Skip to main content

Fagre nye verden?

Stud.med. Louise Bjørkholdt Andersen, Syddansk Universitet

22. aug. 2008
8 min.

Danske mænd har nemlig den dårligste sædkvalitet i Europa - for ikke at sige i hele verden - og for en ud af fem danske unge mænd er det næsten umuligt at blive far på naturlig vis. Undersøgelser af værnepligtige konkluderede i 2007, at mens 40 procent af de danske mænd har »ikketilfredsstillende sædkvalitet«, skal 20 procent af mændene være meget heldige for at kunne blive fædre. Samtidig har danske mænd også verdensrekord i testikelcancer, og ni procent af danske drengebørn fødes med kryptorkisme, mens en procent fødes med hypo- eller epispadi. Tilsammen kaldes disse forstyrrelser i udviklingen af de mandlige kønsorganer for testikulært dysgenese-syndrom.

Siden begyndelsen af 1990'erne har en række forskere, bl.a. danske Niels Skakkebæk, undersøgt mulige miljømæssige årsager til den stigende forekomst af testikulært dysgenese-syndrom (TDS).

I løbet af de sidste 40 år har man set en eksplosiv stigning hos både dyr og mennesker, og grundet den korte tidsramme er genetiske årsager usandsynlige. Derimod er det sandsynligt at den parallelt voksende industrielle udvikling har en finger med i spillet.

Hverdagens kemiske univers

Den fagre nye industrialiserede verden har bragt en hidtil utænkeligt høj livskvalitet til de vestlige samfund. Vi har i dag shampoo'er med volumeneffekt, vippeforlængende mascara, plasticblødgørere og imprægneringsmidler. Det kemiske univers, vi omgiver os med i dagligdagen er blevet eksponentielt ekspanderet med den konsekvens, at manden på gaden knapt kender en procent af de stoffer, han udsættes for i dagligdagen. Hvem ved f.eks. hvad en brommeret flammehæmmer er?

Skakkebæk var en af de første til at fremsætte en hypotese, der lød, at den stigende forekomst af TDS kunne skyldes hormonforstyrrende stoffer i hverdagens produkter. Hypotesen blev understøttet af en række dyreforsøg i ind- og udland, som viste, at hanrotter, som blev behandlet med de hormonforstyrrende stoffer, fik øget risiko for misdannelser på kønsorganerne og testikelcancer samt lavere sædkvalitet.

Det er i dag et veldokumenteret faktum, at mange af de stoffer, vi omgiver os med, har en direkte forstyrrende indvirkning på vores endokrine system. Ud over de antiandrogene effekter, som man mener ligger til grund for TDS, mistænkes de hormonforstyrrende stoffer også at medvirke til at sænke pubertetsalderen for piger. Helt nye studier peger i retning af, at hormonforstyrrende stoffer også øger de tendenser mod epidemisk fedme og type 2-diabetes, som efterhånden anses for at være globale folkesygdomme.

Hvert år kommer mange tusinde nye kemikalier kommer på gaden hvert år, og der er et tvingende behov for at kontrollere de helbredsmæssige konsekvenser, vi ser på et lokalt såvel som globalt plan. Desværre er det blevet umoderne at snakke om toxikologi. De fleste mener, at problematikken om tungmetaller er et afsluttet kapitel, og at forureningens indflydelse på den globale sundhed er et fjernt tema fra en science fiction-film. Men sådan forholder det sig nu ikke.

De mange teknologiske og industrielle fremskridt, som vi oplever, er tæt forbundet med udviklingen af mange nye kemikalier, som bruges i snart sagt ethvert forbrugerprodukt. Samtidig er et stort antal ældre, sundhedsskadelige stoffer fortsat på markedet i adskillige lande, som ikke har råd til at fokusere deres sparsomme ressourcer på lovgivning og test.

Globaliseringen og den tredje verden

Med globaliseringens indtog i verden er landegrænserne også blevet udvisket i løbet af en kort årrække. Og samtidig med at vores personlige mobilitet er blevet stærkt øget, er verdensproduktionen blevet mobil. De fattigste lande løber med æren af at producere hovedparten af de konsumvarer, der senere spredes til hele verden, og det vil nok ikke komme som en overraskelse for nogen, at den tredje verdens industrielle boom ikke overvåges og reguleres som på de mere nordlige breddegrader. Der bruges kemikalier, som har været forbudt i EU i flere år, og affaldet fra produktionen ryger direkte over i det omkringliggende økosystem. Produkterne såvel som produktionsmetoderne er i mange tilfælde direkte sundhedsskadelige, men på grund af manglende lovgivning fortsætter tingenes skæve gang.

Produktionen af almindelige dagligdags varer er heller ikke den eneste, der i stigende grad flytter mod syd. Ifølge et OECD-estimat vil kemikalieproduktionen i udviklingslandene være tredoblet fra 1995 til 2020. Med manglende regulativer og test er det ganske givet, at en stor del af disse kemikalier vil få en effekt på den globale folkesundhed, ikke kun på grund af anvendelse og forbrug, men også ved produktionen i sig selv.

De vestlige lande er i høj grad også selv medvirkende til problematikken. Et eksempel er danske Cheminova, som stadig tjener en god slat penge på at sælge giftige sprøjtemidler som methyl-parathion og Monocrotophos til lande som Indien, Brasilien, Cuba og Mexico. På trods af stærke empiriske beviser for gruppe 1-pesticidernes sundhedsskadelige virkninger, fortsætter salget indtil 2009.

Vi dykker længere ned i sofaen ...

Parallelt med industrialisering og globalisering har biologerne i mange år råbt vagt i gevær over konsekvenserne: Høje koncentrationer af methylkviksølv i havfisk, udledning af spildevand med uanede mængder af husholdningskemikalier og en udtalt ændring af flere lokale økosystemer. Alt dette på få årtier.

Vi har alle set billederne af gartnere i Latinamerika med fingrene i en buket roser, der drypper med pesticidrester, eller fabriksarbejdere i Sydøstasien, som dagligt udsættes for toxiske, kemiske dampe. Når sådan et billede flagrer forbi på skærmen, tænker de fleste måske »ih, hvor er det bare synd for dem« og dykker dybere ned i sofaen.

Men problemstillingen er ikke kun deres. Ligesom et land ikke bare nyder godt af sit eget CO2-udslip, deles vi også om de helbredsmæssige konsekvenser af kemikalieboomet. De roser, som dyrkes med gruppe 1-pesticider i Mexico kan ende på dit sofabord, ligesom plasticfigurer med phtalater, fremstillet i Kina, kan ende i munden på dit toårige barn. Og så er det hele pludselig rykket et skridt tættere på.

For globaliseringen kan ikke bremses - konsumprodukterne bevæger sig med største lethed uden pas og papirer fra Thailand til Tønder, og de usynlige kemikalier i jord, luft og vand ligeså.

De færreste vil normalt argumentere mod filosofien, at »man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist«. Desværre har denne tillidsfulde holdning i tidernes løb understøttet brugen af bl.a. asbest, DDT og dioxin, indtil disse stoffers toxicitet blev bevist med empiriske data.

Tidligere har det i Europa været sådan, at nye stoffers toxicitet kun blev testet, hvis man på forhånd havde en formodning om, at de ville være sundhedsskadelige, og det var således også de offentlige systemers ansvar at teste kemikalierne.

Resultatet blev, at kun 141 ud af mange tusinde nye højvolumenkemikalier blev pr ioriteret til risikovurdering mellem 1993 og 2007.

Mutagenicitets-, reproduktionstoxicitets- og terotogenicitetstests blev kun foretaget i få tilfælde, og facit er, at vi på nuværende tidspunkt har tusindvis af både nye og gamle kemikalier på det europæiske marked, som aldrig er blevet testet.

Det er jo til at græde over, hvis man sammenligner med de rigide, særdeles langvarige testforløb, som nye lægemidler skal igennem, før de kommer på markedet. Men en ny ingrediens i en shampoo? Tja, hvis det ikke er decideret bevist, at den er sundhedsskadelig, kastes den bare i grams til de millioner af forbrugere, der står klar i supermarkedet.

Industrien kæmper

I Europa er bøtten ved at vende. Med implementationen af den nye REACH-politik, har EU taget et stort skridt væk fra fordums tiders slaraffenland for kemikalieproducenter. Under REACH vil ansvaret for risikovurdering og passende testning nu falde på producenterne selv, og grænserne for, hvornår et stof skal testes, vil sænkes betydeligt. REACH kommer også til at betyde, at »gamle« kemikalier skal registreres, testes, og, hvis der findes baggrund for det, forbydes.

REACH-systemet er i al sin enkelhed noget, der skulle have været implementeret for årtier siden. Men kontroversielt er det stadig, idet industrien står står over for meget ændrede forretningsbetingelser og derfor kæmper imod med næb og kløer.

På et internationalt plan er begreber som CO2-kvoter, grønne afgifter og biobrændsel blevet trendy ud over alle grænser. Og det er både ganske fremsynet og fuldstændig nødvendigt. Globaliseringen er over os, hvad enten vi vil det eller ej, og den betyder, at det er nødvendigt med internationalt samarbejde af den visionære skuffe for at løse de både helbredsmæssige og miljømæssige problematikker, som vi deles om.

Løsningen for kemikalieproblematikken ligger lige for, idet EU har vist vejen med en modig aftale, som går imod årtiers passivitet. Det er dog også klart, at de vestlige lande må være primus motor i en international aftale, idet de har et ansvar for deres egne produkter, som nu skaber ravage i økosystemer såvel som folks helbred.

Man kan derfor kun håbe, at det i en ikke så fjern fremtid vil blive muligt at lave en international aftale om registrering, risikovurdering og tests af hverdagens kemikalier. En global aftale på samme præmisser som REACH ville være et stort skridt på vej til at sikre folkesundheden for alle, uanset hvilken del af verden man kommer fra.

Dansk fertilitet i bund

Herhjemme i Danmark benytter seks procent af de danske par sig i dag af kunstig befrugtning, og hvert 17. danske barn er et reagensglasbarn. Den statistik kan man ikke vende i et snuptag - selv ikke al verdens REACH-systemer kan ændre på det faktum, at den danske fertilitet er helt i bund.

Men en international aftale om risikovurdering og testning af kemikalier kan ændre på de næste generationers helbred, og det bør ikke kun være op til højtråbende miljøaktivister og naturfredningsforeninger at sætte lignende aftaler i værk. De mange kliniske studier om effekterne af hormonforstyrrende stoffer, tungmetaller, brommerede flammehæmmere og pesticider taler deres tydelige sprog.

Vi udsættes alle for dagligdagens hundredtusindvis af kemikalier, og hvad enten vi bor i Damaskus eller Danmark, påvirker de vores sundhed - hvis vi vil have kontrol over effekterne, må vi derfor agere som et samlet, internationalt samfund.

Danske studerende bekymrer sig

De studerende på Syddansk Universitet interesserer sig for globale sundhedsspørgsmål, så meget, at de i en netop afsluttet essaykonkurrence giver deres bud på lokale sundhedsproblemer med globale aspekter. Ugeskrift for Læger bringer i løbet af efteråret de tre bedste essays. I dette nummer præsenterer vi vinderindlægget.

Kilder:

Referencer

  1. http://joergen.braad.joergensen.person.emu.dk/BioA0608/OestrogenHypotesenSaedkvalitet.pdf
  2. www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/05/06/070841.htm
  3. http://politiken.dk/tjek/dagligliv/sundhed/article316044.ece
  4. www.sundhedsguiden.dk/article.aspx?categoryId=2261&article=10835&kat=Miljoepaavirkning
  5. http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/4444191.stm
  6. http://ec.europa.eu/environment/chemicals/reach/pdf/2007_02_reach_in_brief.pdf
  7. http://politiken.dk/indland/article207488.ece