FAYL ud til medlemmerne

Efter en del overvejelser meldte også Klaus Klausen sig blandt kandidaterne til det formandsvalg, som FAYL skal gennemføre på sit repræsentantskabsmøde i slutningen af april.

I sit valgoplæg går han lige til sagen og nævner som første punkt »bedre lønforhold« som »for enhver fagforening er et kerneområde«.

Han erklærer sig enig med de medlemmer, som finder yngre lægers løn for lav, men advarer mod at tro, at det bliver de centrale overenskomstforhandlinger, der klarer problemerne:

- De største gevinster kommer vi formentlig til at opnå decentralt, og derfor skal lønkampen omstilles til at foregå på alle niveauer. Decentrale lønforhandlinger er en naturlig del af alle lægers krav til arbejdspladserne, siger han.

- Opgaven for FAYL må være at sikre, at alle medlemmer får del i de decentrale løntillæg. Men vi skal også hjælpe de medlemmer, som selv ønsker at forhandle deres løn.

Hold øje med uddannelsen

Som bestyrelsesmedlem har Klaus Klausen i nogle år været formand for FAYLs Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalg (AMOR), og derfor står »arbejdsvilkår« naturligvis som et andet, væsentligt punkt på hans prioriteringsliste. Han vil bl.a. gøre op med den holdning, at mange yngre læger finder sig i dårlige arbejdsvilkår og en overdreven vagtbelastning, fordi deres korte ansættelser gør dem tilbøjelige til at dukke sig og finde sig i det meste.

Klaus Klausen vil arbejde for at »ændre arbejdspladserne til det bedre«, men det skal ske i konstruktivt samarbejde med ledelse og andre medarbejdergrupper og ved, at yngre læger deltager i de lokale samarbejdsorganer: »Tillidsrepræsentanten skal fungere som relevant sparringspartner, som i samspil med medlemmerne fungerer som rådgiver for det kompetente medlem«.

Hvad angår videreuddannelsen, understreger han, at den ikke må »blive hængende i højtidelige målsætninger«. Speciallægekommissionens målsætninger skal fastholdes og udnyttes til at sikre de kommende store kandidatårgange en god uddannelse.

Klaus Klausen vil gerne forebygge, at uddannelsesstillinger/ blokforløb kommer til at virke konserverende for afdelinger med dårlig videreuddannelse, arbejdsmiljø og lægekultur. Det skal bl.a. ske ved - når de nye uddannelsesforløb er blevet implementeret - at evaluere uddannelsesstederne og se på den uddannelse, der reelt tilbydes:

- Vi skal væk fra et system, hvor en afdeling pga. traditioner har attraktive uddannelsesstillinger og på den måde er sikret rekruttering, selv om afdelingen i virkeligheden giver en elendig uddannelse og kun bruger stillingerne til at løse sine vagtproblemer, siger han.

Mere decentralt FAYL

Den anden halvdel af AMOR handler om Organisationen. På det område retter Klaus Klausen bl.a. opmærksomheden mod det problem, at en del medlemmer mener, de ikke får nok for kontingentet.

- FAYL skal ikke være en hemmelig klub med alt for få faglige medlemmer, der skal løfte alt for store opgaver, mener Klaus Klausen. Derfor vil han som formand satse en del på at gøre også lokalt fagpolitisk arbejde attraktivt. Dels ved at få centrale »task forces« til at hjælpe i lokale, vanskelige sager, og dels ved at gøre lokale møder mere indholdsrige og relevante.

Opgaven skulle ikke være helt umulig, mener han og ser et aktiv i, at vejen til indflydelse er kort i en relativt lille organisation som FAYL.

Klaus Klausen har selv været fagpolitisk aktiv siden kandidatåret 1995 og har en bred erfaring som tillidsrepræsentant på de fleste af de afdelinger, han har været ansat på. I 1999 blev han indvalgt i FAYLs bestyrelse og har de sidste to år været formand for AMOR. Han er for tiden ansat i undervisningsstilling i intern medicin på Amtssygehuset i Gentofte og stiler mod at blive speciallæge i kardiologi. Klaus Klausen er jyde og stiller op med det erklærede mål at varetage alle medlemmers interesse lige godt, uanset, om de bor i landets østlige eller vestlige del, om man er turnus- eller afdelingslæge og ansat i et perifert amt eller på et universitetshospital.

- Det er repræsentantskabet, som skal vælge den nye formand, og jeg mener, at det denne gang er vigtigt med flere valgmuligheder, siger han.

- Men hvis jeg ikke bliver valgt, kan jeg sagtens acceptere at fortsætte mit hidtidige arbejde i bestyrelsen.