FAPS-formand: Det kan ikke være rigtigt

”Først læste jeg det én gang. Så tænkte jeg, at jeg måtte have overset det. Så læste jeg det en gang til. Men den er god nok. Danske Regioner har sendt sit udspil til fremtidens sundhedsvæsen ud uden at nævne praktiserende speciallæger én eneste gang.”

Sådan lyder formanden for Praktiserende Speciallæger, Carl Johan Erichsens kommentar til ”Bidrag til en ny sundhedspolitik,” som regionerne offentliggjorde i sidste uge. Det indeholder forslag om at reformere sundhedsvæsenet på en række områder, blandt andet nye samarbejdsmodeller og en ny finansieringsform.

Carl Johan Erichsen henviser til at de praktiserende speciallæger hvert år har 2 millioner patientkontakter.

”Og så har vi her et oplæg med masser af fine ord om, hvordan hospitalets specialer skal udlægge ambulante funktioner osv, men ikke et ord om, at man har praktiserende speciallæger siddende tæt på borgerne, der allerede leverer udredninger og behandlinger i høj kvalitet. I mange tilfælde vil specialistbehandlingen kunne baretages fuldt ud på samme niveau i speciallægepraksis som på sygehusenes ambulatorier. Derfor giver det mening at foretage denne behandling tæt på borgerne. Desuden kender vi allerede mange af patienterne, som derfor ikke skal begynde forfra med en ny speciallæge, der skal til at sætte sig ind i det hele. Dertil kommer, at vi er billigere end sygehuset. Så hvis regionerne vil spare nogle penge, kan jeg slet ikke forstå, at de ikke har taget os med.”

Holder aftalerne

De praktiserende speciallæger skal først forhandle ny overenskomst om et år og er med andre ord midt i en overenskomstperiode. Carl Johan Erichsen henviser til, at de praktiserende speciallæger overholder den til punkt og prikke, inklusive det ellers ret omdiskuterede omsætningsloft:

”Vi har vist økonomisk ansvarlighed og holdt den ramme, vi har aftalt i overenskomsten. Vi har behandlet det antal patienter, vi havde aftalt og ramte ved siden af med en halv procent ud af en omsætning på tre milliarder kroner. Derfor kan jeg ikke forstå, at vi overhovedet ikke er nævnt.”

Carl Johan Erichsen konkluderer:

”Regionernes sundhedspolitiks oplæg må være skrevet af nogen, der ikke har det fulde kendskab til det danske sundhedsvæsen. Alternativt skulle det være en bevidst handling at udelade os, og det kan jeg ikke tro,” siger Carl Johan Erichsen.

Ulla Astmann: Måske kan speciallægepraksis i nogle regioner overtage ambulatoriefunktioner fra sygehuset

Formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astmann, forsikrer, at der intet skal lægges i, at de praktiserende speciallæger ikke er nævnt i oplægget.

”Det er et politisk oplæg og ikke et forhandlingsudspil. Derfor er der ikke sat navne på konkrete funktioner og enkeltelementer, som indgår. Gjorde vi det kunne vi skabe nogle bestemte forventninger om et bestemt antal aftaler, der skal forhandles på plads. Det ønsker vi ikke, det er en retningsmarkering.”

Men når I nævner, at der skal ske omlægninger af indlæggelser til ambulant behandling, så er det vel de praktiserende speciallæger, der kan tage over?

”Det kan vi ikke afvise. Men der skal være en vis volumen, før en omlægning kan betale sig. Derfor ser vi umiddelbart på de store kronikergrupper, som de alment praktiserende læger skal være tovholderne for. De praktiserende speciallæger tager sig af det specielle, og her er det sværere at lave generelle aftaler, bl.a. fordi der er forskel på, hvor mange praktiserende speciallæger, der er i regionerne. Omkring de store byer vil der måske være mange. Men her hos mig i Region Nordjylland er der ikke så mange, og her vil en udlægning næppe blive aktuel, det ville nok være til større ulempe for de patienter, som har meget langt til en speciallægepraksis, så her beholder vi det på sygehuset. Derfor bliver der ingen generel aftale om omlægning til speciallægepraksis. Men er der en struktur i regionen der taler for det, så kigger vi på det.”

Kan du forstå, at de praktiserende speciallæge undrer sig – sygehusene er nævnt og de alment praktiserende læger, men ikke dem?

”Det er bestemt ikke ond vilje og jeg synes ikke, at vi glemmer dem. Jeg synes at der bliver lagt op til at se nøjere på nogle snitflader og her kan de mulige samarbejdspartnere sagtens være dem. Vi ser os om efter, hvor de største fordele er for patienterne og for os i forhold til LEON-princippet (Laveste Effektive Omkostnings Niveau, red.) og der kan det godt være de skal tænkes ind, men det er altså et politisk udspil.”