FAM i Esbjerg scorer helt i top

På den Fælles Akutmodtagelse, FAM, i Esbjerg kan de næsten ikke få armene ned. De har nemlig fået topkarakteren 4 hele vejen igennem i Sundhedsstyrelsens Inspektorrapport. Det er første gang nogensinde, en uddannelsesafdeling gør det. Og scoren på 64 er også uhørt høj i forhold til landsgennemsnittet.

Så flot så det bestemt ikke ud, da Sundhedsstyrelsen var på besøg i 2005. Dengang hed det Akutmedicinsk afdeling, og der var meget, der kunne gøres bedre. Overlæge Christian Christiansen var også leder dengang, og det er blandt andet hans fortjeneste, at FAM i Esbjerg i dag er et af landets mest efterspurgte uddannelsessteder blandt yngre læger.

”Vi får faktisk mange ansøgninger fra yngre læger, der har trukket et nummer der gør, at de kan få stilling, hvor som helst i landet. Selvom vi jo ligger i Udkantsdanmark,” siger Christian Christiansen.

Og hvorfor så det ?

”Først og fremmest er det nok fordi, det er rygtedes, at man får en god uddannelse her. Der bliver taget godt imod én - faktisk allerede før man kommer,” fortæller Gitte Hinrichs. Hun kom til FAM i en introduktionsstilling i 2011, og efter en afstikker til Odense er hun nu tilbage i Esbjerg som Hoveduddannelseslæge i nefrologi.

Så snart ansættelsen er aftalt, ringer den uddannelsesansvarlige overlæge, Troels Kodal, op til den unge læge og finder ud af, hvad han/hun gerne vil, og hvor vedkommende har sine interesser og kompetencer.

”Det er ikke kun for at være flink og vise interesse, det er også for at finde ud af, hvordan vi bedst udnytter vedkommendes kompetencer i den daglige drift,” forklarer Troels Kodal.

Uddannelse i højsædet

En af hemmelighederne bag succesen i Esbjerg er nemlig, at drift og uddannelse skal gå hånd i hånd.

”Derfor har vi lært også at tænke hver eneste funktion igennem med uddannelsesbrillerne på,” forklarer Christian Christiansen. ”Samtidig med at hverdagen skal fungere optimalt, og patienterne er i centrum. De skal jo altid helst tilses af den læge, der har mest forstand på netop deres lidelse.”

Derfor er det også tilladt for de unge læger at ringe til specialisterne midt om natten, hvis det er nødvendigt. ”Vi uddelegerer store, ansvarsfyldte opgaver til dem meget hurtigt i forløbet. Det kan vi kun forsvare, hvis vi altid står bag dem og bakker dem op,” siger Christian Christiansen.

”Da jeg på et tidspunkt havde en meget dårlig patient med en meningokok-meningit, ringede jeg til overlægen, og hun kom og stod bagerst i lokalet og observerede, mens jeg som bagvagt håndterede patienten. Det gav mig en kæmpe tryghed, at hun var der,” fortæller Gitte Hinrichs.

Uddannelseslægerne er ansat i FAM og samtidig tilknyttet deres specialer. Det betyder, at de er omtrent lige meget på deres speciale og i FAM gennem hele forløbet. I specialerne altid om dagen og i FAM altid i vagterne.

Troels Kodal bruger 70 pct. af sin arbejdstid på de 35-40 læger, der er under uddannelse i FAM. Resten af tiden er han lektor på Syddansk Universitet.

”Det holdt hårdt at få lov at ansætte ham, for han var ikke helt billig. Men det er jo takket være hans indsats, at vi har fået Uddannelses- og kollegialitetsprisen 2013 i Region Syddanmark. Det har i høj grad lønnet sig at have Troels. Det er jo hans ansvar, at vi har de læger, vi faktisk har brug for i FAM,” forklarer Christian Christiansen.

Men det er også den ånd, der hersker på stedet, der giver et frugtbart arbejdsklima, indskyder Troels Kodal og spiller bolden tilbage til ledelsen.

”Uden ledelsens opbakning ville det slet ikke kunne lade sig gøre. Det er netop fordi, det er kutyme, at alle snakker med alle, og at det altid er tilladt at spørge, at vi kan uddanne så gode læger,” forklarer han.

Spørg bare

Men organiseringen på det helt lavpraktiske niveau spiller også en væsentlig rolle. I det fælles vagtrum sidder overlægerne side om side med de yngre læger, og de er altid klar til at svare på et spørgsmål eller vejlede, når der er behov for det. Mange faglige og uddannelsesmæssige spørgsmål bliver også løst i den fælles frokoststue, på gangene eller i elevatoren. Det tunge bureaukrati, hvor alting kun kan ske via skriftlige notater og på møder er afskaffet. Hvis man kan løse et problem med at snakke om det her og nu, gør man det.

I frokoststuen møder Troels Kodal og Gitte Hinrichs tilfældigt Galyna C. Caracappa, der er i sin første introstilling. De sludrer og spørger, hvordan det går, og Galyna fortæller, at hun er meget i tvivl, om hun skal søge kardiologi eller hæmatologi i sin næste stilling. De snakker lidt frem og tilbage om det, og Galina kommer lidt nærmere en afklaring.

”Det er jo fint, så kan vi komme et skridt videre, når vi mødes til vejledning om en uge som oprindeligt aftalt,” forklarer Troels Kodal.

”En gylden regel her er, at man skal svare og samarbejde, og det skal ske i en venlig tone. Hvis en yngre læge har lavet noget uhensigtsmæssigt, så spørger jeg, hvorfor han har disponeret sådan. Og så snakker vi om det. Det virker meget bedre end at skælde ud,” siger Christian Christiansen.

Og hvis en ung læge har været ude for voldsomme oplevelser på en vagt, skal det snakkes igennem.

”Da jeg selv var ung læge, var jeg engang ude for tre hjertestop på én vagt. Og der var ikke nogen at snakke med om det bagefter. Det må ikke forekomme her,” forklarer Christian Christiansen.

Det prioriteres, at alle har det godt. Hvis en kollega har det skidt eller måske er gravid og træt, sørger man for at vagterne ikke er alt for hårde. Ingen er for fine til noget arbejde, overlægerne skriver også journaler.

I december holder de yngre læger fra alle specialer en fælles julefrokost, og to gange årligt er der FAM-øl, hvor alle har lejlighed til at sige goddag til de nye og farvel til de KBU-læger, der rejser videre.

”Det er rart at være her, tonen er god, og vi tager hånd om hinanden. Det er simpelthen grundlaget for det hele, ” siger Gitte Hinrichs.