FAPS - her og nu og i fremtiden

Hvor står I med hensyn til specialeplanlægningen?

Peter Haahr: »Hvert speciale skal i hver region grundigt fagligt og økonomisk gennemgås. Vi vil se på, hvor patienterne får den bedste behandling til den rigtige pris på alle niveauer. Her er det vigtigt, at alle de lægefaglige ressourcer deltager. Vi er begyndt, fx har FAPS' repræsentanter i Region Syddanmark for længe siden været til møde med direktionen i en positiv stemning«. Peter Haahr fortsætter: »Det er skammeligt, at der har været en udpræget tilbøjelighed til at overse speciallægepraksis. I Region Hovedstaden har man fx indledt gennemgangen af specialerne og helt bevidst undladt at inddrage speciallægepraksis. Vi er omsider i dialog med direktionen, og der bliver nu udpeget praktiserende speciallæger til de Sundhedsfaglige Råd i praksisrelevante specialer.

Og det er da en klog beslutning at inddrage over halvdelen af landets praktiserende speciallæger, som for nogle specialers vedkommende behandler flere patienter, end man gør på sygehusene«.

Der har været forslag om garantiklinikker. Hvad synes du om den ide?

»Ja, Region Midtjylland har barslet med tanken om garantiklinikker. Den oprindelige mening var, at man til patienter henvist til behandling på sygehusene skulle kunne give et tilbud om undersøgelse og behandling/operation inden for den lovede tid på to måneder, der formentlig snart bliver en måned«, svarer Peter Haahr og fortsætter: »I stedet for at sende patienterne ud på det private marked til DRG-takster skulle afdelinger kunne påtage sig opgaven uden for arbejdstid og i weekender mod en betaling, der skulle være 75% af DRG-taksten. Både Overlægeforeningen og FAPS har reageret i Ugeskriftet. Jeg undrer mig over, at man ikke først har undersøgt, om vi kunne klare dele af opgaven. Behandling i speciallægepraksis er fortsat billig, og vi har knappe samfundsresurser!«

Hvordan bidrager FAPS til videreuddannelsen, som jo er et nåleøje i disse tider?

»Denne vigtige del af speciallægeuddannelsen skulle på nuværende tidspunkt have fungeret fuldt ud i de tre store specialer - øjenlæger, ørelæger og hudlæger«, siger Peter Haahr og fortsætter: »Det har imidlertid ikke været nogen let opgave at implementere det halve år i speciallægepraksis. De tre uddannelsesregioner har grebet opgaven forskelligt an. Som hovedregel har man set på økonomi, geografi - og selvfølgelig også kvalitet. Det har fra FAPS' side hele tiden været intentionen, at fagligheden skulle have første prioritet. Det vil sige, at man skulle finde de praksis, der var bedst egnede og mest motiverede for at undervise den kommende generation af speciallæger. Herefter skulle uddannelsesregionerne indgå aftaler med den enkelte praksis om indretning af arbejdsplads og ellers overordnet holde sig til den økonomi, der lå i den generelle aftale, der blev forhandlet hjem i 2002«.

Der har vist sig at være store forskelle specialerne imellem, og al for stor en del af diskussionen har gået på økonomi - både for tutorlægerne og uddannelsesregionernes vedkommende. Meningen har været, at uddannelsen skulle være fagligt stærk og have en fornuftig økonomi og ikke blot være en billig løsning eller arbejdskraft.

I FAPS har vi en stærk interesse i at få denne proces til at fungere, dels af hensyn til kvaliteten i uddannelsen, dels af hensyn til rekrutteringen til speciallægepraksis.

Og vi ser gerne ordningen bredt ud til et større antal specialer. Af den grund skal FAS' formand og jeg have et møde med uddannelsesregionerne i den nærmeste fremtid, hvor vi håber, at vi sammen med uddannelsesregionerne kan komme videre med denne for alle så vigtige opgave«.

Er I klar til at indgå i det kommende regionale samarbejde?

»Ja, så absolut. FAPS' regionale struktur med regionsrepræsentant og en regionsbestyrelse er på plads. Og det kan vi takke vores amtsrepræsentanter for, som i det forgangne år har løst en dobbeltopgave: dels været amtsrepræsentanter i de nu snart udlevede amter, dels været med i arbejdet for at få strukturen til at fungere i de nye regioner. Der har været mange møder, hvor eksisterende § 3-aftaler er diskuteret og forsøgt ført videre i de kommende regioner. Der er ydet et stort og tidskrævende arbejde«, siger Peter Haahr.

Kvalitetsudvikling i speciallægepraksis blev projekteret for nogle år siden men skrinlagt. Hvor er kvalitetssikringsprojektet i dag?

»Det oprindelige kvalitetsudviklingsprojekt, KVIS, strandede desværre, men heldigvis ser det nu ud til, at vi kommer i gang igen. På det seneste bestyrelsesmøde i Fonden for Faglig Udvikling, som finansierer kvalitetsudviklingen, blev vi enige om en projektbeskrivelse, som til vores næste møde den 19. december skal bearbejdes til en detaljeret arbejdsplan. Projektet bygger på erfaringerne fra KVIS. Målet er at kvalitetssikre alle de 17 forskellige praksisspecialer. Vi foreslår, at speciallægepraksis i gynækologi og obstetrik skal være det speciale, som vi bruger til udvikling af prototypen for kvalitetssikring i speciallægepraksis, dvs. hvordan generiske og faglige standarder udvikles, spiller sammen og løbende dokumenteres«, siger Peter Haahr og fortsætter: »Vi håber, at det kan lade sig gøre at finde nogle erfarne projektledere, dvs. nogle kollegaer, som er villige til på deltid, fx en dag pr. uge at varetage projektledelsen af nogle af de tværgående projekter og især inden for projektet i gynækologi og obstetrik«.

Er der lagt sten i vejen for jer?

»Ja! Pr. 1. januar 2006 udvidede Sund-hedsstyrelsen lægernes pligt til at indberette elektronisk via Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem til også at omfatte indberetning i forbindelse med bl.a. fertilitetsbehandling. Indberetningen er ganske omfattende og med oplysninger af personfølsom karakter om patienterne, deres part-nere og den eventuelle anvendelse af donorer. FAPS og Danske Fødsels- og Kvindelægers Organisation har haft kontakt til Sundhedsstyrelsen om en mulig begrænsning af indberetningen«, lyder det fra Peter Haahr, som fortsætter: »Det er efterhånden problematisk med al den indrapportering, som kræves. For nogle specialer har det taget et omfang, der direkte tager tid fra patientbehandlingen og dermed også stjæler arbejdsglæden. Man burde fra offentlig side dokumentere, at informa-tionen er relevant, idet arbejdsbelastningen er stærkt tiltagende for hele lægestanden. Samtidig burde der erlægges en betaling for indberetningen«.

Og FAPS i fremtiden?

Peter Haahr: »Der er fem overskrifter, som skal kendetegne speciallægepraksis nu og i fremtiden:

• Faglighed

• Kvalitet

• Troværdighed

• Konkurrencedygtighed

• Politik/tillid

»Faglighed og kvalitet i top forudsætter, at vi bruger vores efteruddannelsesmidler. I 2005 havde vi en næsten 100 procents udnyttelse. Det er vi stolte af. Jeg kan ikke kraftigt nok opfordre mine kolleger til at deltage i efteruddannelsesaktiviteter. Dermed demonstrerer vi, at vores faglighed bliver vedligeholdt«. Peter Haahr fortsætter: »Og så ser jeg frem til en udbygning af samarbejdet mellem speciallægepraksis og sygehusene. Det kan foregå på mange måder, så man skal ikke lægge sig fast på en bestemt model. Det overordnede er, at samarbejdet kan fremme det gode patientforløb samt udnytte de økonomiske resurser bedst muligt«.

§ 3-aftaler har flere formål. Der indgås bl.a. lokale aftaler om rekruttering og fastholdelse og aftaler om videreudvikling af speciallægepraksis gennem indførelse af nye ydelser.