Aktuelt
Fakta: Så forskellige er mandlige og kvindelige læger
3. mar. 2014
1 min.
Mænd er rationelle – kvinder kommunikerende
Lægefaget er ét fag, men de to køn vælger ofte forskellige veje i arbejdslivet. Mandlige læger dominerer kirurgien og er også overrepræsenteret inden for intern medicin, kardiologi og anæstesiologi. Til gengæld vælger kvinderne i højere grad almen praksis, psykiatri, pædiatri og gynækologi.
Mænd er rationelt tænkende og tiltrækkes af det gode håndværk, og hvad der kan forklares logisk, forklarer Helena Galina Nielsen, speciallæge i almen medicin og forsker på Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet. Til gengæld er kvinder tiltrukket af fag, hvor samtale og kommunikation er særlig vigtig.