Skip to main content

Fedmeepidemien er bremset

Kåre Kildall Rysgaard,
kaare@analystik.dk

17. mar. 2014
1 min.

Vægten løber ikke længere løbsk for spædbørn. Fedmeepidemien har sluppet taget, og i otte år har andelen af klinisk overvægtige spædbørn holdt sig på samme niveau. Det viser forskning fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), der tager udgangspunkt i WHO’s definitioner af overvægt hos spædbørn. Der er ingen entydige forklaringer på udviklingen. Stort fokus på sundhedsfremme hos sundhedsplejersker og forældre kan spille ind, forklarer Carina Brixval, videnskabelig assistent på SIF og medforfatter på undersøgelsen. En anden årsag kan være, at flere kvinder ammer – og amning beskytter mod overvægt. Samtidig ryger færre gravide, og det er også positivt i forhold til barnets vægt. Tidligere har stagnation i udvikling været efterfulgt af en stigning igen, så indsatsen mod overvægt er ikke i mål, fastlår forskeren.