FAS efter oprydningen

FAS - Foreningen af Speciallæger - har fået ny struktur, og en ny mand har netop indtaget formandsstolen. Det vil sige, ny og ny. Erik Kristensen har været formand for Overlægeforeningen i de seneste seks år. Det er han stadig, men som følge af en af ændringerne i FAS skal den forhandlingsberettigede forening i FAS, der har flest medlemmer - og det er Overlægeforeningen - have posten som formand.

FAS er stadig et broget foretagende. En paraply for alle de læger i Lægeforeningen, der ikke er PLO'er eller Yngre Læge. 11 forskellige organisationer er omsluttet af paraplyen. Tidligere hed de erhvervsforeninger. Nu hedder de forhandlingsberettigede foreninger.

I den nye struktur har alle foreninger fået plads i FAS' bestyrelse, der skal mødes fire gange årligt.

Erik Kristensen, hvad får det enkelte FAS-medlem ud af, at der nu er en ny struktur?

»Den nye struktur skal ses i sammenhæng med den overordnede strukturændring i Lægeforeningen. Fordelen er, at vi får løst en gordisk knude, ved at der på den ene side kommer en større sammenhængskraft i Lægeforeningen som helhed. På den anden side får den enkelte forhandlingsberettigede forening den selvstændighed udadtil, som de længe har ønsket. Det gamle FAS var ved at blive en tom politisk skal, og kommandovejene var uklare. Så relateret til det enkelte medlem betyder den nye struktur, at det bliver nemmere at se sin egen placering og egne kontaktflader i foreningen«.

Hvordan?

»Der er en meget større sammenhæng nu, blandt andet fordi alle de 11 forhandlingsberettigede foreninger er repræsenteret i FAS' bestyrelse. Det ser nu sådan ud, at ude decentralt har vi tillidsmanden, som er direkte kontakt ind til den enkelte forenings bestyrelse, som igen har kontakten i FAS, som igen har kontakten op i systemet til Lægeforeningens bestyrelse. Dermed er kommunikationslinjerne blevet nemmere. Det er tydeligt, at kommandovejen er mere enkel. Men vi må erkende, at det stadig er lidt af en kinesisk æske. Men den del kan vi ikke løse med et snuptag, for uanset hvad, så er FAS en restgruppe, der defineres ved, at organisere overlæger og praktiserende speciallæger samt de medlemmer der ikke er Yngre Læge eller PLOer. Så det er en heterogen konstruktion. Det kan man ikke ændre på uden at lave helt om på Lægeforeningen«.

Hvad er din vision som formand for FAS?

»At styrke den interne sammenhængskraft i Lægeforeningen, så vi kommer af med det ry, vi har haft, nemlig at der er fire lægeforeninger. Og samtidig at styrke den enkelte forhandlingsberettigede forenings selvstændighed i egne anliggender«.

Hvordan vil du arbejde for de to ting?

»Det ligger i strukturen. I Lægeforeningen har vi nu eksisteret på denne måde i trekvart år, og skal man dømme ud fra det samarbejde, der har været i dens bestyrelse, synes jeg, det har været formidabelt godt. Vi er ikke enige om alt - det ville også være for kedeligt - men vi har haft nogle drøftelser, og jeg mener, at det er en rigtig måde, vi har konstrueret Lægeforeningen på. Som formand for Overlægeforeningen finder jeg det tilfredsstillende, at der er større selvstændighed. Det gamle FAS var utilfredsstillende for os«.

Hvordan vil du så betegne det nye FAS?

»FAS i denne sammenhæng bliver et orienteringsorgan, hvor der sker en gensidig orientering mellem de forskellige forhandlingsberettigede foreninger. Samtidig er det et forum, som foreningerne kan bruge til at kanalisere kontakten til Lægeforeningens bestyrelse«.

FAS er altså ikke et besluttende organ?

»Nej, kun i meget begrænset omfang. De fleste beslutninger er uddelegeret til den enkelte forening. Der skal en vedtægtsændring af FAS til, for at man kan tilbagekalde de delega-tioner. Det er også derfor, der kun er fire planlagte møder om året. Men samarbejdet er der stadig. Det vil sige, at hvis man ønsker hjælp til forhandling, så kan man kontakte dem, man vil have hjælp fra eller vil forhandle sammen med.

Så muligheden for et samarbejde imellem de forskellige forhandlingsberettigede foreninger er stadig til stede, hvis det ønskes, men der er ingen tvang«.

Hvad er FAS så udadtil?

»Ikke så meget. Formændene udtaler sig for de enkelte foreninger. FAS udtaler sig ikke på vegne af dem. FAS er udadtil kun den flade, der eventuelt forhandler for et fællesskab, ellers er det de enkelte foreninger, der forhandler«.

Hvad udtaler FAS-formanden sig så om?

»Om det, der er fælles. Og det er ikke noget, der på forhånd er defineret.

Men FAS-formanden kan sige noget i relation til det politiske arbejde i Lægeforeningens bestyrelse. Der sidder jeg ikke som formand for Overlægeforeningen, men som FAS-formand sammen med to andre FAS-repræsentanter. Det er her, at fællesskabet manifesterer sig. Det er de større sundhedspolitiske emner i relation til Lægeforeningens politik. Der kan selvfølgelig være en glidende overgang, hvornår det er eksempelvis Overlægeforeningens interesser, og hvornår det er Lægeforeningens. Der er en betydelig gråzone mellem stands- og sundhedspolitik og så de mere fagforeningsmæssige emner, for tingene hænger jo sammen«.

Du tror ikke, du får kasketproblemer på din plads i Lægeforeningens bestyrelse?

»Jo. Men de emner, vi drøfter der, vil ofte være ud over den enkelte forhandlingsberettigede forenings særinteresser. Men det er helt klart vigtigt, at vi siger til os selv, at vi sidder der som FAS-repræsentanter«.

Så du vil arbejde for en enstrenget Lægeforening?

»Ja. Uden at sætte særinteresserne over styr«.

Hvad kræver det af det enkelte bestyrelsesmedlem?

»Man kan ikke løbe fra det. Får man ikke det samarbejde, er Lægeforeningens bestyrelse ikke noget bevendt. Dyrker man massive særinteresser, svækker man Bestyrelsen. Men det er der ikke noget tegn i sol og måne på, at man gør. Man kan selvfølgelig godt forestille sig situationer, hvor det kunne opstå, men jeg tror ikke, det sker, for alle kan indse, at kører man et solotrip, bliver det i sidste instans også en svækkelse af de forhandlingsberettigede foreninger, så vi kan godt finde ud af det.

For FAS'vedkommende var det tidligere på mange måder en løs struktur. Nu skal man stå til ansvar både det ene og det andet sted«.

Kan Overlægeforeningen få for meget magt i det nye FAS?

»Nej, det tror jeg ikke. Der var et demokratisk underskud før, og med den fordeling nu, hvor de forskellige forhandlingsberettigede foreninger har fået selvstændighed, så har Overlægeforeningen ingen indflydelse på, hvad de mener«.

Hvilke problemer tror du optager dine medlemmer mest for tiden?

Hovedparten af vores medlemmer diskuterer meget strukturændringerne på sygehusene. Mere præcist usikkerheden om, hvordan strukturen bliver fremover. Sagen er, at der ikke mindst i amternes tid skete utallige strukturændringer på sygehusene. For eksempel i Storstrøms, Ribe og Vestsjællands Amter. Der blev brugt mange penge og m eget tid på at lave strukturen om, og nu bruger man lige så meget tid på at lave den om igen.

De usikkerhedselementer, der følger af det, er med til at ødelægge arbejdslivet og der er ingen tvivl om, at det spiller en stor rolle i øjeblikket«.

Andre ting?

»Arbejdsmiljøet i det hele taget, som usikkerheden har indflydelse på. Dertil kommer diskussionen om bureaukratiet. Vores medlemmer føler i stigende omfang, at de bruger utroligt meget tid på alt andet end kerneopgaverne. De bruger tid på at registrere, på epj og på at udføre lægesekretæropgaver, fordi der mangler lægesekretærer.

Det optager medlemmerne meget, og mange føler, at kvaliteten i kerneydelsen bliver ringere, fordi de ikke har den fornødne tid til alt det.

Hvad vil du gøre ved det?

»Jeg kunne godt tænke mig, at regionernes bureaukrati blev gennemgået - især efter at jeg har konstateret, at Københavns Kommune - efter en ekstern analyse - har mulighed for at reducere bureaukratiet og dermed spare 170 mio. kr. Beklageligvis er der kommet for lidt ud af regeringens afbureaukratisering - det er en del af regeringsgrundlaget, men det har hidtil været skuffende, regeringen har hidtil alene koncentreret sig om lidt regelsanering.

Spørgsmålet er også, om ikke hele ledelsessystemets struktur trænger til en ændring - og i den forbindelse må man også se på, om overlægefunktionen skal revurderes. Vi er i Overlægeforeningen for tiden i gang med et arbejde, der ser på fremtidens overlægefunktion«.

Hvad er problemet med ledelsen?

»Som det kører i øjeblikket, får man en tiltagende dekobling imellem det administrative og ledelsesmæssige system og så det kliniske arbejde. Det er en uheldig udvikling«.

Er det også djøf'erne, der er problemet?

»Ikke nødvendigvis. Spørgsmålene er bl.a. er, om vi skulle overveje at kopiere den engelske model, hvor man har en medical director, som er åremålsansat, og som så går tilbage til klinikken. Så får man en tættere kobling i systemet. Så konklusionen er, at vi må have en analyse, hvor vi ser på, om overlægefunktionen og den ledelsesstruktur, vi har nu, er hensigtsmæssig.

Omgivelserne har ændret sig, men ikke hospitalssystemets ledelsesapparat. Man kan kun anbefale, at sundhedsministeren tager den del af afbureaukratiseringen af sundhedssektoren alvorligt«.

Der skal bruges mange milliarder kroner på nye sygehuse de næste 5-10 år. Kunne du tænke dig indflydelse her?

»Vi støtter det principielle i den plan, der er lagt frem. Men vi er stærkt bekymrede for, at beløbene er for små, og det ender med at blive skrabede og ikke fremtidssikrede modeller.

Vi er også meget fokuserede på, at det bliver fleksibelt byggeri. For at kunne følge med udviklingen skal man kunne ændre undervejs. Med hensyn til indflydelse mener jeg, at det er vigtigt, at faget og de videnskabelige selskaber bliver taget med på råd om, hvordan behandlingerne skal organiseres, så sygehusene bliver indrettet efter det. Der hvor vi som faglig organisation gerne vil have indflydelse, er specielt på arbejdsmiljøet. Vi vil gerne sikre, at vores medlemmer får et tilfredsstillende arbejdsmiljø. Vi er i Overlægeforeningen lige nu i gang med en arbejdsmiljøundersøgelse, og vi håber, at man kan bruge konklusionerne i den. Og så vil jeg anbefale, at man inddrager den ekspertise, der i øvrigt findes i Danmark på området, når de nye sygehuse skal planlægges.

FAS vil ansætte en person, der skal tage sig af kommunikationen. Er det fordi I vil være mere udadvendte og synlige?

Vi vil gerne påvirke den politiske proces. Men samfundet har ændret sig på kommunikationsområdet. Kommunikationen går hurtigere og beslutningsprocessen kræver hurtigere reaktioner. Beslutningerne træffes mindst lige så meget i medierne - og i Bruxelles - som i Folketinget. Derfor styrker vi vores kommunikation ved at ansætte en medarbejder til at varetage den del.

Hvad med dig selv - du har også et job som overlæge på medicinsk afdeling på Regionshospitalet i Silkeborg - hvordan får du tid til også at være formand for FAS?

Ved at suspendere 37 timers ugen. Og så har jeg delt min tid op, så jeg arbejder tre en halv dag på sygehuset og bruger resten af min tid på formandsarbejdet.

Foreningen af Speciallæger

Består af følgende forhandlingsberettigede foreninger

Overlægeforeningen 5.414 medl.

Foreningen af Praktiserende Speciallæger 961 medl.

Læger i Erhvervslivet 204 medl.

Universitetsansatte Lægers Forening 176 medl.

Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger 118 medl.

Embedslæger 33 ordinære/18 ekstraordinære medl.

Foreningen af Lægelige Chefer i Danmark 66 medl.

Organisationen af Sygehuslæger 74 medl.

Danske Militærlægers Organisation 55 medl.

Overlæger ved Statens Serum Institut 22 medl.

Foreningen af Sessionslæger 11 medl.

I Lægeforeningens Bestyrelse sidder følgende fra FAS

Erik Kristensen, Overlægeforeningen

Niels Siebuhr, Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Poul Jaszczak, konstitueret af FAS frem til Lægemødet i år, hvor Repræsentantskabet vælger en repræsentant efter indstilling fra FAS

FAS' bestyrelse

Formand: Erik Kristensen

En repræsentant fra hver af de 11 forhandlingsberettigede organisationer.