Skip to main content

FAYL: Ét integreret lægevisiteret system

Journalist Klaus Larsen
1. nov. 2005
04 min

Som afgående formand for de yngre læger, skjuler Erik Jylling ikke, at han gerne havde set Lægeforeningens fem år gamle akutpolitik få et grundigt eftersyn.

Men forhandlingerne mellem søjleforeningerne kørte fast, og nu frygter han, at Lægeforeningen med to eller tre politikker på området risikerer at miste sin indflydelse på udviklingen.

- Naturligvis løber vi ikke fra den politik, vi vedtog i 1998. Men udviklingen er altså ved at overhale den, siger Erik Jylling.

- Lægeforeningen og søjlerne havde en ambition om at lave et nyt, fremadrettet oplæg til, hvordan akutfunktionen kan se ud i fremtiden under indtryk af de nye reformer i sundhedsvæsenet og de nye teknologiske muligheder, forklarer han.

Erik Jylling peger på alt det, som er sket siden 1998: En ny speciallægeuddannelse; et sygehusvæsen under voldsom ombygning. Og nye, store kandidatårgange, som snart vil vælte ud fra universiteterne, samtidig med at de første store årgange af speciallæger begynder at overveje, om de skal hæve kapitalpensionen nu, eller vente et par år til.

Imens vokser presset på skadestuerne: Aldrig før har så mange henvendt sig så meget, for så lidt.

- Raske patienter, som aldrig skulle have haft adgang til en skadestue, stjæler lægelige ressourcer fra syge og tilskadekomne med et seriøst, presserende behov for specialistbehandling, siger Erik Jylling.

Han erklærer sig »meget uenig« med P.L.O.s formand Jørgen Lassen, som afviser FAYLs forslag om at gøre akutfunktionen til én integreret, døgnbemandet funktion med telefonisk lægevisitation.

P.L.O. frygter dels, at dets medlemmer ender »som forvagter i uvisiterede skadestuer«, hvad de slet ikke er uddannet til, og dels, at medlemmerne kommer til at betale i form af øget arbejdsbelastning på ulempetidspunkter, om aftenen, om natten og i weekenderne.

Lægevisiteret døgnfunktion

- Som Yngre Læge-formand har jeg forståelse for, at P.L.O. skal varetage interesserne for deres medlemmer, siger Erik Jylling.

- Men jeg har også hensyn at tage: For det første til at få placeret de kommende horder af turnuskandidater, så de får en uddannelse, der lever op til målbeskrivelsen.

Og for det andet: Det sundhedspolitiske hensyn at pege på en fremadrettet løsning i forhold til de reformer, som venter henne om hjørnet.

Erik Jylling er enig med Jørgen Lassen i, at Lægeforeningens oplæg fra 1998 i dag på mange punkter bliver efterlevet mange steder.

- Men der mangler i hvert fald én afgørende ting. Nemlig den tvungne, telefoniske lægevisitation på al akut henvendelse, hvad enten det handler om ambulance eller almindelig lægevagt. Og selv om 1998-oplægget på mange måder satte et kraftigt præg på udviklingen, er papiret nu begyndt at halte slemt bagefter. Nu kan vi se, at der sker en hel masse i det sundhedspolitiske billede de kommende år. Er det så ikke tid til igen at smide et pejlemærke ud, så Lægeforeningen igen kan påvirke udviklingen i en gunstig retning de næste fem år?

Eller skal vi sidde med hænderne i skødet og vente på, at amterne forhåbentlig skyder bolden hen til os? Hvis P.L.O. forfølger den politik, skal de nok få deres vilje til sidst. Men det bliver på en måde, så de ville ønske, de ikke fik den.

Erik Jylling peger på, at der vil ske et stærkt fald, både i antallet af de speciallæger, der skal uddanne turnuskandidaterne, og i antallet af almenmedicinere.

- Derfor er vi heller ikke ude på at tørre akutarbejdet af på almenmedicinerne, for der vil ikke være nok af dem til at varetage opgaven. Men vi risikerer, at amterne »tilbyder« at tilrette akutfunktionen, både hvad almindelig lægevagt og skadestuer angår. Så er Lægeforeningen koblet af, og vi risikerer halve løsninger med ansættelse af behandlersygeplejersker, lyder Erik Jyllings argument.

- Den tendens ser vi allerede i fx H:S. Men den løser ikke det grundlæggende problem: At der skal ske en reduktion i det samlede antal henvendelser på akutområdet. Der skal ske en selektion, så de »raske« patienter ikke stjæler lægelige ressourcer fra de mere behandlingskrævende. Og det skal foregå i telefonen.

Kun et telefonnummer

- Vi er enige med P.L.O. i, at der skal ske en telefonisk visitation af patienterne, siger Erik Jylling.

- Men skal vi regulere patienternes adfærd, nytter det ikke med ét akutsystem om dagen, og et helt andet om natten. Derfor ønsker vi, at al akuthenvendelse døgnet rundt foregår på ét telefonnummer med direkte kontakt til en lægelig visitator. Ikke bare til en sekretær, som henviser patienten til egen læge.

Erik Jylling ønsker en fuldstændig integration af lægevagt og skadestue:

- Ikke sådan, at traumepatienter skal ind på skadestuen; de skal ind på de traumecentre, som de allerede på forhånd er visiteret til. Men den almindelige, akutte patient skal telefonvisiteres og ind ét sted. Der skal ikke ligge en lægevagt og en skadestue dør om dør, men med forskelligt personale. Det skal være én integreret enhed, siger Erik Jylling.

- For eksempel kunne man gøre de telefonvisiterede akutte klinikker til selvstændige, økonomiske driftsenheder med aktivitetsbaseret honorering, som i praksissektoren. Så kan man ansætte speciallæger på konsulentbasis, uanset om de til daglig er røntgenlæger eller praktiserende læger eller noget helt tredje, og man kan inddrage alle turnuskandidater i det uddannelsesmiljø, som derved skabes, således at der bliver flere hænder til at løfte den samlede akutopgave.

På den måde kunne alle give et nap med.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen