Fedmebekæmpelse a la Sisyfos

Økonomisk støtte til sunde - og afgifter på usunde - levnedsmidler. Restriktioner på slikreklamer. Sund kost i institutioner. Uddannelse i fedmebekæmpelse til læger og andet sundhedspersonale. Flere cykelstier. Og penge til det hele, ikke kun hensigtserklæringer. Tyg lige på den, regering!

I iskold indifferens over for EU-krav, markedskræfternes frie spil og en slik-, chips- og læskedrikindustri i buldrende fremgang henstiller Ernæringsrådet, at samfundet smøger ærmene op for at bekæmpe den truende fedmeepidemi. Gerne i skøn samdrægtighed med erhvervslivet og myndighederne, men ellers gennem regulering.

Rapporten »Den danske fedmeepidemi - Oplæg til en forebyggelsesindsats« er netop offentliggjort, og den vil danne en væsentlig del af grundlaget for fremtidens danske fedmepolitik.

Rapporten flytter for alvor fokus fra borgernes ensomme, daglige kamp foran den åbne køleskabsdør til en mere overordnet indsats.

Helt er vi godt nok ikke ovre i 70'er-sloganet »Det er samfundets skyld«, for ingen kan jo lukke gabet på hin enkelte, men rådet har fundet god, videnskabelig evidens for, at samfundet er nødt til at hjælpe borgerne af med den voksende pølse om livet ved at understøtte den individuelle indsats med indgreb over for bl.a. erhvervslivs og institutioners fedmefremmende adfærd.

Lyder det som en stor sten, der skal rulles langt op ad en meget glat bakke? Smurt med bl.a. regeringens generelt erhvervsvenlige, liberalistiske holdninger, de nyligt sænkede afgifter på alkohol og en gymnasiereform med færre idrætstimer? Som det fremgår af interviewet lidt længere fremme i bladet, kan Ernæringsrådets formand, Bjørn Richelsen, godt se problemerne, men det er naturligvis rådets opgave at pege på de rigtige løsninger - ikke nødvendigvis de politisk realistiske.

Behandl det som tobak

Industrien vil næppe elske den »branding«, som Richelsen og hans råd har tiltænkt snacks, slik osv., for her bruges begrebets oprindelige betydning: Brændemærkning. Ernæringsrådet så gerne, at usund mad i store træk blev »branded« som tobak - en industri på vej ind under samfundstøflen via reklameforbud, regulering af forbruget her og der og alle vegne, mærkning osv. Parallellerne drages flere steder i rapporten:

• »Fedme er ved at udkonkurrere tobaksrygning som den største dødsårsag, der potentielt kan forebygges«.

• »Reduktion i livslængden i forbindelse med fedme svarer stort set til den kendte livsreduktion forbundet med tobaksrygning«.

• »Der kan ... drages paralleller til, hvordan man fra officiel side har forsøgt at regulere tobaksreklamerne og markedsføringen for tobak i øvrigt, hvilket var strategier, der kunne overføres på f.eks. slik, sodavand og fastfood«.

• »Usunde produkter som alkohol og tobak er belagt med ekstra afgifter, hvilket kunne være metoder der også kunne anvendes over for slik, sodavand og ,fastfood`«.

Nation af tyksakker

Det er et stærkt signal at sammenstille tobak og usund mad, men der skal skarp lud til skurvede hoveder. Danskerne bliver federe og federe. Undersøgelserne taler for sig selv. Ca. 40% af de voksne danskere lider nu af overvægt. Heraf 13-15% eller 350.000 af egentlig fedme. 15% af

de unge er fede. Det giver dem en stærkt øget risiko for at udvikle helbredskomplikationer WHO forudsiger, at op mod ca. 40% af alle europæere vil lide af fedme i 2030, hvis fedmeforekomsten bliver ved med at stige som hidtil. Måske er disse tal kun toppen af is- eller fedtbjerget. Ernæringsrådet antager i hvert fald, at danskerne er endnu federe, end de tilgængelige undersøgelser afspejler. De overvægtige deltager sjældnere i populationsstudier. Interessen for at deltage i helbredsstudier og spørgeskemaundersøgelser er generelt faldet voldsomt i 1990'erne.

De overvægtige bliver heller ikke bare sådan normalvægtige af sig selv, selv om man kan synes, at ethvert medie strutter af slankeopskrifter og skrækindjagende historier om prustende flæskefolk, der betragter det som en personlig sejr at gå en lille runde med støvsugeren. Det er ganske svært at komme af med kiloene, i hvert fald på en langtidsholdbar måde, når de først sidder på sidebenene.

Trækket er stort

»Jamen det er også alle de burgere«. Både ja og nej. Paradoksalt nok indeholder vores kost i dag samlet set mindre energi og fedt - og flere grøntsager, kostfibre og kulhydrat end for 20 år siden. Vores hovedproblem er det meget simple, at vi spiser mere, end vi forbrænder. Vi er nødt til at spise endnu mindre fedt for at kompensere for en fysisk inaktiv livsstil.

Det er ikke så underligt, at kampen er svær. For at øge kropsvægten med et par ekstra kg om året skal vi have et kalorieoverskud på blot 30-40 om dagen. Det svarer til et bolsje, et stykke chokolade eller at bilen erstatter cyklen på en kort tur. Og det gør den. Fra 1993 til 2000 er antallet af børn, der bliver kørt i bil til og fra skole, fordoblet. 30% færre børn cykler til skole. 6-10-årige børn går 40% mindre end i 1978.

Voksne sidder også for meget ned. Andelen af mænd med stillesiddende arbejde er mere end fordoblet fra 1985 til 1995, hvor to tredjedele af alle mænd og kvinder havde et arbejde uden legemlig anstrengelse. Apparaternes indtog i hjemmene har også minimeret vores brug af knofedt: Tv, video, pc, elektrisk håndværktøj, vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine osv.

Og selv om vi som sagt generelt spiser mere »slankt og grønt«, er der masser af tilskyndelser til at spise alt, alt for meget og alt, alt for fedt.

Maden er blevet billig og portionerne store, blandt andet på fastfood-området. Men selv om enhver kan se, at befolkningen spiser og drikker konstant og overalt, er det ikke Ernæringsrådets vurdering, at vi bliver tykke rundt om burgerrestaurantens muntert farvede plastborde. Undersøgelser viser nemlig, at vi ikke spiser meget på fastfood-restaurant. Danskerne spiser fem gange så hyppigt hjemme som ude.

Stoppet ned i halsen

Vi - og særligt børnene - indtager imidlertid mange snacks, slik og læskedrikke, og de er vokset i størrelse - parallelt med fedmeudviklingen. Største pose Taffelchips var 100 gram i 1959 og 300 i dag. Største cola er vokset fra 190 ml i 1959 til 1.500 i dag. Og her skal man huske, at »nylige studier har fundet, at sukkersødede drikkevarer kan have en fedmebefordrende virkning«, som Ernæringsrådet hurtigt og køligt opsummerer den seneste tids rasende debat.

Industrien skubber os muntert ind i de sprængte livremmes land - fra barnsben. En optælling og vurdering af reklamer på tv gennem et halvt år har vist, at ca. hver sjette af i alt 9.300 reklamer for fødevarer henvender sig direkte til børn. Af disse er 1.485 reklamer (96%) for decideret usunde fødevarer, som for eksempel morgenmadsprodukter med et højt sukkerindhold eller færdige middagsretter med et højt fedtindhold.

Reklamer for slik og chokolade indgik oven i købet ikke i undersøgelsen. Dem kan man selv studere omfanget af i Gallups opgørelse over bruttoforbruget af reklamer i Danmark på Gallups hjemmeside. I 2002 blev der brugt 148,4 millioner kroner på at reklamere for slik. Fødevareområdet tordner simpelthen frem med en samlet stigning på 12% i reklameringen - en helt usædvanlig situation på det ellers generelt langsomme annoncemarked.

Skole uden politik

I skolen er der god adgang til at gøre som i reklamerne, og eleverne bliver ikke i særlig høj grad tilskyndet til andet. Nogle - om end ikke mange - skoler har selv cola-automater, hvilket Ernæringsrådet mener burde være slut-forbudt. Flere har slikautomater, men antallet kendes ikke.

Skolerne har sjældent ordentlig mad at sælge eleverne. Mange forældre gider ikke smøre ordentlige madpakker til ungerne, eller de frabeder sig oplevelsen af lunken leverpostejmad. Ernæringsrådet forestiller sig, at lærere specialuddannes til at undervise børnene i rigtige spisevaner, og at det offentlige giver tilskud og opmuntring til en eller anden form for tilbud om sund mad i skolerne. I parentes skal bemærkes, at regeringen for ganske nylig fjernede tilskuddet til skolemad, som man fandt »gammeldags« og formynderisk.

Det er heller ikke nemt at få forbrændt kalorier i skoletiden.

Idrætstimerne er forsvindende få, og i det nye gymnasium fjernes endnu flere timer. Man kan så løbe energi af på fodboldbanen i fritiden, men som Ernæringsrådet skriver i rapporten: »mange steder er det at dyrke idræt forbundet med pølser, brød og ketchup, burgere og pommes frites, der skylles ned med rigelige mængder sodavand«.

Både smalkost og motion

Og uden begge dele - altså øget aktivitet og sundere kost - skal man ikke vente sig en slankere ungdom. Det hedder imidlertid ikke et ernæringsråd for ingenting. I en tid, hvor motion er blevet det nye »buzzword« i sundhedsvæsenet, understreger Rådet, at der skal balance i tingene. Man skal ikke tro, at der er fri adgang til hylden med Marabou, blot den daglige travetur er på plads: »Forbruget af energi ved fysisk aktivitet skal være betydeligt for at kunne sidestilles med den negative energibalance, som kan opnås ved et reduceret fødeindtag ... Fysisk aktivitet er forbundet med en bedre opretholdelse af kropsvægten, men effekten af ,ordineret` fysisk aktivitet er meget begrænset«, skrives der.

Men bortset fra disse bemærkninger, lader rapporten nu ikke nogen lejlighed gå fra sig til at understrege den fysiske aktivitets slankebefordrende effekt - og så har den jo også mange andre gavnlige virkninger.

Rådet anbefaler ingen nemme veje som for eksempel at erstatte mættede fedtsyrer med umættede. Ingens evidens for slankeeffekt, lyder dommen, og kødhammeren falder også over kost med lavt glykæmisk indeks (langsom stigning i blodsukkeret), som rådet har fundet anbefalet i slankekure. Rapporten indeholder imidlertid ikke nogen systematisk gennemgang af de fremherskende populære slanketeoriers videnskabelige basis - men det er jo også en rapport om forebyggelse.

Ernæringsrådet erkender blankt, at dets anbefalinger til konkret forebyggelsesindssats hviler på et ikke helt nagelfast videnskabeligt grundlag. Det er svært at måle på livsstilsændringer, ofte er effekten af interventioner målt til at være beskeden osv. Men selv om: »det kan ... indvendes, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at komme med forslag til forebyggelse af fedme, er det på baggrund af problemets størrelse arbejdsgruppens vurdering i overensstemmelse med flere rapporter fra WHO og vurderinger fra andre lande, at selvom man aktuelt ikke kender svaret på, hvilken forebyggelsesstrategi eller kombination af strategier, der virker i praksis, bliver man som samfund nødt til at handle nu«. Tyg på den, regering.

Ernæringsrådets rapport »Den danske fedmeepidemi. Oplæg til en forebyggelsesindsats« kan downloades/ bestilles på www.ernaeringsraadet.dk

Også eget ansvar

Nej, Ernæringsrådet mener ikke, at fedme kun er »samfundets skyld«. Rådet mener, at borgerne via kampagner skal indskærpes, at:

• Forældre har et ansvar for, at deres børn spiser ordentligt og bevæger sig. Forældrene kan bl.a. lære børnene at lave »rigtig« mad (hvis forældrene ellers selv har lært det).

• Man bør være fysisk aktiv mindst 1 time om dagen og reducere inaktiviteten ved fx at sætte en maks. grænse på 1 time foran fjernsynet pr. dag.

• Man kan jo foretage aktive valg - spise mere frugt, grønt og fuldkornsprodukter og mindre sodavand, fastfood (pommes frites) og slik - for eksempel højst én gang ugentligt.

Opgave for sundhedsvæsenet

Ernæringsrådet peger på sundhedsvæsenet som et væsentligt omdrejningspunkt for kampen mod fedme, og dets potentiale er langtfra udnyttet endnu. Praktiserende læger og børn-unge-læger kan inddrages mere i forebyggelsesinitiativer. Øvrige grupper som diætister, sundhedsplejersker, sygeplejersker og psykologer vil også naturligt blive inddraget i forebyggelsen. Dette vil ofte kræve, skriver rådet, at »lægen såvel som det øvrige sundhedspersonale har mere fokus på selve fedmeproblemstillingen, indsigt i diætetiske forhold og betydningen af motivering, hvilket igen vil betyde mere uddannelse i disse faktorer til sundhedspersonalet generelt set ... I et nyligt publiceret Cochrane-review er der klare indikationer på, at sundhedspersonalets håndtering af overvægtsproblemet kan forbedres, og derigennem kan der opnås store gevinster i forebyggelsen«, slutter Rådet.

Mange EU-lande støtter sund mad

• I Irland og UK er de fleste fødevarer momsfri. Men tilberedte retter og meget forarbejdede produkter som konsumis og chokolade samt industrielt fremstillede drikkevarer er pålagt almindelig moms.

• Spanien har en momssats på 7% på de fleste fødevarer, men kun 4% på mælk, ost, æg, frugt, grønsager, kartofler og andre rodfrugter.

• Italien har en fødevaremoms på 10%, men kun 4% på fisk, frisk mælk, smør og ost, frugt og grønsager, ris, pasta og spiseolier.

• Portugal har en indviklet ordning: Reduceret moms på 5% på de fleste basisfødevarer, herunder korn og varer fremstillet hovedsageligt af kornprodukter, frisk og frosset kød samt noget indmad, visse fisk og skaldyr, mælk og mælkeprodukter, spiseolie, frisk frugt og grønsager. 12% på andre varer, som kød og fisk på dåse, visse ferske og røgede fisk samt visse skaldyr. For øvrige fødevarer anvendes normalsatsen på 17%.

• Frankrig momser fødevarer med 5,5% men alkoholholdige drikke, konfekture, varer med chokolade eller kakaoindhold, margarine og kaviar pålægges almindelig moms.

Kilde: Skatteministeriet

En ordentlig mundfuld

Ernæringsrådet anbefaler, at fødevareindustrien og detailhandelen »påtager sig et ansvar«, så de via produktion og markedsføring fremmer forbruget af sunde produkter og reducerer forbruget af produkter, der kan virke fedende. I det omfang næringslivet ikke tager imod denne idealistiske opfordring, må der suppleres med f.eks.:

• Forbud mod børnerettede reklamer for usunde fødevarer.

• Afgifter på usunde fødevarer.

• Økonomisk støtte til sunde fødevarer.

• Ordentlig, entydig og forståelig mærkning af fødevarers indhold og næringsværdi. Sundt, billigt og attraktivt tilbud til de skoleelever, der ikke har madpakke med.

• Forbud mod slik- og læskedrikautomater på skolerne.

• Specialuddannede lærere skal i højere grad fremme sund kost og mere motion over for både børn og forældre.

• Flere idrætstimer og bedre muligheder for leg.

• »Sunde alternativer« på restauranter.

• Flere og sikre cykelstier.

• Uddannelse og tid til sundhedsvæsenets fedmeforebyggelse.

• Støtte til forskning i forebyggelse.