FAS-konference: Lægen som forebygger

»Gør ventetid til forberedelsestid«. Det var et af budskaberne, da centerchef Anna Birthe Bach, Kirurgisk Center i Herning, holdt oplæg på FAS-konferencen den 3. november om forebyggelse og sundhedsfremme.

Hun var indbudt som formand for netværket af Forebyggende Sygehuse, der omfatter 50 danske sygehuse og indgår i et europæisk netværk med det erklærede formål at »kvalitetsudvikle og implementere sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering i sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer«.

Hun ser de store folkesygdomme og behandlingen af kroniske sygdomme som en så tung del af sygehusvæsenets indsats, at det er spørgsmålet, om det fortsat vil kunne magte opgaven.

»Hvis man vil bevare den frie og lige adgang til sundhedsydelser, vil man blive nødt til at regulere efterspørgslen«, forudser hun og anser det derfor som en stor gevinst, hvis en større del af »de forebyggelige sygdomme« - fx KOL, alkoholskader, overvægt eller følgerne af fysisk inaktivitet, som tilsammen tegner sig for ca. 335.000 årlige indlæggelser - kan undgås. I forbindelse med disse indlæggelser, hvor patienterne må formodes at være motiverede for at lytte til råd om livsstilsændringer, må sygehusene efter Anna Birthe Bachs opfattelse have en rolle at spille.

På samme måde kan sygehusene endda anvende de forkætrede ventetider positivt, hvis man fx kan fortælle de ventende knæ- og hoftealloplastikpatienter, at deres risiko for komplikationer ved operationen reduceres betragteligt, hvis de holder op med at ryge i ugerne før operationen.

Sundhedscentrenes rolle

I et oplæg om erfaringer i Nordjyllands Amt med Sund By-netværket berørte formanden for amtets sundhedsudvalg, Karl Bornhøft, de kommende kommunale sundhedscentre, som han mener, kan få en vigtig rolle som aflastning for resten af sundhedsvæsenet. Som et eksempel nævnte han KOL-patienter, som i dag skal rejse til et sygehus for at få foretaget løbende sygdomstjek, justeringer af medicin, undervisning i rygestop, i medicinens virkninger og bivirkninger osv.

»Turen til sygehuset er kun nødvendig til større, planlagte undersøgelser, som kræver en speciallægelig indsats«, sagde den nordjyske politiker. Han understregede, at sundhedscentrene skal være underlagt samme standarder og krav, som gælder for sygehusene, om evidensbaseret arbejde og systematisk kvalitetsudvikling via Den Danske Model.

Og så advarede han i øvrigt om »to skrækscenarier«. Det ene er, at kommunerne kritikløst etablerer sundhedscentre som konkurrerende tilbud til sygehusene og almen praksis. Og det andet: at »stærke fagpolitiske kræfter i det specialiserede sygehusvæsen ikke vil give opgaver fra sig, fordi man mener, at ingen andre end speciallægerne selv er kompetente til at løse opgaven«, som han sagde med brod til sit publikum.

Risikoadfærd - en privatsag?

For 153 år siden tog københavnske læger initiativet til at opføre arbejderboliger på Østre Fælled, væk fra den overfyldte slum bag voldene, hvor koleraen netop havde hærget. Trods myndighedernes modvilje gennemtrumfede lægerne dette stykke meget synlige forebyggelsesarbejde i mørtel og mursten, og bidrog endda med egne midler. Spørgsmålet - som Lægeforeningens formand stiller i dag - er, om nutidens læger - ud over den del af forebyggelsen, som allerede foregår på hospitalerne og i forhold til patienterne - kan gøre en lige så markant indsats for det, man kunne kalde »den borgerrettede forebyggelse« som den, forgængerne gjorde i H.C. Andersens København.

»Hvad den patientrettede del af forebyggelse og sundhedsfremme angår, arbejder lægerne så hårdt som nogen sinde. Og som Lægeforening støtter vi, at der gives ressourcer til, at lægerne kan uddanne sig til det, og at de kan forske på disse traditionelle områder«, sagde han. Spørgsmålet er, hvad der skal til i den »borgerrettede« forebyggelse, der skal holde så mange som muligt af os væk fra sygehusene.

»Brumleby var et eksempel på, at lægerne trådte uden for den sundhedsfaglige sfære og brugte et redskab fra den social- eller boligpolitiske sfære for at løse et sundhedspolitisk problem. Spørgsmålet er: I hvilket omfang skal vi gøre det i dag? Hvad er vi kaldet til?«

Blandt de store folkesundsproblemer er livsstilssygdommene og den adfærd, som er knyttet til dem: Rygning, fed kost, for lidt motion, usikker sex. Dels skal man få folk til at afstå fra risikoadfærd, mente Jens Winther Jensen. Men samtidig skal man forske i, hvordan man får dem til at holde op, og i årsagerne til, at folk opfører sig på den måde.

Nogle analyser har vist, at social status er stærkt afgørende for folks sundhedstilstand og for, hvor udsat man er for livsstilssygdomme.

»Den borgerrettede forebyggelse handler altså i vidt omfang om ulighed i sundhed, og spørgsmålet er, om, og hvordan, vi som Lægeforening skal gå ind i den - ud over at stille den viden til rådighed, som vi har om sygdommes årsager«.

»Min personlige holdning er, at vi skal gå længere, end vi traditionelt har gjort«, siger han til Ugeskriftet. »Der har været en opfattelse af, at man ikke skal ,sygeliggøre` patienterne, og at livsstilen er folks eget, frie valg. Det har præget tankegangen hos mange læger. Men bl.a. Ebeltoft-projektet viser jo netop, at man ikke sygeliggør patienterne ved at tage disse emner op i samtaler med dem«.

Jens Winther Jensen hentydede hermed til et oplæg fra overlæge Bo Christensen, der bl.a. omtalte et almenmedicinsk forskningsprojekt, der synes at dokumentere en bred folkelig accept af forebyggelse - herunder helbredsundersøgelser og -samtaler.

Et virtuelt Brumleby

Skulle lægerne ikke nøjes med at tage sig af de syge, og så stille deres viden til rådighed, når folk selv beder om råd?

»Læger skal tage sig af de syge«, siger FAS-formand Poul Jaszczak. »Men når man ved at behandle syge og gennem forskning får indsigt i sygdomsprocesser, får man også indsigt i, hvad der skal til for at forhindre, at sygdom, sygelighed og risici vokser«.

Poul Jaszczak mener, at når lægerne møder de syge eller »næstensyge«, må det være deres fornemste opgave at fortælle dem, hvordan de kan tilrettelægge tilværelsen, så de ikke bliver mere syge, og, hvis de bliver raske, undgår at udvikle sygdommen igen.

Jens Winther Jensen nævnte Brumleby som et smukt monument over lægestandens forebyggende indsats. Hvad kunne det næste »Brumleby-projekt« blive for de danske læger?

»For mig bliver det næste Brumleby virtuelt«, siger Poul Jaszczak. »En fastholden af, at det ikke er nødvendigt at blive syg. At der findes måder at tilrettelægge tilværelsen på, at vejlede folk på, som betyder, at man ikke bliver syg. Den erkendelse skal ud! Derud, hvor man møder mennesket så tidligt, som det overhovedet er muligt, for at påvirke tankegangen, måden at se sig selv på, at arbejde på«, siger Poul Jaszczak.

Han mener, at i det virtuelle Brumleby vil konstante og fokuserede forebyggelseskampagner efterhånden have gjort det til en rygmarvsrefleks, at man skal spise sine grøntsager og lade fritterne og colaen stå, mens chokoladebarens 1.900 kalorier til nød kan være belønningen, når man har løbet sin halvmaraton.

Jens Winther Jensen var godt tilfreds med, at FAS-konferencen har taget hul på forebyggelsesdebatten: »Forebyggelse har politisk fokus i øjeblikket, og derfor er det godt, at FAS tager det op på sin konference. Det kan blive en fin optakt til den diskussion om forebyggelse, som Hovedbestyrelsen har gjort til tema på det kommende Lægemøde«, sagde Lægeforeningens formand.