver fulgt op og revideret. Sporene fra Sundhedsstyrelsens indsats på andre områder skræmmer. Det gælder fx udarbejdelsen af referenceprogrammer og udarbejdelsen af faglige vejledninger i epj-systemer. Der er en begrundet frygt for, at den faglige udvikling begrænses. Derfor er det nødvendigt, at Sundhedsstyrelsen sætter alt ind på at opbygge en organisation og en arbejdsform, der gør specialeplanlægningen til en løbende og dynamisk aktivitet, der er i stand til at tilpasse sig den faglige udvikling.

Medicinaldirektøren er tilsyneladende klar over nogle af lovens svagheder. På FAS' efterårskonference i forrige uge fremlagde han meget konstruktive tanker om, hvordan den samlede proces kan tilrettelægges. Det blev bl.a. gjort meget klart, at inddragelsen af den faglige rådgivning vil ske på et tidligt tidspunkt i de arbejdsgrupper, der skal forberede planlægningen af de enkelte emner.

Vi håber, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil inddrage de betænkeligheder, der er nævnt her, i udarbejdelsen af bekendtgørelsen. I det omfang at det ikke sker, vil vi støtte Medicinaldirektøren i hans forsøg på at opveje svaghederne, når han skal i gang med den praktiske tilrettelæggelse af specialeplanlægningen.