Farvel til produktionsstyring

En patient kommer til Diagnostisk Center Silkeborg Hospital for at blive udredt. Der er måske fire forskellige undersøgelser og prøver, som patienten skal gennemgå, inden en sidste konsultation, hvor patienten får resultatet. Hvis afdelingen går efter at få så meget som mulig drg-værdi (intern afregning) ud af den patient, skal patienten enten indlægges eller komme ambulant, til én undersøgelse om dagen i fire dage, afsluttende med samtalen på femtedagen. Da afdelingen bliver afregnet per besøg, er det måden at optimere i forhold til drg-værdi. Men det giver ikke værdi for patienten, det er soleklart.

Diagnostisk Center har da også et alternativt tilbud, som går ud på at tilbyde patienten hele udredningen på en enkelt dag. Det tilbud er en stor fordel for patienten. Men det er en dårlig forretning for sygehuset.

Eksemplet fra Diagnostisk Center på Silkeborg Sygehus er et blandt mange, som alle hospitaler i hele landet kan fremvise. Eksempler på, at initiativer, der skal give en bedre kvalitet eller give en bedre patienttilfredshed kolliderer med de incitamenter, som drg-systemet giver.

Det system vil Region Midtjylland gøre op med. I går, mandag, vedtog regionens forretningsudvalg at arbejde for at ændre på det økonomiske styresystem på sygehusene – drg – og i højere grad give incitament til at lave kvalitetsforbedringer for patienterne. I første omgang skal det foregå i form af forsøg på udvalgte afdelinger i regionen, som skal afkaste sig drg-systemets lammende aktivitets-fiksering. Hver af afdelingerne har defineret alternative mål til produktionsmålene.

Sagen er, at drg-systemet er rigtig godt at styre efter, hvis der er problemer med lange ventelister. Drg belønner nemlig produktion. Men hvis det – som i disse år – er kvalitet, der står øverst på dagsordenen i sundhedsvæsenet, så har drg-systemet nogle svagheder, der gør, at kravet om at levere en bestemt-drg-værdi kan være en forhindring for at gennemføre et kvalitetsprojekt.

”Hvis en afdeling leverer drgværdi- målene helt ud, kommer man til at lave noget, der ikke er helt hensigtsmæssigt. Vi har et system, der ikke understøtter en omlægning hen i mod at skabe mere sundhed for pengene,” forklarer projektleder Mette Jensen, Region Midtjylland.

Måden, regionen gør op med systemet på, er ikke ved at erstatte aktivitetsmål med kvalitetsmål. Men ved at lade afdelingerne slippe for at blive straffet økonomisk, hvis de ikke når basislinjen på grund af kvalitetsprojektet.

”Der kan godt være afdelinger, der falder i drg-værdi, når de satser på at nå kvalitetsmålene. Men de bliver fra nu af ikke straffet for det, hvis de ikke når drg-målet,” forklarer hun.

Personalet definerer selv, hvad de vil måles på

Karin Lambertsen, er ledende overlæge på Øre-, næse -, halsafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Afdelingen er med i projektet og har skrevet en liste over kvalitetsmål, som de gerne vil kaste sig over i den kommende tid. Et mål hedder ”Overholdelse af postoperativ plan.” Her er succeskriteriet, at 90 pct. af operationerne ikke overskrider den vurderede indlæggelsestid. Et andet mål går ud på, at antallet af ambulante besøg per år skal falde med seks pct. i løbet af projektperioden.

Det har ikke været helt let at sætte målene, siger Karin Lambertsen, til gengæld er det positivt, at afdelingens personale selv blev bedt om at formulere målene:

”Jeg synes, det er fantastisk, at vi selv kunne formulere mål, frem for at de kom ude fra, som de jo ofte gør ved andre kvalitetsprojekter. Men det har også været svært. Ikke mindst fordi det kan være svært at måle de kvalitetsprojekter, vi gerne vil have. Det er gået op for os, hvor lidt vi egentlig ved, vi har meget lidt eksisterende data at gå ud fra, når vi for eksempel skal til at måle på outcome af behandlingen i et patientperspektiv.”

Hun tilføjer:

”Men det er en god proces, for vi finder undervejs ud af, hvad vi gerne vil, når vi ikke længere behøver at bekymre os om drg. På vores afdeling vil vi for eksempel gå i gang med at oprette et hvilende ambulatorium. Det indebærer, at patienterne selv henvender sig for at komme på ambulatorium – i stedet for at vi har automatiske kontrolbesøg efter behandling. De automatiske besøg giver i dag drg-point, men de er måske ikke alle nødvendige.”

Alle afdelinger, der er med i projektet, går i gang med den drg-lettede tilværelse nu, hvor der er givet politisk grønt lys for det. Regionen oplyser, at forsøgene bliver fulgt tæt med jævnlige evalueringer, først gang allerede efter sommerferien

.