Skip to main content

Farligt at være rugemor

Journalist, MSc. Morten Seifert, morten@uncial.dk

22. feb. 2008
4 min.

FOTO: © WHO/P. VIROT

Debatten om brugen af rugemødre er fulgt i kølvandet på to dokumentarprogrammer på DR, som fulgte danske pars anstrengelser for at få barn via en rugemor. Det er ikke lovligt for danske par at betale en kvinde for at være rugemor. Og da læger heller ikke må medvirke til at befrugte en rugemoder, betyder det i praksis at det er umuligt at gennemføre rugemoderskab i Danmark.

Det betyder at stadig flere par finder rugemødre i udlandet. Det er ganske vist heller ikke lovligt for danskere at benytte bureauer til at finde rugemødre i udlandet men danske myndigheder forfølger traditionelt ikke sager om rugemødre i udlandet.

Fattige lande er billigere

Nogle vælger at skaffe rugemødre i for eksempel USA, hvor det er lovligt men dyrt. Fattige lande derimod kan levere varen billigere. Internettets udbredelse i den 3. Verden har gjort det let at skabe kontakt mellem det barnløse par og rugemoderen - eventuelt via en klinik - uanset hvor i verden den potentielle rugemor befinder sig.

Indien har de seneste ti år sat rugemoderskab i system og en hel industri i den private sundhedssektor er vokset frem. Via internettet kan man let finde en række hjemmesider fra private indiske klinikker, der lokker barnløse par. Ifølge en artikel i The Guardian havde rugemoder-branchen i Indien i 2006 en omsætning på næsten tre milliarder kroner.

Indien kan lokke med totalpriser for »udrugning« og fødsel af et barn på under 10.000 USD, eller mellem en femtedel og en tiendedel af hvad det samme koster i USA.

De vigtigste fronter i den danske debat tegnes af for eksempel foreningen Rugemor.dk, som taler for at lovliggøre rugemoderskab. På den måde kan man, hævder foreningen, komme det voksende sorte marked og usikre internationale marked til livs. Heroverfor står for eksempel Etisk Råd fast på, at rugemoderskab er at ligne med prostitution. Man køber kvinders krop - ofte mindrebemidlede kvinder, der ikke har et reelt valg. Men gør børn og moderskab til en vare, hedder det.

Medlem af Etisk Råd Thomas G. Jensen, pegede i en udsendelse på P1 på et andet problem:

»Der er en risiko ved at føde et barn, og det er et skråplan at komme ind på at betale en kvinde for at løbe sådan en risiko, ligegyldigt hvor det foregår«.

Farligt at være rugemor

Thilde Knudsen er Jordemoder og har via sit arbejde for Læger uden Grænser (MSF) i Elfenbenskysten, Sierra Leone, Pakistan og Congo erfaringer med graviditet og fødsler i den 3. verden. Pt. arbejder hun som ekspert i kvindesundhed for MSF's Europæiske kontor i Bruxelles. Hun er som udgangspunkt modstander af rugemødre i fattige lande, og kan på basis af egne erfaringer bekræfte Thomas G. Jensens bekymring. Det er ikke ufarligt at være gravid og føde i den fattige verden:

»I fattige lande, hvor sundhedssystemerne ofte ikke virker, mangler der ofte nærværelse af jordemødre ved fødslen og adgang til akut obstetrisk fødselshjælp. Det betyder høj sygelighed og dødelighed for de nyfødte og frem for alt høj mødredødelighed«, siger hun således.

Det er sandsynligt, at de fleste rugemoderskaber i for eksempel Indien vil foregå på klinikker, og under forhold, der er over gennemsnittet. På den anden side har flere iagttagere peget på, at det ofte er fattige kvinder fra landet eller prostituerede, der lægger krop til rugemoderskaberne i Indien. Thilde Knudsen pointerer, at sådanne kvinder ofte lider af blodmangel, malaria eller seksuelt overførte sygdomme, hvilket gør graviditet og fødsel mere risikabel.

Tilde Knudsen henviser til de internationale statistikker for mødredødelighed, som viser, at gennemsnitlig 450 kvinder i den fattige verden må lade livet i barselsseng for hver 100.000 fødsler. Det svarer til at det er 50 gange farligere at blive mor i den fattige end i den udviklede verden, hvor tallet i gennemsnit er 9 per 100.000. Livstidsrisikoen er større, fordi kvinderne i fattige lande typisk får flere børn.

»Det med at få mange børn udgør et særligt problem. Mangegangsfødende defineres i Danmark som mere end 4 eller 5 børn. Men det er jo normen i de fattige lande. Hvis man oven i at skulle føde mange børn selv, også skal være rugemor, vil det være en alvorlig ekstra belastning. Mangegangsfødende får oftere obstetriske komplikationer, for eksempel at barnet lægger sig forkert. Det sker også oftere, at livmoderen får sværere ved at lave veer. Det giver forlængede fødselsforløb, og der er tillige forøget risiko for efterfødselsblødninger for mangegangsfødende«, fortæller Thilde Knudsen.

DR har dokumenteret at 11 danske børn er født via rugemødre i udlandet, men anslår, at det reelle tal er langt højere, og at fænomenet er i stigning. DR har ligeledes dokumenteret at netop Indiske klinikker har gennemført rugemoderskaber for danske par.

Læs også FN slår alarm (Ugeskr Læger 2007;169(43):3696) om mødredødelighed i den fattige verden.