Fakta Kun få læger tager ulandsjob

»Når der kommer en hel flok af sårede fra en busulykke ind på hospitalet - voksne, børn, kvinder, mænd, hunde og høns, havde jeg nær sagt, så lærer du at forholde dig lynhurtigt og nøgternt til hvem, der er hårdest såret. Du ved, at hver forkert vurdering koster liv. Alle omkring dig skriger på hjælp, og det er ikke altid den, der skriger højst, der er hårdest såret, men måske den der ikke længere har luft til at skrige«.

Det fortæller Vibeke Brix Christensen om sit arbejde i Sierra Leone, hvor hun var udsendt som anæstesilæge for Læger uden Grænser. Vibeke Brix Christensen er en varm fortaler for, at læger tager til ulanden for at hjælpe. Både fordi det er meget meningsfuldt arbejde, men også fordi det giver nyttig lægefaglig erfaring. Hun mener, at hendes ulandsophold har givet hende en ekstremt koncentreret klinisk erfaring, som hun ikke ville have kunnet opnå på samme tid på et hospital i Danmark.

Danske læger rejser ikke

Men danske læger rejser ikke ret meget ud. Læger uden Grænser vurderer, at cirka 40 danske læger i øjeblikket er udsendt for forskellige danske organisationer. Organisationen sender selv 8-10 læger til verdens kriseområder hvert år. Man ville gerne op på det dobbelte, men der kommer simpelt hen for få ansøgninger.

I de senere år er det ellers blevet nemmere at få meritpoint til speciallægeuddannelsen for humanitært arbejde. Indtil 2003 var pædiatri, gynækologi/obstetrik og infektionsmedicin blandt de få speciallægeselskaber, der skriftligt havde formuleret, at de gav merit for lægernes rejser til verdens brændpunkter. Men siden er en lang række speciallægeselskaber kommet til. Typisk giver seks måneders relevant ulandsarbejde et point. Men det varierer for de forskellige selskaber: gynækologi/obstetrik giver for eksempel point for bare tre måneder, mens man skal arbejde 18 måneder for et point til infektionsmedicin.

Jesper Jørgensen, rekrutterings- og udsendelseschef i Læger uden Grænser, har mærket en klart stigende interesse for at høre om ulandsarbejde, siden flere selskaber begyndte at give meritpoint for det:

»Når vi holder informationsmøder, kommer der masser. De unge og de studerende er ekstremt interesserede i at høre mere,« siger han således.

Men et sted på vejen fra lægernes begejstring på informationsmøderne og hjem til computeren, hvor ansøgningen skal skrives, opstår der en blokering. Sidste år modtog Jesper Jørgensen således kun 27 ansøgninger om at blive sendt ud, og efter vurdering og samtaler var der kun ti, der kom på et fly sydpå.

Lærer mere i ulande

Vibeke Brix Christensen har været udsendt tre gange for Læger uden Grænser, dels som anæstesilæge og dels som almindelig læge. Fra borgerkrigsramte Sierra Leone over Afghanistan til krisen i Darfur, Sudan.

»Når du er ude sådan nogle steder, laver du ikke andet end at arbejde, spise og sove. Da jeg var i Darfur, havde jeg 56 patienter per dag, hvor jeg i Danmark typisk ville have 8-10. Der er mange patienter og primitive forhold, så man lærer at vurdere patientens tilstand uden at bruge andet end sit stetoskop og sin lægelige fornemmelse. Sveder patienten? Er han bleg? Er der væskeophobninger? Man får virkelig skærpet sit kliniske blik,« fortæller hun.

Vibeke Brix Christensen er ikke i tvivl om, at hun fagligt har fået mere ud af tiden i Afrika, end hun ville have fået på den tilsvarende tid på et dansk hospital.

»Du står ofte alene med det hele. I perioder var jeg den eneste anæstesilæge i hele Sierra Leone. Det er hårdt og koncentreret, og du skal træffe mange beslutninger hurtigt. Det er noget andet end at arbejde under supervision på et velordnet dansk hospital. Men jeg tror, kombinationen af de to ting må være det ideelle for din faglige udvikling.«

Svært at få orlov

Læger uden Grænser er p.t. i gang med at kortlægge årsagerne til, at de danske læger ikke søger ud på trods af de vigtige erfaringer man kan få, som regel endda med meritpoint.

Jesper Jørgensen forklarer, at mange læger ikke kan få orlov eller er bange for, at det går ud over karrieren, hvis de søger ud.

»Du kan sagtens komme ud for, at en afdelingsleder ved ansættelsen udtrykker sig positivt om mulighederne for at tage humanitær orlov. Når lægen så vil af sted, får han at vide, at hvis han gennemfører det, bliver han fyret.«

Jesper Jørgensen ser derfor gerne, at humanitær orlov bliver en lovsikret ret i stedet for en mulighed, som i sidste ende skal vurderes af afdelingslederen. Han siger:

»Jeg kan godt se det fra afdelingsledernes synspunkt. De har jo et ansvar for, at deres afdelinger fungerer. Men set fra et lidt større perspektiv kommer lægerne jo styrkede tilbage. Som regel er der tale om korte perioder, og det er jo ikke ret mange læger, det drejer sig om. Læger, der har en rådighedskontrakt med forsvaret, har ret til orlov fra deres hospitalsstilling. Vi så gerne, at sådan en ret også blev sikret for læger, der vil ud for de humanitære organisationer.«

Som situationen er nu, anbefaler Jesper Jørgensen at læger, der overvejer at rejse ud, allerede ved ansættelsen får indskrevet muligheden for humanitær orlov i deres kontrakt.

Det fik Vibeke Brix Christensen på sygehusene i Århus og Randers. Af hendes kontrakt fremgik, at hun kunne få orlov i op til seks måneder og komme tilbage til samme stillingsnummer bagefter. Afdelingen skulle have en måneds varsel inden orloven.

På trods af de usikkerheder om karriereforløb og meritpoint og måske sin samvittighed over for den afdeling man søger orlov fra, hæfter Vibeke Brix Christensen sig ved det ekstremt meningsfulde arbejde i ulandene.

»Man føler virkelig, man gør nytte. Da jeg var i Darfur, kunne jeg næsten ikke få mig selv til at rejse. Jeg følte, jeg svigtede dem og fik næsten dårlig samvittighed, da jeg skulle sige farvel.«

Fakta

På Læger uden Grænsers hjemmeside findes en artikel af Vibeke Brix Christensen, som, blandt andre nyttige oplysninger, indeholder en oversigt over meritpoint for ulandsarbejde for de forskellige speciallægeselskaber. Se www.msf.dk/view.asp?ArticleID=226

Spørgsmål om ulandsarbejde kan rettes til rekrutterings- og udsendelseschef Jesper Jørgensen hos Læger uden Grænser, telefon 39 77 56 00, e-mail: jj@msf.dk

Global sundhed/kortnyt

Frygt for fugleinfluenza i Vestafrika

Det kan få katastrofale konsekvenser for Vestafrika, hvis fugleinfluenzaen breder sig fra Nigeria til andre vestafrikanske lande, siger FN's landbrugsorganisation, FAO. Organisationen frygter, at smitten hurtigt kan sprede sig, fordi Afrikas fjerkræ normalt er fritgående. Der er særlig frygt for verdens fattigste land, Niger, som grænser op til de ramte områder i Nigeria. Ekstremt fattige bønder kan fristes til at sælge syge fugle på markedet frem for at destruere dem.

Læs mere på www.fao.org/newsroom/en/news/2006/1000234/index.html

Akut mangel på midler til Pakistan

FN's fødevareorganisation, WFP, flyver mad og nødhjælpsforsyninger til 400.000 mennesker efter jordskælvet i Pakistan. Tyve helikoptere flyver hver dag 300 tons nødforsyninger ud i i Pakistans uvejsomme bjerge. Men organisationen mangler akut 148 millioner kroner for at holde helikopterluftbroen åben.

Læs mere og støt eventuelt operationen på www.wfp.org

Stigende tillid til ulandsbistand

52% af den danske befolkning mener, at ulandsbistanden hjælper. Det er en markant stigning. I december 2004 gjaldt det kun 42% af befolkningen. Andelen af skeptiske danskere som mener, at bistanden ender i de forkerte lommer, er faldet fra 49 til 44%.

Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk søg: opbakning