FAYL under ombygning

Strukturdiskussionen i FAYL og Lægeforeningen foregår ikke i et tomrum. I sin beretning på FAYL’s repræsentantskabsmøde så foreningens formand Erik Jylling lægernes største udfordring i at etablere »en struktur, der matcher modparten« i en omverden under hastig ombygning.

Hvad skal man fx – helt konkret – med 14 amtsreservelægeråd plus Hovedstadens Reservelæger, når de 14 amter og H:S i deres nuværende skikkelse formentlig vil være historie om få år?

På baggrund af bl.a. sit arbejde i sundhedsministerens rådgivende udvalg og af sygehusvæsenets organisering i en række nabolande opridsede Erik Jylling de rammevilkår, som han »uanset om vi kan lide det eller ej« mener vil blive gældende for det danske sygehusvæsen i de kommende år. Der vil bl.a. blive tale om større samspil mellem private og offentlige entreprenører, om aktivitetsafhængig finansiering for måske op til halvdelen af budgettet samt en ny ejerstruktur, hvor der næppe er plads til 14 amter plus H:S.

Derfor bliver strukturdebatten til andet og mere end en akademisk øvelse: Den nuværende, centralistiske struktur har længe været et effektivt spejlbillede af modparten – sygehusejerne. Men når man ikke længere altid ved, hvem eller hvor modparten er, skal der en fleksibel struktur til, så FAYL kan matche modparten på forskellige niveauer og i forhold til forskellige områder som videreuddannelse, aftaleforhandlinger osv.

FAYL’s højeste myndighed, repræsentantskabet, er i dag baseret på amtsrepræsentanter. Erik Jylling fandt det mere logisk at bygge det på den enkelte enhed, det være sig en funktionsbærende enhed, beliggende på flere matrikelnumre rundt om i amtet, eller på en enkelt matrikel i form af fx et stort centralsygehus.

For at sikre kontinuiteten kan repræsentanterne så vælges fx for to år ad gangen, uanset om de skifter arbejdssted i perioden.

Andre overvejelser handlede om repræsentantskabets størrelse. Hvis Lægeforeningen på et tidspunkt – som det er på tale – halverer sit repræsentantskab, vil det nuværende repræsentantskab i FAYL være større end foreningens repræsentation i DADL. Derfor kunne Erik Jylling sagtens forestille sig et repræsentantskab på 50-60 medlemmer, altså halvt så mange som i dag.

Kredsgeneralforsamlingerne var der heller ikke mange, der ville forsvare. Fremmødet er så lavt, at de som demokratifundament er uddaterede, og repræsentantskabet gav senere på mødet strukturarbejdsgrupperne og bestyrelsen til opgave at afskaffe kredsgeneralforsamlingerne. Endelig fik lægekredsforeningerne en salut: Den diplomatiske version lyder, at de i deres nuværende skikkelse er »ikke velegnede til at dække alle de lokale behov«, selv om de ikke holder sig tilbage, når det gælder kontingentopkrævning.

FAYL vil vise vejen mod et lavere kontingent, og mødet sluttede med fuld tilslutning til bestyrelsens forslag om at nedsætte FAYL-kontingentet til 3.400 kr. næste år.